Kommunen.dk
MENU

It-chefer stærkt kritiske over for salget af KMD

Privatiseringen af KMD bliver en dyr affære for skatteborgerne. Det mener it-cheferne, som skarpt kritiserer it-firmaet for at presse kommunerne økonomisk. Det sker blandt andet ved uberettiget at opkræve penge.

It-chefer stærkt kritiske over for salget af KMD

Privatiseringen af KMD bliver en dyr affære for skatteborgerne. Det mener it-cheferne, som skarpt kritiserer it-firmaet for at presse kommunerne økonomisk. Det sker blandt andet ved uberettiget at opkræve penge.

En privat kapitalfond og 17 monopolsystemer, som kommunerne er afhængige af. Det er ifølge de kommunale it-chefer en rigtig dårlig cocktail. De mener, at KMD efter salget til EQT og ATP er begyndt at presse priserne på monopolsystemerne. 

”Mit billede er, at KMD er ret aggressive i markedet - også mere end hvad jeg lige havde forventet. Det har undret mig, at de over for kommuner som kundegruppe har valgt den approach, hvor de jager dem rundt i manegen,” siger formand for Foreningen af Kommunale IT-chefer og it-chef i Egedal Jørgen Kristensen, der mener, at salget af KMD’s monopolsystemer er skyld i situationen:

”Det var en rigtig skidt idé at sælge KMD på den måde, man gjorde. Man solgte simpelthen ud af arvesølvet,” siger Jørgen Kristensen.

Han er langtfra alene med holdningen til, at salget af KMD vil blive dyrt. I undersøgelsen IT i Praksis, som er lavet af Dansk IT, svarer et stort flertal af it-cheferne, at de forventer, at salget af KMD vil give et øget udgiftsniveau. 

”De kommunale topchefer siger, at man ikke tror på, at der er nogen, der kommer til at spare penge på salget af KMD, selvom det egentlig var meningen med salget,” fortæller Ejvind Jørgensen, der er ekspert i it i den offentlige sektor hos Rambøll og en af forfatterne bag undersøgelsen IT i Praksis.

 

Forventninger til it-omkostninger efter KMD-salg:

Kilde: It i praksis 2010, Rambøll

Kilde: It i praksis 2010, Rambøll

 

KMD-kritisk notat

En faggruppe under KL har lavet et notat, der kan forklare it-chefernes skepsis over for KMD-salget. I notatet med løsningsforslag til, hvordan man kommer ud af situationen med KMD’s monopol, skriver de blandt andet:

”KMD’s adfærd udfordrer i stigende grad kommunernes leverandørstyring. Kommunerne oplever, at ydelser, der har været gratis, søges gjort betalbare (…) Priser kan stige på monopolområdet, fx for grænseflader, når KMD taber konkurrenceudsatte opgaver, og betaling for løsninger kan fortsætte, selvom løsningen er afviklet.”

Ved salget af KMD lavede man transitionsaftalen mellem KMD og KL. Den sætter nogle overordnede linjer på for de it-systemer, hvor der stadig er monopol. Opgaven med at administrere transitionsaftalen for kommunerne ligger hos KL’s it- og projektselskab KOMBIT.

De har som rådgivere gennemgået cirka 50 kommuners kontrakter. I en række tilfælde har de fundet udmeldinger fra KMD, der var i strid med transitionsaftalen, og uoverensstemmelser i KMD’s opkrævning af penge, hvor KMD er endt med at betale penge tilbage.

Salgs- og marketingsdirektør i KMD Karen Nielsen skriver blandt andet følgende i en mail til Kommunen:

”Der er et helt specifikt prisloft (i transitionsaftalen, red.), som vi skal overholde. Og det gør vi naturligvis. Der er ikke nogen kunder, som betaler mere end det, der er aftalt mellem KMD og KL. Vi sender hvert år en prisguide ud, der specificerer, hvad tingene koster.”

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR