Kommunen.dk
MENU

Kæmpe regning til fjernvarmeforbrugerne

Mere end 500 frustrerede fjernvarmekunder i Viborg møder i aften op til en ekstraordinær generalforsamling for at overtage Viborg Fjernvarme

Kæmpe regning til fjernvarmeforbrugerne

Mere end 500 frustrerede fjernvarmekunder i Viborg møder i aften op til en ekstraordinær generalforsamling for at overtage Viborg Fjernvarme

VIBORG: 'Komiteen af utilfredse fjernvarmeforbrugere i Viborg' går efter at overtage alle syv bestyrelsespladser.

 - Vi vil have en total udskiftning af den bestyrelse, som har efterladt sig en kæmpestor regning til fjernvarmeforbrugerne, siger kritikernes talsmand, Flemming Præstegaard til DR.

Han hentyder til det geotermiske projekt i Kvols, hvor boringerne efter varmt vand i undergrunden foreløbig har kostet over 130 millioner kroner - eller mere end ti gange så meget som oprindelig budgetteret. Og der er ikke fundet vand endnu.

Viborg Fjernvarme blev i øvrigt frataget ansvaret for det geotermiske projekt den 28. marts.  Da manglede selskabet likvider, og Jyske Bank smækkede pengekassen i.

Viborg kommune måtte redde selskabet ved at stille en kommunegaranti på 150 millioner kroner. Til gengæld forlangte kommunen, at projektet blev overtaget af det kommunale selskab Energi Viborg.

Borgmesteren i Viborg har efterhånden fået nok af projektet.

- Der skal ikke ret meget til, før vi stopper projektet. Det er andre folks penge, det drejer sig om. Vi kan ikke bare bruge løs, siger Søren Pape Poulsen (K).

Han understreger dog, at der ikke er truffet nogen endelig beslutning om at droppe projektet.

tsp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR