Når der lander en sag på Henrik Hejbøls skrivebord, tager han som leder af de sociale tilbud i Helsingør Kommune stilling til, hvordan han bedst muligt kan hjælpe borgeren. Nogle gange sender han borgeren videre til en pædagogisk medarbejder. Andre gange vurderer han, at en af hans tre peer-medarbejdere skal i kontakt med borgeren. Peer-medarbejderne har selv diagnoser eller erfaring fra indlæggelser på psykiatriske afdelinger.

For nylig fik han en sag om en ung fyr i starten af 20’erne, der havde været indlagt på en psykiatrisk afdeling. Han var rådvild og havde manglende tro på, at livet kunne bringe ham noget godt. Fyren blev sendt videre til peer-medarbejderen Christian Christensen.

- Jeg ville give den unge fyr mulighed for at møde én, der selv har været indlagt på psykiatrisk afdeling, har haft det elendigt og været igennem masser af virksomhedspraktikforløb, som er gået i lort. Og så alligevel har rejst sig og er kommet dertil, hvor han er nu, fortæller Henrik Hejbøl.

- Det ville da være bedre, end at han snakkede med mig, som har mit på det tørre, bor i en millionvilla, kører i bil, har børn og er lykkedes med alt, siger han.

Fordomsfri tilgang

I 2009 blev Henrik Hejbøl ringet op af det lokale jobcenter. De spurgte, om han kunne bruge en ung mand, der havde været syg og indlagt på psykiatriske afdelinger ad flere omgange. Henrik Hejbøl sagde ja til at mødes med den unge mand.

- Jeg tænkte, at hvis vi ikke selv kan bruge de mennesker, vi forsøger at hjælpe, ville vi sgu da være nogle mærkelige nogen, siger Henrik Hejbøl, der startede med at tage Christian Christensen i virksomhedspraktik.

- Jeg opdagede, at han havde et helt særligt talent for at snakke med mennesker på en fuldstændig fordomsfri måde. Som professionel hjælper går man jo hen til et andet menneske med en mission og en arbejdsopgave, man skal løse. Det gjorde han ikke, fortæller Henrik Hejbøl, der ikke var i tvivl, da han senere blev spurgt, om han ville være en del af Socialstyrelsens og Region Hovedstadens projekt, hvor 12 peer-medarbejdere skulle ansættes i forskellige funktioner i psykiatrien.

I ansøgningsbunken var der både murere, tidligere frisører og ph.d.’er, fortæller Henrik Hejbøl, der slet ikke kiggede på ”de fuldstændig gennemhullede cv’er”, men i stedet fokuserede på de personlige historier og motivationen for at hjælpe andre.

Et dagligt vidnesbyrd

De tre peer-medarbejdere i Helsingør Kommune har samtaler med borgere, deltager i afdelingsmøder og kører forskellige aktiviteter for borgere, eksempelvis musikcafeer og livshistoriegrupper. For Henrik Hejbøl er det helt tydeligt, at den nye type medarbejdere tilfører noget nyt. Noget, der både gavner borgerens oplevelse af at blive forstået og kulturen på arbejdspladsen.

- De bidrager med deres blotte tilstedeværelse. De bliver et vidnesbyrd om, at man kan lykkes, og at sygdomme og sårbarheder kan være midlertidige. Det giver en øget ydmyghed overfor det, vi laver. Uden at være helt bevidste om det gør vi os mere umage, end vi ellers havde gjort, siger han.

Det er både overfor borgerne og kollegerne, at peer-medarbejderne er en daglig påmindelse om, at man kan få et godt liv trods psykisk sygdom. Og når peer-medarbejderne deltager i personalemøder og samtaler om borgere, er de med til at udfordre os-og-dem-tankegangen og bringe brugerperspektivet helt ind i maskinrummet.

- De fleste indenfor det her felt vil sige, at de arbejder med brugerinddragelse. Har man peers ansat, arbejder man helt automatisk med brugerinddragelse i en helt anden potens, fordi de er med ved konferencebordet. De bringer brugerperspektivet ind i vores tænkning. Det er med til at kvalitetssikre vores tilbud at have brugerperspektivet helt inde i maskinrummet, hvor vi planlægger vores arbejde, siger Henrik Hejbøl.

Fornyet tro

Henrik Hejbøl har arbejdet med psykisk sårbare borgere i næsten 20 år, og det har vendt op og ned på hans arbejdsliv at invitere tidligere patienter ind i sin medarbejdergruppe.

- Det har revitaliseret min lyst til at arbejde indenfor det her område. Jeg har fået fornyet lyst og tro på vores arbejde. Jeg er vokset op med den tænkning, at hvis du er blevet syg, skal du være det resten af livet, fortæller Henrik Hejbøl, der gennem arbejdet med peers har fået vendt op og ned på den gamle lærdom.

- Man er ikke syg resten af livet. Man kan få et super godt liv, selvom man er syg. Det er meget anderledes, end da jeg startede for 20 år siden. Kronisk sygdom er længerevarende, men ikke nødvendigvis for altid. Det er vitalt.