Det var koldt og blæsende, da familien Rutikanga, med far, mor og fire børn i februar, ankom fra en varm, støvet flygtningelejr i Congo til Ringkøbing-Skjern Kommune. Med sig i bagagen havde de ikke meget andet end få års skolegang og de erfaringer, som flygtningelivet giver. 

Før ville den slags give sved på panden hos kommunen, men ikke længere. Nu var kommunen klar til at modtage familien. 

En familiekonsulent fik installeret familien i en lejlighed og introduceret dem til toiletskyl, vaskemaskine og radiatorer. Ganske få dage efter var familien i gang med det første introduktionskursus, som både lærte dem om sproget, kulturen, skolegang og arbejdsmarkedet. Det næste skridt var otte ugers sprogpraktik på en virksomhed for familiens mor og far. Her kunne de opleve det ’virkelige liv’ og bruge sproget.

Historien om familien Rutikanga er samtidig historien om en kommune, som før havde høje udgifter til integration og samtidig en meget dårlig effekt af sin indsats. 

Men Ringkøbing-Skjern har taget skeen i den anden hånd og har over de sidste tre år skabt en effektiv helhedsorienteret indsats. Og det giver resultater. I 2011 tegner antallet af nyankomne flygtninge, som flytter ud af introduktionsprogrammerne og ind i ordinær beskæftigelse, til at blive dobbelt så stort som i 2009. 

Udgiftskurven knækker

”Det går rigtig godt med integrationen i kommunerne,” siger Else-Marie Ringgaard, som har været en del af Integrationsministeriets omrejsende konsulentenhed. 

Og kommunernes budgettal understøtter udsagnet. Kommunerne er forpligtet til at iværksætte introduktionsprogrammer, som skal hjælpe nyankomne flygtninge ud på arbejdsmarkedet. Udgifterne til disse programmer er steget støt i takt med et stigende antal flygtninge, men i budgetterne for 2011 knækker kurven. Selv om antallet af flygtninge stadig stiger, forventer kommunerne et fald i udgifterne på 8 procent. 

Ineffektivt og dyrt

Integrationsområdet har tidligere været et af de områder, hvor forskellen i effektivitet og udgiftsniveau har været meget markant kommunerne imellem. En del kommuner har haft høje udgifter og en ’meget dårlig’ effekt. 

I 2009 offentliggjorde Integrationsministeriet en rapport, der slog fast, at kommuner som Ringkøbing-Skjern var ’meget dårlige’ til at hjælpe flygtninge og familiesammenførte videre i uddannelse eller job. Samtidig viser en samkøring af data fra Økonomi- og Indenrigsministeriet og det private konsulentfirma LG Insight, at Ringkøbing-Skjern i 2009 brugte omkring 55.000 kroner pr. flygtning eller familiesammenført mod omkring 50.000 kroner på landsplan. 

Ministeriets rapport blev læst i Ringkøbing-Skjern, og kommunen besluttede sig for at styrke indsatsen, fortæller Marianne Gramstrup, teamleder for integration i kommunen. 

”Vi etablerede et tværgående integrationsteam, som kunne håndtere både den sociale og beskæftigelsesmæssige indsats under én paraply,” siger Marianne Gramstrup. 

Det handler ikke om at bruge flere penge, men at samle ressourcerne i en slagkraftig enhed med de rette funktioner. 

Kommunen startede med at ansætte en familiekonsulent, som kunne hjælpe de nyligt ankomne flygtningefamilier til rette. Dernæst ansatte man jobkonsulenter og rådgivere, der kunne sikre en koordineret indsats over en bred kam i forhold til sprog, skole, job, netværk og måske også nogle psykiske behandlingstilbud. 

”Starten er det vigtigste. Jo hurtigere man kan etablere familien, få ro på, få etableret de faktorer, som er vigtige for familiens trivsel, jo hurtigere kan man få gang i arbejdsindsatsen,” siger Marianne Gramstrup.

Det næste skridt for Ringkøbing-Skjern var at oprette to forløb af otte ugers varighed, hvor sprog, hverdagsliv og sprogpraktik i en virksomhed stod på dagsordenen. Erfaringen viste, at nyankomne flygtninge blev langt hurtigere integreret, når de hurtigt kom ud blandt danskere, ned hvis de havnede i jobtræning sammen med andre flygtninge. 

Ringkøbing viser vejen

Den målrettede og tværgående satsning i Ringkøbing-Skjern har, ifølge konsulent i Integrationsministeriet, Else-Marie Ringgaard, gjort den tidligere bundkommune til et forbillede for andre. 

Og i det hele taget er der sket et skift i kommunernes evne til integration over de sidste tre til fire år, fortæller konsulent i integrationsministeriet Rasmus Nygaard. 

”De fleste kommuner har i dag formuleret en integrationspolitik, som indebærer et bedre samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Desuden har de fået systematiseret deres arbejde med at modtage flygtninge, så de ved, hvad de skal gøre, når en flygtning ankommer,” siger han. 

Den styrkede indsats i Ringkøbing-Skjern kan blandt andre familien Rutikanga glæde sig over. I dag, ti måneder efter deres ankomst fra Congo, er moderen i praktik i hjemmeplejen, og faderen, Edison, er netop blevet ansat som voksenlærling i en lokal Dagligbrugs. 

Den ældste søn, Gloire, er blevet optaget på FC Midtjyllands talenthold og spås en lovende fodboldkarriere. Måske kommer han en dag til at score mål for Danmarks landshold.