Teknologi kan være et godt redskab i god og innovativ undervisning i folkeskolen. Men storindkøb af udstyr som iPads og andre tablets er ikke nødvendigvis opskriften på bedre undervisning. Måske nærmere tværtimod.

- Det ville jo virkeligt være dejligt, hvis man kan løse så komplekse problemer som kvalitetsproblemer i folkeskolen med sådanne forholdsvis simple løsninger. Men hvis man ser på den viden, vi har fra tidligere forsøg med stor-skala løsninger, så er vores erfaringer ikke ret gode, siger Jeppe Bundsgaard, der forsker i brugen af it i undervisning ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

Han erkender, at det selvfølgelig til en vis grad er et spørgsmål om hønen og ægget. Der skal være noget teknologi til rådighed, før det kan indgå i undervisningen.

- Nu hersker der mange steder en forestilling om, at it’en i sig selv indeholder det der skal til. Men når man ser på udbuddet af læremidler til eksempelvis iPads, så er det ganske sørgeligt. Derfor ender man ofte med at satse på at bruge de ikke undervisningsrettede programmer, så man kan optage video, google og tage billeder, siger Jeppe Bundsgaard.

Det kan måske være underholdende, men det er ikke nødvendigvis fagligt hensigtsmæssigt. Det kan let ende med, at børnene så bare indgår i nogle aktiviteter uden nogen egentlig faglig gevinst.

Til leg, ikke dannelse
Jeppe Bundsgaard er helt med på, at håndteringen af ny teknologi også indeholder et dannelsesmæssigt perspektiv. Men han har svært ved at se, hvordan det kan blive et argument for at købe iPads i stor stil.

- Det er jo en ’consumer-gadget’, hvor hele pointen netop er, at de er lette at bruge. Så hvis man ønsker dannelse, så investerer man ikke i den rigtige teknologi, siger Jeppe Bundsgaard.

Set i en dannelsesoptik vil det ifølge ham være klogere at lære børnene at bruge tekstbehandling og regneark, som er redskaber, der rent faktisk bruges på arbejdspladser over hele landet.

- I stedet ender man med at argumentere lidt mod sig selv, når man køber den teknologi, som netop ikke er svær at bruge og så siger, at man gør det for, at børnene skal lære at bruge det. Det giver jo ikke rigtig mening, siger Jeppe Bundsgaard.

Spiser budgettet
Den mest fornuftige tilgang til den nye teknologi er, som han ser det at sikre skolerne den trådløse infrastruktur og så lade eleverne selv tage deres udstyr med. Herudover kan man selvfølgelig supplere med skabe, hvor udstyret kan låses inde, og klassesæt med tablets, optagerudstyr og lignende, som kan deles.

- Med et fornyelseskrav der presser sig på måske hvert tredje år, vil indkøb af gadgets til alle elever hurtigt kunne spise hele budgettet til læremidler op. Det er jo ikke hensigtsmæssigt, for der skal jo stadig undervises i noget, siger Jeppe Bundsgaard.

Et stort internationalt forskningsprojekt understreger, hvordan teknologi kan indgå som en komponent i god innovativ undervisning. Men samtidig står det også klart, at det ikke er teknologien, der er afgørende. Tværtimod kan det store fokus på ny teknologi vise sig ganske kontraproduktivt, advarer Jeppe Bundsgaard.

Ingen lette løsninger
- Problemet er, at det er enormt kompliceret at iværksætte store flotte løsninger, som lægger op til egentlige forbedringer. Det er meget lettere at købe teknologi, det kan alle forstå, og så giver det presse og omtale, siger Jeppe Bundsgaard.

Innovativ undervisning opstår ofte i små øer rundt omkring på skoler, hvor særligt engagerede lærere har opbakningen fra både den administrative og politiske ledelse til selv at sætte dagsordenen.

- Det er jo interessant, at skolernes omverden med jævne mellemrum vil løse skolens problemer med et snuptag. Normalt er det jo lærerne og skolerne selv, der tager beslutningen om indkøb af læremidler. Men det sker med jævne mellemrum, at kommunerne kommer ind fra siden og vil løse et problem og træffer beslutninger på skolens vegne, som langt fra altid virker efter hensigten, siger Jeppe Bundsgaard.