Kommunen.dk
MENU

K-profil: Omprioritering er en narresut

Som konservativ går man ind for en mindre offentlig sektor, men man går også ind for at gøre den mindre på en ordentlig måde. Og det omprioriteringsbidrag, der i øjeblikket forhandles om på Christiansborg, er hverken reelt eller ordentligt, mener Helsingørs borgmester Benedikte Kiær - det er en narresut.

K-profil: Omprioritering er en narresut

Som konservativ går man ind for en mindre offentlig sektor, men man går også ind for at gøre den mindre på en ordentlig måde. Og det omprioriteringsbidrag, der i øjeblikket forhandles om på Christiansborg, er hverken reelt eller ordentligt, mener Helsingørs borgmester Benedikte Kiær - det er en narresut.
Helsingørs konservative borgmester Benedikte Kiær forstår ikke fremgangsmåden med omprioriteringsbidraget og spår, at regeringen i de kommende år vil blive ramt af den ene dårlige sag efter den anden.

Foto: Scanpix / Erik Refner
Helsingørs konservative borgmester Benedikte Kiær forstår ikke fremgangsmåden med omprioriteringsbidraget og spår, at regeringen i de kommende år vil blive ramt af den ene dårlige sag efter den anden. Foto: Scanpix / Erik Refner

Bangebukse. Det er det prædikat, som den konservative borgmester og tidligere social-minister Benedikte Kiær sætter på sine forhenværende kolleger på Christiansborg, når det handler om det omdiskuterede omprioriteringsbidrag.

Bidraget skal kommunerne levere ved at skære én procent i deres udgifter hvert år, mens landspolitikerne får lov til at omprioritere pengene til det, de har lyst til. Og den fordeling er hverken ordentlig eller rimelig, mener hun.

- I stedet for at være sådan nogle bangebukse så burde politikerne på Christiansborg, og det gælder ikke mindst regeringen, gå ind og rent faktisk prioritere. Hvis de vil fjerne penge fra os i kommunerne, så må de selv være med til at pege på, hvor de konkret vil nedprioritere, siger Benedikte Kiær, der håber, at omprioriteringsbidraget bliver smidt på møddingen i de nuværende finanslovsforhandlinger.

[intense_hr] [intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"] [intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="7" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="60"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="100,0" colors="#00799E,#D0E1E7"][/intense_chart_data] [/intense_chart] [/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"]

milliarder kroner vil regeringen tage fra kommunerne frem til 2019 til omprioritering.

[/intense_column] [/intense_row]

[intense_hr size="large"]

Det kan virke paradoksalt, når man tænker på, at hendes eget parti er fortaler for en mindre offentlig sektor. Men det er ikke princippet i at skære i det offentlige, Helsingørs borgmester er imod - det er princippet i, at de borgerlige politikere dels ikke tør være med til at føre kniven, dels samtidig risikerer at binde sig til, at Dansk Folkeparti får lov til at bruge pengene på deres prioriteter fremfor skattelettelser.

- Det er en narresut, for de går bare ind rent politisk og flytter pengene fra et område til et andet, og samtidig udhuler de kommunernes muligheder for at prioritere lokalt og lave nogle budgetter, der rent faktisk holder, uddyber Benedikte Kiær.

DF’s nulsumsspil

Efter Mette Frederiksens (S) udmelding på sidste uges LO-kongres har det stået klart, at det bliver Dansk Folkeparti, der skal levere de afgørende mandater til at få sænket de kommunale udgifter med én procent årligt i 2017, -18 og -19.

Samtidig har Dansk Folkeparti fortalt, at det kræver, at de får lov til at prioritere, hvor pengene skal bruges, og at det især bliver på de fattigere kommuner. Derfor frygter Benedikte Kiær, at landspolitikerne ender med at lave et nyt og uigennemskueligt udligningssystem med kommunernes penge.

- Jeg læser det sådan, at man vil dræne os for penge og så finde en eller anden fordelingsmekanisme at dele dem ud efter bagefter. Udover at det bliver hamrende svært, er det en total undergravning af kommunernes selvstyre, siger borgmesteren, som dog ikke er forundret over, at det er sådan, Dansk Folkeparti går til værks.

- Det passer jo fint i tråd med, hvad DF i forvejen står for. De går ind for total lighed på tværs af landet, så der ikke er forskel på nogen. De vil dræbe enhver motivation, udvikling og innovation i den offentlige sektor, siger hun.

Helsingør er som regel en vinder i udligningsspillet og vil på den måde kunne nyde godt af det, hvis omprioriteringsbidraget blev fordelt på samme vis. Men det er slet ikke det værd, når man samtidig skaber stop-and-go i de kommunale budgetter ved først at tage penge og bagefter dele ud, mener Benedikte Kiær.

- Vi har områder, vi ikke kan lukke, fordi vi ikke aner, om vi nu skulle få penge tilbage i fremtiden. Og uanset hvordan Dansk Folkeparti vender og drejer det, så skal selv de kommuner, de kalder rige, ud at skære på de ældre.

Nedskæring

Der er ikke meget, der tyder på, at omprioriteringsbidraget bliver nedprioriteret af blå blok, sådan som Benedikte Kiær håber det. Men hun forstår ikke fremgangsmåden, for den vil ende med at ramme regeringen selv, advarer hun.

- Ved at gøre det sådan her vil de få den ene dårlige sag ind på bordet efter den anden de kommende år, for alt vil blive betegnet som deres nedskæring. De må selv gå ud og fortælle, hvad vi skal have mindre af. Det er den eneste måde, hvorpå de med æren i behold kan få en mindre offentlig sektor.

Samtidig bør de blå partier ikke bilde vælgerne ind, at deres omprioritering kan ske ved at effektivisere i kommunerne. Effektiviseringer er nemlig noget, kommunerne arbejder med hele tiden, lige meget om der er nulvækst eller minusvækst. Omprioriteringsbidraget handler derimod om at skære i det serviceniveau, vi kender i dag.

- Vi har effektiviseret så meget i forvejen, at vi er nået dertil, hvor der ikke kan findes penge andre steder end ved at skære i kernevelfærden og fyre ansatte. Derfor må landspolitikerne også være med til at tage ansvar, hvis de vil have en mindre offentlig sektor, i stedet for at give os sådan en narresut, understreger Benedikte Kiær.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR