’Hver dag overtræder besættelsesmagten Israel menneskerettighederne på Vestbredden. Hver dag holder de palæstinenserne undertrykt og bryder Genève-konventionen. Et af de seneste skud på stammen er sagen med en ung palæstinensisk pige, der skulle ud og købe varer til sit bryllup i slutningen af december. Ved et af de israelske checkpoints bliver hun snuppet. Vagten begår overgreb imod hende rent korporligt. Hun forsøger at gøre modstand ved at kradse ham i nakken, og så kalder han på den nærmeste israelske soldat, som med det samme svarer: Skyd hende. Den israelske soldat tænker ikke et øjeblik over sin handling. Han skyder med det samme. Han skyder hende i brystet, så hun falder ned, men forsøger at komme op igen, hvorefter han skyder hende i benet. Til slut skyder han hende i brystet igen og forventer, at hun er død. I dag ligger hun i koma. En ung pige på 22, der skulle giftes i slutningen af december. Det er et blandt mange tilfælde. Og helt tilfældigt virkede de 16 overvågningskameraer ved checkpointet ikke, da overgrebet skulle bevises, ligesom de heller ikke gjorde tre måneder tidligere, da det var en palæstinensisk dommer, der blev skudt ved et israelsk checkpoint.’

Der var store følelser på spil, da Aarhus-rådmand Rabih Azad-Ahmad i december fremførte sine synspunkter på et forslag på dagsordenen i byrådssalen. Forslaget handler om, hvorvidt Aarhus Kommune skal boykotte varer fra de israelske bosættelser i sin indkøbspolitik.

Indtil for få måneder siden blev den slags forslag oftest anset for at være udenrigspolitik – ikke kommunalpolitik. Men i slutningen af november gjorde økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) det klart, at kommunerne i deres indkøbspolitik kan stille krav indenfor rammerne af den danske udenrigspolitik. Danmark går officielt ind for, at de israelske bosættelser ikke legitimeres gennem økonomiske engagementer. Og det skal kommunerne sikre sig de overholder, mener flere byrådspolitikere. Siden Morten Østergaards udmelding i november har seks kommuner haft forslaget om at boykotte varer fra de israelske bosættelser oppe at vende i byrådssalene, og i både Aarhus og Lejre arbejder de nu videre med at se på mulighederne.

Lille nytteværdi

På den store udenrigspolitiske klinge var der ingen tvivl hos Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), da han i december tog stilling til boykot-forslaget.

- Ud fra en rent politisk betragtning kan man godt nære et kraftigt ønske om at kunne gøre noget. Ikke mindst i lyset af, at vi sammen med den resterende del af verden må lægge øre og øjne til en konflikt, som rammer uskyldige civile både på den palæstinensiske og israelske side, fortalte han.

Men så vidt han er orienteret, køber Aarhus Kommune ikke nogen varer fra de besatte områder på Vestbredden. Og så vil han på trods af Morten Østergaards ord gerne have undersøgt lovligheden, så spørgsmålet er sendt videre til undersøgelse i magistraten.

I Svendborg, Slagelse, Gentofte og Fredericia blev forslaget stemt ned af nogenlunde samme årsager. Men i Lejre har de aftalt at tage det med, når de i løbet af foråret skal forny deres indkøbspolitik.

- Indtil for meget kort tid siden ville jeg have sagt, det var et udenrigspolitisk anliggende. Og det mener jeg grundlæggende stadig det er. Men fordi de i ministeriet har været ude og sige, at vi nu i kommunerne godt kan forholde os til det konkrete i for eksempel vores indkøbspolitik, så vil jeg ikke feje det af bordet, når et medlem af kommunalbestyrelsen rejser det som en sag, fortæller borgmester Mette Touborg (SF).

Hun tvivler fortsat på, at en helt konkret boykot af varer fra bosættelserne vil komme med i indkøbspolitikken. Selv regner hun ikke med at stemme for det.

- Men måske kan vi finde nogle tilkendegivelser, som dækker over en mere generel problemstilling. Det vil jeg ikke afvise, siger Mette Touborg og uddyber, at det kunne handle om besatte områder generelt eller områder besat i strid med FN-konventioner.

