23 procent af alle kommunalansatte er mænd. Det er også andelen af kvinder i kommunal topledelse, og det er ikke noget at være stolt af, mener Kommunaldirektørforeningen. Slet ikke når det kun er fire kommuner, der har vist, at de gerne vil gøre noget ved det og skrevet under på Ligestillingsministeriets charter for flere kvinder i ledelse.

”Det er for få kommuner, der har skrevet under på Ligestillingsministeriets charter. Det er for dårligt, og det håber vi, at denne debat kan ændre på. Nu tager vi de her forslag op, og så kan en del af det også blive, at flere tilslutter sig charteret. Det ligger ligefor at gøre det,” siger formand for kommunaldirektørerne Jens Christian Birch.

Kommunaldirektørforeningen har indkaldt til konference 10. november med hovedfokus på kvindemanglen i kommunal topledelse. De går ikke ind for kvoter, og budskabet er, at hvis man ikke gør noget nu, så vil kvotediskussionen stå stærkere.

”En af vejene til at komme videre med det her er at sætte det til debat og sige til politikere og kolleger, at hvis det skal ændre sig, så er vi nødt til at gøre noget ekstraordinært. Vi går glip af en stor talentmasse blandt kvinderne, som vi ikke får ind på topposterne,” siger Jens Christian Birch.

Ikke gjort nok

Som oplæg til konferencen har foreningen udarbejdet fem anbefalinger til, hvordan man styrker ligestilling i ledelsen. Anbefalinger, som ligger meget op af Ligestillingsministeriets charter, og ministeren så gerne, at mere end fire kommuner tilsluttede sig:

”Det virker, som om der ikke bliver gjort nok for ligestilling i kommunerne, når man ser på tallene. Men det er da positivt, at man nu tager skeen i den anden hånd og ønsker en debat,” siger ligestillingsminister Lykke Friis (V). 

Ifølge de ligestillingsredegørelser, som kommunerne hvert andet år skal indsende, har andelen af kvindelige direktionsmedlemmer rykket sig fra 15 procent i 2003 til 23 procent i 2009. Det er lavere end Kommunaldirektørforeningens egen undersøgelse, der viser en andel af kvindelige topledere på 32 procent i 2008 og stort set det samme i 2006. Det skyldes primært at deres svarprocent ikke er lige så høj.

”Man kan konstatere, at det i hvert fald ikke har rykket sig voldsomt. Jeg går ikke ind for tvang eller lovgivning. Det, jeg går ind for er, at man benytter sig af de redskaber, der er. Det kan så være det charter, vi har udviklet, men det kan også være, at man har udviklet noget andet i kommunerne. Det vil jeg meget gerne høre om,” siger Lykke Friis.     

Sker ikke af sig selv

To af de fire kommuner, der har skrevet under på Lykke Friis’ charter, er København og Århus. Her anbefaler borgmestrene deres kolleger at gøre det samme.

”Jeg er overrasket over, at det alene er fire kommuner, der har underskrevet, og min klare opfordring til mine borgmesterkolleger er, at alle 98 kommuner bliver en del af denne indsats,” siger borgmester i Århus Nicolai Wammen (S), som bliver suppleret af overborgmester i København Frank Jensen (S):

”Jeg kan kun varmt anbefale mine kolleger og alle kommuner at gøre en indsats på ligestillingsområdet. Det er ærgerligt, at der ikke er mere fokus på problematikken. Jeg benytter mig af enhver lejlighed til at rejse ligestillingstemaer både i KL’s bestyrelse og andre steder,” siger Frank Jensen. 

Han mener, at kommunerne har sovet i timen, fordi man troede, at ligestillingen ville løse sig selv. 

”Jeg tror, det hænger sammen med, at kvinder her har  været overrepræsenteret. Man havde nok regnet med, at de langsomt ville stige op på lederniveau. Det har de også gjort på velfærdsområdet. Men samlet set er det da skidt, at kvinderne ikke stiger op i ledelseshierarkierne. Derfor min understregning af, at det her ikke kommer af sig selv,” siger Frank Jensen.

Formand for kommunaldirektørerne Jens Christian Birch er enig i analysen:

”Jeg tror nok, at de fleste af os har troet, at det ville komme af sig selv. Samtidig har vi ikke haft fokus på det her. Vi har haft så travlt med at lave fusioner og lægge kommuner sammen, at det ikke har ligget øverst i bunken,” siger Jens Christian Birch.  

Rip-rap-rup-effekten

Centerchef på center for ledelsesudvikling hos KL, Mikkel Haarder, mener ikke, at situationen er så slem igen:

”Ifølge ligestillingsredegørelserne går det fremad, og sammenligner man med den private sektor, ligger vi faktisk ret godt med 23 procent kvinder i direktionen. Grundlæggende har vi den holdning, at man skal rekruttere fra alle segmenter af samfundet for at sikre, at man udnytter alt talentpotentialet. Her er køn et underpunkt til en større mangfoldighedsdagsorden,” siger Mikkel Haarder.

Han fremhæver flere initiativer, som KL har taget for at fremme mangfoldighed og ligestilling i kommunal ledelse. Han mener også, at kommunerne gør en masse på området, selvom de ikke har skrevet under på Ligestillingsministeriets charter.

”Jeg tror egentlig, at hvis man går kommunerne på klingen, så gør de også noget for denne her dagsorden. De arbejder måske bare med den som mangfoldighed. Hvis vi vil gøre noget ved ansættelsesproceduren, så er det ikke rationelt, at det kun handler om køn. Det skal også handle om uddannelsesbaggrund, etnicitet osv. for at undgå rip-rap-rup-effekten,” siger Mikkel Haarder.