Ytringsfrihed er andet og mere end friheden til at ’håne, spotte og latterliggøre’ – i den kommunale verden er der nu igen eksempler på, at friheden til at ytre sig frit og kritisk på den helt lavpraktiske måde ikke er en selvfølge. Vi taler her ikke om koldblodige kalashnikov-angreb, voldelige trusler eller feje brandstiftelser, men om offentligt ansatte ledere eller andre medarbejdere, der fejlagtigt instrueres – eller direkte trues – til ikke at gøre brug af deres grundlovssikrede ret til at ytre sig offentligt.

I Vejen måtte kommunen præcisere, at lærerne har deres fulde ytringsfrihed, efter en skoleleder i en mail havde givet lærerne mundkurv på: ’Hvis I vælger at deltage, er I der som repræsentanter for Vejen Kommune, altså som ansatte, også selvom I eventuelt bor i lokalsamfundet. I kan kun udtale jer som ansatte - ikke som privatpersoner.’

Danmarks Lærerforening greb straks ind, pegede på Grundlovens paragraf 77: Lærerne kan som andre offentligt ansatte selvfølgelig frit udøve deres borgerrettigheder, blandt andet udtale sig frit på egne vegne.

Skolelederen kaldte det en misforståelse, instruksen blev trukket tilbage – og eksemplet kan forhåbentlig være med til at pege på den nok så afgørende detalje: At udtale sig på egne vegne. Den personlige tilbageholdenhed understøttes alt for ofte af den manglende viden om, at hvis man for eksempel i et læserbrev, blogindlæg eller på et møde klart præciserer, at man ikke udtaler sig på kommunens eller institutionens vegne, men som privatperson, har man sin ryg fri.

Også eget arbejdsområde

I Ringkøbing-Skjern måtte man finde Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed frem af skuffen, da en dagplejer uden om sin ledelse havde skrevet en mail til Børne- og Familieudvalget med bekymringer om aktuelle omstruktureringer:

Som offentligt ansat er man - som alle andre borgere - beskyttet af grundlovens bestemmelse om ytringsfrihed og kan på egne vegne deltage i den offentlige debat og fremsætte personlige meninger og synspunkter. Dette gælder også emner, der vedrører ens eget arbejdsområde. Hvis der er risiko for, at offentligheden fejlagtigt vil kunne opfatte en ytring som udtryk for ansættelsesmyndighedens synspunkter, skal man i forbindelse med ytringer vedrørende ens eget arbejdsområde præcisere, at man ytrer sig på egne vegne.

Den formulering burde være soleklar – men ikke desto mindre udfordres den løbende af kommunale topchefer, der vil undgå ubelejlig kritik, som da en ’lidt for firkantet formuleret’ udtalelse fra kommunaldirektøren i Odder af institutionsledere blev opfattet som et forbud mod at udtale sig om en aktuel besparelse.

En undersøgelse fra oktober blandt cirka 2000 lærere viste, at hver femte har oplevet, at forvaltningen gennem ledelsen har ladet dem forstå, at det er uacceptabelt at udtale sig offentligt om kritisable forhold i skolen. Hver femte ud af 2000 er faktisk 400.

Odense-sag for retten

Helt aktuelt har Danmarks Lærerforening nu stævnet Odense Kommune for at krænke ytringsfriheden ved fyringstruslen mod den  åbenmundede mangeårige og nu forhenværende lærer Erik Schmidt, som på personalemøder ofte kom med kritiske synspunkter omkring arbejdsforholdene. Foreningen undrer sig over kommunens utilbøjelighed til selv at lave en tjenstlig undersøgelse af sagen – og når den til efteråret bliver prøvet ved retten, er der grund til at følge nøje med.

Imens skal der herfra lyde en opfordring til klar, umisforståelig og lovmedholdelig tale, hvis det begynder at krible i fingrene for at kunne lukke munden på kritikere blandt de ansatte. Og hvad med i stedet for at kalde kritik for ’uacceptabelt’ så at pege på, hvad Justitsministeriets vejledning fra 2006 indledes med:

Offentligt ansattes deltagelse i debatten er ikke blot af betydning for den enkelte ansatte. Det er således i mindst lige så høj grad til gavn for samfundet som sådan, når offentligt ansatte ytrer sig. Dette skyldes blandt andet, at de offentligt ansatte - i kraft af den specialviden, som de besidder inden, for deres forskellige fagområder - i en række tilfælde vil kunne medvirke til at højne det faglige niveau i den offentlige debat. Offentligt ansatte vil således blandt andet kunne bidrage med oplysninger om, hvilke praktiske konsekvenser politiske beslutninger har haft eller vil kunne få.