Enhedslisten har længe stjålet vælgerne fra ‘vennerne’ hos Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti. Med venstrefløjspartiets finanslovsudspil byder Johanne selveste Kristian Thulesen Dahl op til dans.

Dansk Folkeparti skal ikke længere have patent på at uddele gaver til de ældre, lyder logikken. Og for en samlet rød blok er Enhedslistens finanslovsudspil, hvor der forlanges én milliard ekstra til ældrepleje, måske ikke nogen dårlig idé.

Med Socialdemokraternes reformiver i selskab med SF og De Radikale har ingen af de tre regeringspartier troværdighed til at lokke velfærdselskende ældre vælgere tilbage fra højrefløjens pæne regnedreng. Regeringens reformer lugter for meget af embedsmandslogik. Enhedslisten har i sin bevægelse mod midten og pragmatismen ofte mindet om gode gammelkloge socialdemokrater, der insisterer på, at tingene faktisk fungerer fint, som de er.

Den indre velfærdselsker

Hvorfor er det en god ting for rød blok? Jo, mange DF-vælgere drømmer om en tid, hvor intet (social dumping, velfærdsturisme, EU-regler, kinesisk effektivitet etc.) truede den socialdemokratiske velfærdsstat. Drømmen om en uforandret og velpolstret velfærdsstat vil Enhedslisten hellere end gerne levere.

I den forstand kan Enhedslisten være regeringsblokkens billet til at stjæle afgørende stemmer hos DF, når et valg venter om små to år. S, SF og R kan i mellemtiden vente og håbe på, at økonomien og jobtallene klarer op i sådan en grad, at et reelt opsving kan mærkes hos hr. og fru Leverpostej.

Enhedslistens potentiale i forhold til at kapre stemmer hos DF er ikke urealistisk i den forstand, at mange utilfredse socialdemokrater netop er vandret over til Thulesen – ifølge en nyere analyse hele 54.000 siden valget i 2011. Der er altså ikke tale om ‘naturlige’ DF’ere, snarere demotiverede socialdemokrater. Hvis utilfredse socialdemokrater i 00’erne kunne vandre til et midtersøgende SF, er det ikke usandsynligt, at utilfredse eks-S’ere kan vandre til en midtersøgende Enhedsliste.

Det ligner en regering og et støtteparti, der agerer mere koordineret. Og det ligner i særdeleshed en Enhedsliste, der ikke ser sig for fin til god klassisk populisme a la Kjærsgaard. Timingen er heller ikke til at tage fejl af. Ældreomsorg er en fremragende valgplatform op til KV13.

Men hvis Enhedslistens udstrakte hånd til velfærdshungrende vælgere skal lykkes, må regeringen undgå situationer, hvor Johanne og venner bliver ydmyget for åben skærm. Helle Thorning-Schmidt kan i princippet fortsat gennemføre brede forlig med oppositionen på en lang række felter, men kernevelfærden må der ikke rokkes ved, hvis Johannes troværdighed ikke skal udhules inden et valg.

Lærer af DF

Enhedslisten leverede i sit finanslovudspil klar forståelse for, at der skal tales om værdighed, når de ældre vælgere skal kurtiseres. Retten til et bad to gange om ugen, som det hed sig i forslaget, lyder som noget, der er dyrket i Pias baghave.

Socialdemokraterne taler i stedet om digital velfærd og spiserobotter og viser med al tydelighed, at Johanne & Co. forstår de socialdemokratiske vælgere bedre end Thorning og kassemester Corydon.

Overordnet er regeringstoppen i gang med at gentage strategien fra sidste valg. Det bliver et valg for eller imod velfærd. S omtaler ved enhver given lejlighed Venstres nulvækstplaner. Eller oversat til valglingo: Velfærd eller nedskæringer. Og Johanne er et nødvendigt onde, hvis Thorning skal vinde velfærdskampen.