Hvornår blev du opmærksom på, hvor stort behovet for besparelser var?

”Det specialiserede socialområde skrider hen over sommeren, hvor vi nok bliver ved med at tro, at vi kan redde det. Men det kan vi ikke, og om efteråret viser det sig, at det er skredet på rigtig mange områder. Men det er  først omkring jul eller lige omkring januar, at det rigtig går op for mig, hvor galt det er.”

Da I lagde budgettet for 2010, vidste I godt, at kassen var tom. Hvordan kan man så vedtage et budget, der bygger på en præmis om, at man fortsætter med at tage penge op af kassen?

”Jeg sad i økonomiudvalget og fik status på, at vores kassebeholdning var nedadgående, og at vi skulle være opmærksomme, men den daværende borgmester kom aldrig med hele krisemappen. Og det var ham, der skulle komme og sige, hvordan situationen var. Borgmesteren har hele apparatet bag sig. Han kan jo få lige det budgetoplæg, han ønsker.”

Har valgkampen haft nogen betydning for jer andre borgmesterkandidater?

”Altså, sådan er det jo. Men jeg vil godt sige, at der var ikke nogen, der vidste, hvor gal situationen var – ingen af os.”

En anden dagsorden

Hvordan kunne I undgå at vide det?

”Jeg tror, at det har meget at gøre med, hvilken dagsorden man på et givent tidspunkt er optaget af. På det tidspunkt handlede det om meget andet end økonomi. Men nu viger al opmærksomhed for at snakke økonomi.”

Har I levet op til jeres politiske ansvar?

”Det kan man da godt diskutere, om vi har. Men det er jo let at sidde i dag og sige, hvorfor gjorde I ikke noget tidligere. Det er jo fordi, når man er midt i det, så ved man ikke, hvor det ender.”