Selvom der er grundlæggende forskelle på partiernes ønsker om velfærd, skatter og nedskæringer, så kan selv de skarpeste politiske fløje ofte enes i de kommunale budgetforlig. Og alliancer, der måske virker utænkelige landspolitisk, står stærkt på det kommunalpolitiske landkort, viser Kommunens årlige gennemgang af budgetaftalerne.

Fire ud af landets 13 konservative borgmestre har i år lavet forlig til venstre med Socialdemokraterne, mens tre har lavet til højre med Venstre. Seks har lavet det henover midten med begge partier. I Hørsholm lægger borgmester Morten Slotved (K) ikke skjul på, at det ofte handler om udspil, magt-alliancer og personlige relationer fremfor ideologi, når der skal indgås kommunale budgetforlig.

- Jeg har ni ud af nitten mandater selv, så jeg skal kun finde ét mandat. Venstre har aldrig villet pege på mig som borgmester, og de har ikke været med på at finde de besparelser, som Socialdemokraterne, De Radikale og Borgerlisten er med på i år, så det giver sig selv, fortæller han.

Ved de sidste to kommunalvalg har Venstre forsøgt selv at erobre borgmesterposten uden held, og derfor er deres fire mandater mere at anse for konkurrenter end partnere for De Konservative - uden at Morten Slotved dog vil kalde sine budgetaftaler for røde.

- De yderste venstreorienterede i Hørsholm er to socialdemokrater. Sådan noget som SF og Enhedslisten bruger vi jo ikke i min kommune, siger han.

Afgørende valgnat

I Hillerød er magten anderledes fordelt med otte mandater til både Socialdemokraterne og Venstre og kun tre mandater til borgmesterpartiet De Konservative. Og igen i år er budgetflertallet fundet med Socialdemokraterne, SF, Fælleslisten og De Radikale. Borgmester Dorte Meldgaard får derfor fra mange sider det prædikat at være en rød konservativ.

- Vi kan kalde hinanden alt muligt, og det er jeg egentlig ikke interesseret i. Men jeg noterer mig, at den konservative borgmester for andet år i træk ser bort fra 12 borgerlige mandater og i stedet lader sig spænde for venstrefløjens vogn, siger venstremanden Klaus Markussen, der stod til at få borgmesterkæden i 2013.

Men så lavede De Konservative en konstituering med Socialdemokraterne, hvor de blandt andet aftalte at holde skatten i ro. En aftale, der kom på tværs af et borgerligt budgetforlig i år, da Venstre står fast på at ville sænke kommunens dækningsafgift, der er den højeste i Nordsjælland.

- Den er en sten i skoen for de virksomheder, som vi gerne skulle have til at søge til Hillerød. Og det svækker os, at vores nabokommuner har en langt lavere dækningsafgift, siger Klaus Markussen, som samtidig var yderst utilfreds med, at et planlagt udbud af kommunens rengøring blev droppet.

Borgmester Dorte Meld-gaard er ærgerlig over, at de borgerlige partier ikke kom med i budgetforliget.

- Det er nogle gode borgerlige mærkesager, men det skyldes vores konstitueringsaftale, at det ikke kunne lykkes at nå til enighed denne gang, siger hun og medgiver, at konstitueringen på nogle områder har været dyr for De Konservative.

- Man kan altid blive klog-ere, som tiden går, og se tilbage på, at tingene måske skulle have været gjort anderledes. Men det løser ikke rigtigt noget ved den situation, vi har i dag. Og i dagligdagen føler jeg mig altså ikke låst politisk af den aftale, der er indgået, forklarer Dorte Meldgaard.

S med i skatteforlig

Ligesom De Konservative på landsplan går til angreb på grundskylden, har den også været et hovedtema i en del af de budgetforlig, de har indgået for næste år. På Frederiksberg er det med et borgerligt flertal lykkedes borgmester Jørgen Glenthøj (K) at få sænket grundskylden én promille, så den årlige stigning udlignes i kommunen, mens Socialdemokraterne i både Helsingør og Lyngby-Taarbæk har leveret stemmer til at få bremset noget op for den stigende boligskat.

- Grundskylden i vores område er kæmpestor, og det går ud over mennesker med helt almindelige indtægter som pædagoger og lærere. Folk, som vi gerne vil have der er plads til at have boende i vores kommune, forklarer Simon Pihl Sørensen (S), viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Her er det helt normalt, at De Konservative og Socialdemokraterne deler magten mellem sig. De har gjort det igennem årtier med skiftende borgmestre i den såkaldte Lyngby-model, og op til valget i 2013 lykkedes det dem at lave forlig udenom den siddende Venstre-borgmester Søren P. Rasmussen, der havde brudt med 60 års K-S-magt-akse i 2009.

- I alle de år, jeg har siddet i kommunalbestyrelsen, har jeg arbejdet sammen med De Konservative. Og det er, fordi socialkonservatismen trives her i kommunen. På landsplan har De Konservative glemt det sociale, og det er nok også derfor, de kun har seks mandater i Folketinget, siger Simon Pihl Sørensen.

VK-spørgsmålstegn

På Christiansborg er der også en form for skred i forhold til nullernes VK-samarbejde, efter at De Konservative i sommer nægtede at stemme for en aftale om kommunernes økonomi uden en grundskyldsgaranti. Og partiet går nu til finanslovsforhand-lingerne med en politik modsat Venstres både omkring klima og ulandsbistand. Alligevel er der langt fra at stå med seks konservative mandater i forhold til det overvældende flertal, Liste C fortsat har i nogle nordsjællandske enklaver.

- Socialdemokraterne gik inden årets budgetforhandlinger ud og sagde, at de ville sætte skatten op. Så sagde jeg, at så behøvede de slet ikke at møde op til forhandlinger, og så droppede de hurtigt at hæve skatten, fortæller borgmesteren i Hørsholm, Morten Slotved.

[caption id="attachment_33984" align="alignright" width="468"] K-borgmestre laver oftere budget med S end V. Illustration: Jakob Thuemoes[/caption]

Han vil ligesom sine konservative kolleger gerne gøre noget ved grundskylden i sin kommune, men anser det mest af alt for at være noget, der skal ordnes landspolitisk.

- Hvis jeg sænker grundskylden i Hørsholm, får det ingen indvirkning på udligningen. Det vil sige, at vi selv skal finde pengene til det. Hvis jeg derimod sænker personskatten i Hørsholm, så kommer jyderne til at betale cirka en tredjedel af det. Hele skatte- og udligningssystemet er simpelthen sygt, forklarer han.

I Hillerød bliver der på grund af konstitueringen ikke plads til at røre ved skatten i denne valgperiode, selvom det var en konservativ mærkesag før sidste valg. Klaus Markussen (V) kalder det uvist, om der igen kan blive skabt en VK-alliance i den nordsjællandske handelsby ved kommunalvalget i 2017 - det samme gør borgmester Dorte Meldgaard.

- Jeg føler, at vi helt generelt når til enighed om mange ting, så jeg er fuld af fortrøstning. Men hvordan det skal se ud til næste valg, er for langt ude i fremtiden til, at vi har taget stilling endnu, fortæller hun.

[wpv-post-body view_template="Visualisering" id="34081"]