De debatterer og fylder kaffekander under partimøder. De uddeler pjecer foran SuperBrugsen, og lige om lidt skal de ud og hænge valgplakater op i lygtepæle rundt i landet. Men der er blevet færre af dem med årene, og det kan føre til at, byrådskandidaterne i mindre grad afspejler resten af samfundet.

Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor i statskundskab på Københavns Universitet, har undersøgt de danske partimedlemmer i sin nye bog “Demokratiets Ildsjæle”. Hun kalder dem ildsjæle, fordi de styrker den form for repræsentativt demokrati vi har i Danmark ved blandt andet at rekruttere kandidater til byrådene og vælge partiledere til landsmøder.  

I de glade tressere var omkring 600.000 danskere medlem af et politisk parti. Det tal er siden faldet til 142.000 i 2015. Udviklingen ser ud til at være stabiliseret, men Karina Kosiara-Pedersen mener stadig, at det er vigtigt at være opmærksom på. For uden medlemmer i de lokale partikontorer risikerer demokratiet at blive mindre mangfoldigt.

- Man ville mangle de kræfter, der er ude i byerne og de små lokalsamfund. Den lokale partiformand, der måske kan få øje på et medlem, der er dygtig og kendt i området, og som kunne være en god kandidat til byrådet. At postmand Jensen kan komme ind fra gaden og udvikle kompetencer i, hvordan man bliver en god politiker, samt få erfaring i at føre valgkamp. Uden alt det kan man forestille sig, at de udvalgte kandidater vil ligne hinanden meget mere, siger Karina Kosiara-Pedersen.

Mindre mangfoldighed
Demokratiet ville ikke stoppe med at fungere, hvis medlemsorganisationerne blev lagt i graven. Ophængning af valgplakater og kampagnearbejde vil man kunne betale sig fra. Det er heller ikke alle partimedlemmer, der er lige aktive i deres lokalforening. De faldende medlemstal har i forvejen ledt partierne mod en mere professionel tilgang, hvor  marketingstrategier og fokusgrupper er med til at udvikle mere af politikken.    

Men det vil ifølge Karina Kosiara-Pedersen være sværere for nogle kandidater at få politisk erfaring og hjælp til valgkampen uden et bagland. I værste fald vil det udelukke nogle mennesker fra at stille op til eksempelvis kommunalvalg. For ligesom i den amerikanske valgkamp vil det være mere nødvendigt at være ressourcestærk.

- Velhavende og kendte personer vil have en fordel i forhold til postbud Jensen. Det kan have konsekvenser for, hvor repræsentativt vores demokrati er. For så er det mere begrænset, hvem der kan blive valgt til at stille op, siger hun.

Risikoen er, at partierne vil begynde at håndplukke bestemte typer til at være kandidater. Det vil nemlig være en lettere løsning at opstille folk, der enten har et kendt navn, politisk erfaring fra arbejdslivet eller mange ressourcer at føre valgkamp på.    

Fornyelsen mangler
Der findes flere årsager til, at man ser færre partimedlemmer i dag. En undersøgelse fra Københavns Universitet af medlemmernes deltagelse og syn på partidemokrati fra år 2000-2012 peger på, at alt fra politisk uenighed, udgifter til kontingent og følelse af manglende indflydelse får medlemmer til at overveje udmeldelse.

Men det handler i lige så høj grad om, at færre melder sig ind i partierne. I dag kan man være politisk aktiv på mange måder, og Karina Kosiara-Pedersen vurderer, at flere ser partimedlemskab som en meget traditionel form for aktivisme. Hun tror, at det kan skyldes, at partierne har haft svært ved at forny sig i nogle af de lokale foreninger.

- Man kan forestille sig en person i tyverne, der kommer ud til en partiforening. Vedkommende træder ind ad døren, og de kommende partifæller er meget ældre og måske knap så interesserede i, at der skal komme unge og gøre tingene på en anderledes måde. Det kan let være med til at skræmme nogle væk, siger Karina Kosiara-Pedersen.

Vælgerne er samtidig blevet mindre loyale. Flere sætter deres stemme på forskellige partier, og derfor kan det at melde sig ind i et parti virke meget forpligtende.

- Det er blevet en sjældenhed at møde partimedlemmer i sin omgangskreds. Det kan være med til at gøre tanken om partimedlemskab til noget underligt. Man kan komme til at føle, at man skal stå på mål for alt, ens partiformand udtaler sig om. Derfor vil flere borgere hellere være løst tilknyttet et parti end decideret medlem, siger Karina Kosiara-Pedersen, der henviser til, at andre europæiske partier eksperimenterer med nye former for medlemskab.

Nye idéer
Eksperimenter og innovation er nødvendigt, hvis partierne skal lokke nye medlemmer til. Karina Kosiara-Pedersen fremhæver blandt andet, at flere burde arbejde med alternative former for medlemskab.

Man kunne give folk mulighed for at udføre ad hoc opgaver som at hjælpe og støtte med kampagner. Eller lave online-fællesskaber, hvor man kan komme med forslag til og udvikle ny politik.  

Gratis prøvemedlemskaber kunne give interesserede chancen for at prøve at være medlem uden at binde sig til noget.   

Alternativet er på fire år gået fra nul til 11.000 partimedlemmer. Det gør dem til Danmarks fjerdestørste parti målt på medlemmer efter Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti. Ifølge Karina Kosiara-Pedersen har man i det unge parti været gode til at bryde med normerne for medlemskab. Her kan man selv bestemme, hvor meget man vil betale i kontingent. Partiet afholder også sociale og kulturelle arrangementer, der ofte er åbne for udefrakommende.

- Som støtte giver det lyst til at blive en tættere del af partiet. Folk vil gerne være aktive, hvis der er et hyggeligt og socialt aspekt. Alternativet har sløret grænsen mellem at være støtte og medlem, og det har hjulpet dem, siger hun.

Det er samtidig Karina Kosiara-Pedersens opfattelse, at flere partier tænker på nye måder, hvorpå de kan mobilisere vælgere. For der er plads til flere af demokratiets ildsjæle.

- Både borgere og partier står med ansvar. Vi kan ikke som vælgere sige, at der er et problem uden at ville gøre noget ved det. Men serveretten ligger hos de politiske partier. Der er ikke sket meget fornyelse, og det er der brug for. Hvis man vil have flere medlemmer, skal man være åben for, at folk kan være tilknyttet på andre måder. Også dem, hvor man ikke nødvendigvis behøver at betale kontingent. Giv indflydelse og lyt til medlemmerne. For de gør et vigtigt stykke arbejde, siger hun.