Enten uden betydning eller også en gennemgribende ændring. Sådan udlægger flere juridiske eksperter de potentielle konsekvenser af økonomiaftalens bebudede ændring af serviceloven. Regeringen og KL er blevet enige om, at kommunernes mulighed for at fastlægge lokale serviceniveauer og tage økonomiske hensyn på det specialiserede socialområde skal skrives direkte ind i lovgivningen.

”Det er en fuldstændig overflødig præcisering, for det har man altid skullet. Medmindre man mener, at der skal spares på en helt anden måde, og at man faktisk har tænkt sig at nedsætte niveauet og standarden,” siger Kirsten Ketscher, professor i socialret ved Københavns Universitet.

Hun frygter, at de ønskede ændringer vil skubbe fokus endnu et skridt væk fra, hvad der er barnets bedste til, hvad der er bedst for økonomien.

Juridisk lektor på socialrådgiver uddannelsen i Aarhus, Bente Adolphsen, og lektor i socialret ved Aalborg Universitet, John Klausen, peger på, at kommunerne allerede nu er forpligtet til at tage økonomiske hensyn. Når en borgers behov er afdækket, skal kommunerne i forvejen vælge den billigste indsats, der kan afhjælpe behovet.

Hvis lovændringen kommer til at betyde, at det økonomiske hensyn skal spille ind, når behovet afdækkes, er der ifølge de to tale om en meget stor ændring. 

”Enten lovfæster det blot, hvad der allerede gør sig gældende. At der, når behovet er fastslået, må og skal tages økonomisk hensyn ved valg af foranstaltning. Eller også kan der blive tale om en helt ny lovtype, hvor det ikke er borgerens behov, der skal afgøre hjælpen, men kommunens økonomiske formåen,” siger Bente Adolphsen.

Hun tvivler dog på, at Folketingets politikere vil lade det komme så vidt. Men med kommunernes pressede økonomi, så frygter hun, det kan blive den reelle konsekvens. Det samme gør Kirsten Ketscher.

”Vi har tidligere set, at kommuner har tolket råderummet til at skønne som om, at de så kan skønne, som de vil. Kommuner læser indimellem loven på en helt anden måde, end de skal. Derfor er det i sig selv farligt at sætte sådan nogle ord ind, som har en meget høj signalværdi,” siger Kirsten Ketscher.

Systemvenlig Ankestyrelse

Aftalen mellem KL og regeringen retter også det kritiske skyts mod Ankestyrelsen. KL og en række konkrete kommuner har kritiseret Ankestyrelsen for at være for aktivistiske og gå for langt i forhold til at underkende de kommunale prioriteringer.

I aftalen pålægges regeringen derfor at tydeliggøre i lovgivningen, at de kommunalt fastsatte serviceniveauer skal indgå i styrelsens afgørelser af ankesager. Bente Adolphsen har imidlertid svært ved at genkende kommunernes kritik af Ankestyrelsen.

”Jeg mener, at Ankestyrelsen har gjort det, den har været nødt til. Og faktisk mener jeg ikke, at man har været særlig vidtgående. Jeg synes, at styrelsen er meget systemvenlig i rigtig mange af sine afgørelser,” siger Bente Adolphsen.

Hun mener derfor, at et større hensyn til kommunernes økonomi vil ske på bekostning af nogle af de mest udsatte borgeres retsstilling. Den vurdering deler Kirsten Ketscher.

”Jeg frygter bestemt, at der sker et skred i nogle udsatte gruppers retsstilling, hvis det her får betydning for de afgørelser, der træffes i Ankestyrelsen. Men Ankestyrelsen består heldigvis af dygtige mennesker, som er i stand til at holde fast,” siger Kirsten Ketscher.