324 millioner, 238 millioner og 130 millioner kroner. Så forskellige er Københavns Kommunes opgørelser over, hvor mange penge kommunen i 2010 brugte på eksterne konsulenter. Hver forvaltning er ellers forpligtet til at indberette deres årlige udgifter til konsulenter for de politiske udvalg.

”Jeg har opgivet at følge med i det samlede forbrug. Nu prøver jeg bare at følge de enkelte sager,” siger medlem af borgerrepræsentationen, Sofie K. Led (S), som i 2011 spurgte ind til forvaltningernes udgifter til konsulenter.

At det ikke er ligetil at danne sig et overblik over konsulentforbruget bekræfter en aktindsigt, som Kommunen har fået. Alene i Teknik- og Miljøforvaltningen er der en forskel på 34 millioner kroner på, hvad forvaltningen har oplyst i svaret til Sofie K. Led og i Kommunens aktindsigt om forbruget i 2010.

Årsagen til de forskellige resultater er, at der eksisterer forskellige regnemetoder, og at forvaltningerne gør det på hver sin måde og varierer opgørelserne fra år til år. Intern Revision hjalp dog i sommeren 2011 København med at komme frem til en ensartet regnemetode, der for fremtiden skulle gøre opgørelserne mere retvisende og sammenlignelige.

Ubrugelige opgørelser
Sammenligner man med Odense og Aarhus Kommuner, er København dog langt foran. Her har man hverken oversigter over forbruget eller metoder til at finde frem til dem.

”Vores konklusion er, at vi ikke kan lave nogen valide opgørelser over det. Det er umuligt at opgøre det på tværs af forvaltninger, og de opgørelser, vi har forsøgt at lave, er stort set ubrugelige,” siger organisationschef i Odense Kommune, Steffen Mark Jensen, og afviser dermed muligheden for at få indsigt i forbruget.

Aarhus arbejder derimod netop nu på at udtrække oplysningerne om forbruget på eksterne konsulenter til Kommunen. Men i fraværet af en egen definition på, hvad en ekstern konsulent er, sker det med udgangspunkt i en definition, som Kommunen har formuleret. Definitionen er udarbejdet på baggrund af Intern Revisions anbefalinger til Københavns Kommune.