Ingen tør budgettere selv i 2013
Ingen tør budgettere selv i 2013
Svigtende konjunkturer får kommunerne til at søge sikker havn og lægge budgetter ud fra statens garanterede indtægter for skat og udligning. Det konkluderer Økonomi- og Indenrigsministeriet i en ny analyse af kommunernes brug af selvbudgettering.
2013 bliver det første år, hvor ingen kommunale budgetter tager udgangspunkt i kommunens eget skøn for årets vækst. Derimod har alle 98 kommuner valgt at lade næste års økonomi tage udgangspunkt i de statsligt garanterede indtægter.
- Frem til finanskrisen var det generelle billede, at mere end halvdelen af kommunerne valgte selvbudgettering. Men finanskrisen har betydet, at kommunerne har søgt over mod den økonomiske sikkerhed, der ligger i at vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, skriver Økonomi- og Indenrigsministeriet i sin første såkaldte kommunaløkonomiske analyse.
Ifølge analysen har konjunkturudviklingen tilsyneladende haft afgørende betydning for, hvor mange kommuner, der har valgt statsgarantien frem for selvbudgettering, siden det statsgaranterede udskrivningsgrundlag blev indført med finansieringsreformen i 1996.
Når konjunkturerne går op, er tendens, at en større andel af kommunerne et par år efter vælger selvbudgettering. Det omvendte ses, når konjunkturerne går ned. Mest markant med de seneste års krise. Hvor 80 - 90 kommuner valgte selvbudgettering i 2007 til 2008, så var det kun 19 i 2009, 6 i 2010 og altså 0 i 2013.
Regeringens fejlskøn
De kommuner, der valgte selvbudgetteringen i 2009, blev hårdt ramt, da finanskrisen kort tid efter budgetlgæningen i 2008 for alvor slog igennem og forpurrede vækstskønne. Statens krav om efterregulering lød på 1,6 mia. kr., som siden blev reduceret til 1,3 mia. kr.
- De følgende år var tilbøjeligheden til at vælge statsgaranti endnu stærkere, lyder det i Indenrigsministeriets analyse.
Ifølge KL handler fravalget af selvbudgettering ikke udelukkende om kommunernes manglende tiltro til egen økonomisk spådomskunst eller ønsket om sikre rammer om økonomien. Også regeringens svigtende evner til at forudsige den økonomiske udvikling har en del af æren.
- Det er vores indtryk, at kommunernes valg i lige så høj grad afspejler deres vurdering af regeringens vækstskøn. Hvis de ser et meget positivt vækstskøn lige før sommerferien, som bliver nedjusteret umiddelbart efter sommerferien, så vil der være flere kommuner, der vælger statsgarantien, siger Mette Rosenbeck, specialkonsulent i KL’s Økonomiske Sekretariat.
Fornuftigt købmandskab
Det er nemlig regerings vækstskøn i den Økonomiske Redegørelse for maj, der ligger til grund for statsgarantien. Jo højere forventningen til det kommende års vækst er, jo højere vil de statsgaranterede indtægtsniveauer også være og omvendt.
Det mest tydelige eksempel var ifølge Mette Rosenbeck budgetterne for 2007 og 2008, hvor den daværende regering opjusterede sit vækst med hele to procentpoint fra udmeldingen af statsgarantien i juni måned frem til den økonomisk redegørelse i august. Det år valgte rekordmange kommuner selvbudgettering.
- Det er ikke udtryk for en forsinket reaktion på højkonjunkturen, men ganske enkelt fornuftigt købmandskab, siger Mette Rosenbeck.
En undtagelsestilstand
Omvendt har der de seneste år været et mønster, hvor der fra regeringens hånd er udmeldt lidt for optimistiske forventninger til væksten i foråret, som så senere er blevet nedjusteret. I et sådan scenario er det fornuftigt for de fleste kommuner at vælge statsgarantien.
- Den parameter synes jeg mangler i ministeriets analyse. For i det lys handler det ikke så meget om, at man søger sikker havn. Det er simpelthen et udtryk for sund økonomisk fornuft, siger Mette Rosenbeck.
I KL er forventningen derfor også, at det er en undtagelse at så få kommuner vælger selvbudgettering, som det har været tilfældet de seneste år. Når økonomien vender, vil regeringens incitament til at lave positive vækstskøn mindskes og det samme vil tilbøjeligheden til at vælge statsgarantien.
Læs Økonomi- og Indenrigsministeriets analyse her.
Kommuner med selvbudgettering:
2010
Vallensbæk, Odsherred, Middelfart, Frederiksberg, Gentofte og Halsnæs.
2011
København, Frederiksberg, Gentofte, Vallensbæk, Middelfart, Syddjurs, Århus, Favrskov.
2012
Gentofte
2013
-
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.