Signalpolitik

Det er ret usandsynligt, at de avocadoer, appelsiner og dadler, der bliver serveret på den økologiske kommune Lejres institutioner, skulle være dyrket på jord, israelerne har besat på Vestbredden.

- Men vi kan jo ikke vide det, siger Enhedslistens enlige mandat i byrådet, Ivan Mott.

Han fremsatte i januar forslaget om boykot og forestiller sig, at de kan bruge de mærker, som Boykot Israel-komiteen har udpeget som hidrørende fra Vestbredden, som rettesnor for kommunens indkøb. Men mest af alt handler det om at sende et klart signal.

[caption id="attachment_28852" align="alignright" width="830"] Aarhus-rådmand Rabih Azad-Ahmad (R) ønsker ligesom kolleger i flere andre kommuner en boykot af israelske varer produceret i de besatte områder.Foto: Tycho Gregers/Polfoto[/caption]

- Vi er valgt på et politisk grundlag, og selvom vi er kommunalt valgte, så skal vi ikke bare smide håndklædet i ringen. Det er jo også små kommuner, der bliver besat på Vestbredden. Hvis svenskerne kom og tog Lejre Kommune, så kunne jeg da forestille mig, at resten af Danmark ikke ville købe varer produceret i det besatte Lejre, forklarer Ivan Mott, der anser israelernes opførsel på Vestbredden som vor tids apartheid.

Og så nytter det at tage afstand – lige meget om det har reel betydning for Lejres indkøb eller ej.

- Det nytter på den måde, at vi så får folk til at tage stilling til det, forklarer han og afviser, at kommunalbestyrelserne overhovedet kan undgå at tage stilling til udenrigspolitiske spørgsmål.

For eksempel vil kommunens biler i Lejre snart få påmonteret EU-nummerplader – noget, han vil stille forslag om at droppe.

- Det er for mig at se endnu mere udenrigspolitik, at man vil sætte EU-flag på de kommunale biler. Det er et signal om, at EU er noget positivt, fortæller Ivan Mott.

Op på mærkerne

På Christiansborg har Enhedslistens Palæstina-ordfører Christian Juhl arbejdet for, at det blev muligt for deres byrådsmedlemmer at stille forslag om boykot. Og det, selvom han selv påpeger, at virkningen kan være forsvindende lille.

- Et stykke henad vejen er det her entydigt en markering – et klart signal. Mange kommuner vil nok stort set alligevel aldrig købe varer fra bosættelserne. Men så har de markeret et moralsk politisk standpunkt, som de også kan gøre det med økologi og fairtrade. Hvis lokalpolitik skal have mening, så bør man også kunne tage den slags standpunkter, siger Christian Juhl.

Med den nye udbudslovgivning bliver det langt nemmere at stille krav om mærkning ved de kommunale indkøb – for eksempel for økologi, miljøvenlighed eller fairtrade. I dag er det sådan, at varer fra de israelske bosættelser kan blive mærket af supermarkedskæderne, som dog slet ikke ønsker at føre varerne, hvis de er derfra. Ifølge EU-lovgivning må varer fra bosættelserne ikke mærkes som varer fra Israel, men i mange tilfælde har det alligevel vist sig at være sådan.

- Hvis vi fik et flertal for, at varer fra bosættelser skulle mærkes på en særlig måde, så ville det være ti gange lettere for forbrugere, kommuner og alle mulige andre at forholde sig til det, siger Christian Juhl.

Men indtil videre har der altså ikke været flertal for sådan en løsning. Og det er også det svage punkt i hele argumentationen, mener Venstre i Aarhus.

- Hvis man virkelig mener det her fra regeringens side, så laver man en lov, som vi kan rette os efter, sagde Hans Skou ved debatten i december.

Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten mener derimod, at kommunen blot retter sig efter regeringens retningslinjer ved at indføre en boykot. Men Socialdemokraterne er fortsat i tvivl.

- Hvis jeg skal sende et klart signal fra S’ side, så må det være, at der er utrolig mange skurke i den her konflikt, og der er rigtig mange civile, der er blevet ramt af den. En af parterne i den her konflikt har væsentlig flere magtmidler end den anden. Derfor er der en asymmetri og derfor også en god grund til at diskutere det, lød det fra Jacob Bundsgaard, inden forslaget blev sendt videre til embedsmændene.