Kommunister har indtaget Den Internationale Valutafond!’, skrev Washington Post’s økonomiske journalist Howard Schneider i slutningen af februar.

Årsagen var en nyt studie om sammenhængen mellem ulighed, omfordeling og økonomisk vækst, som valutafondens researchenhed af veluddannede økonomer står bag. Konklusionen på studiet lyder, at stor ulighed i befolkningen er usundt for den økonomiske vækst på langt sigt. Og samtidig afliver de teorien om, at omfordeling af penge fra rig til fattig skulle være skyld i, at væksten i et land går i stå.

Opsigtsvækkende konklusioner, der har fået venstreorienterede verden over til at sige: Hvad sagde vi. Mens liberale stemmer har tyet til angreb på Den Internationale Valutafond (IMF) og dens økonomiske beregninger. Ikke mindst på formand Christine Lagarde, der qua sit franske ophav bliver beskyldt for at påvirke organisationen med en socialistisk dagsorden.

Kommunen har som det første danske medie talt med manden bag studiet, underdirektør i IMF’s researchenhed, Jonathan Ostry, og spurgt ham, hvordan han har det med den politiske debat, hvad deres research vil ændre på, og hvorfor IMF pludselig er begyndt at regne på uligheden.

For ham er det en vigtig pointe, at de økonomiske lærebøgers omtale af det såkaldte ’store tradeoff’ – den store sammenhæng mellem øget omfordeling og lav vækst – bliver udfordret mere end hidtil.

- Der har været en utrolig stor tilbageholdenhed i forhold til at anerkende, at omfordeling nogle gange ikke er så skidt igen. Og med vores arbejde vil vi gerne sige, at ekstrem forsigtighed med at bruge omfordeling nok i mange situationer ikke er berettiget, fortæller Jonathan Ostry.

Bæredygtig vækst

De analyserede data i IMF’s studie går fra 1960’erne og frem til nu, og kun i få ekstreme tilfælde ser der ud til at være en sammenhæng mellem stor omfordeling og lavere effektivitet.

- Alle tror på, at incitamenter er vigtige, og at en eller anden grad af ulighed er en essentiel del af, hvordan kapitalismen virker. Selvfølgelig skal flid, innovation og investering belønnes. Men på trods af, at omfordeling dæmper incitamenterne, skaber det også muligheder, siger Jonathan Ostry og uddyber:

- Når du tillader dem i den laveste ende af indkomstskalaen at få bedre adgang til uddannelse, til sundhed og til kreditmarkederne, så de kan deltage med produktive investeringer, så har alle disse tiltag sandsynligvis en gunstig påvirkning på den økonomiske vækst. Samtidig ser mere lige samfund ud til at være mere sammenhængende, når negative chokbølger rammer dem.

Derfor mener Jonathan Ostry, at økonomer verden over bør vægre sig imod altid at snakke dårligt om mere omfordeling ved for eksempel progressiv beskatning.

- Alting peger ikke på, at ulighed er en drivkraft for økonomisk vækst. Og der er derimod stærke kræfter, der peger på, at større lighed er en drivkraft for bæredygtig vækst. Du kan ikke kun kigge på en side af sagen og tro, at den er i stand til at dominere alt andet, siger han.

Kritik fra højre

Det er udsagn som ovenstående, der får liberale økonomikyndige til at kritisere IMF. Og så det faktum, at researchteamet har citeret økonomer som Indiens nationalbankchef Raghu Rajan og den keynesianistiske nobelprisvinder Joseph Stiglitz i deres studie.

- Der er lige nu flere økonomer, Piketty, Rajan, Stiglitz, der er engageret i de kritiske problemer med ulighed, men vores vinkel på emnet er mere særskilt på, hvad koblingen mellem ulighed og skrøbeligheden ved økonomisk vækst kan siges at være, siger Jonathan Ostry, der godt kender til den politiske debat, men helst ikke vil forholde sig til den.

- Vores arbejde er kun en del af den større debat, og vi vil ikke have, at der bliver draget en eller anden simpel politisk konklusion på baggrund af vores studie. Politisk rådgivning bør reflektere forholdene i de enkelte lande og ikke bare basere sig på en sammenligning på tværs af landegrænser, som vi har lavet, forklarer han gentagne gange.

Han ser selvfølgelig intet problem i at citere økonomer som Raghu Rajan og Joseph Stiglitz, så længe de repræsenterer en vigtig del af diskussionen.

- Deres bøger har haft stor indflydelse, og jeg håber, vores studie kan blive en del af den generelle nytænkning af, hvilken rolle lighed helt generelt har i forhold til økonomisk vækst og makroøkonomisk stabilitet, siger Jonathan Ostry.

Socialt mandat

Mange stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor IMF overhovedet er gået ind i ulighedsdebatten, og det er da også ad lidt af en omvej, forklarer underdirektøren. Men helt grundlæggende handler det om de begivenheder, der er sket rundtom i verden de senere år.

- Sociale forandringer som dem, vi har set i Det Arabiske Forår og Occupy Wall Street-bevægelsen, ser ud til at være drevet af problemstillingen med ulighed, siger Jonathan Ostry, der for et par år siden undersøgte nogle lignende faktorer i forhold til stabil økonomisk vækst, dog uden at kunne konkludere noget konkret i forhold til ulighed og omfordeling.

I mellemtiden kom der en række nye datasæt, som gjorde det muligt at grave dybere i sammenhængen og samtidig ramme den aktuelle økonomiske debat.

- Hvis IMF skulle involvere sig i problemstillingen, som er en vigtig del af globaliseringen, blev vi nødt til at skabe en kobling mellem fordelingen af indkomst og noget, der er centralt for vores organisation at arbejde med. Det kunne for eksempel være makroøkonomisk stabilitet og økonomisk vækst, siger Jonathan Ostry med henblik på, at hans organisation blev skabt netop på baggrund af den store depression i 30’erne.

Ideel model

De nye konklusioner kunne meget vel ligne en blåstempling af den måde, vi har indrettet os på i Norden med et solidt socialt sikkerhedsnet og en relativ stor omfordeling fra rig til fattig.

- To ting ser ud til at stikke ud i den nordiske model. Der er ret stor ulighed før skatter og afgifter, men så kommer regeringen ind og omfordeler pengene en hel del, så i sidste ende ender I op med ret lige samfund. Jeres model er både frontfigur for en masse ulighed i markedet og en masse omfordeling, sådan som jeg forstår vores data, siger Jonathan Ostry.

Han kan godt forstå, hvorfor vi skandinaver måske vil kalde vores model ideel, men han vil ikke selv stå på mål for den slags udsagn.

- At gå fra vores arbejdsrapport til specifik politik er for stort et spring. Politik er et meget mere tornet og komplekst landskab, og vi vil ikke komme og sige, at vi nu har fundet den gyldne løsning på, hvordan samfund bør indrette sig i forhold til finansiel omfordeling, forklarer Jonathan Ostry.

Derudover er det meget usikkert at overføre en økonomisk model fra et land til et andet.

- Kvaliteten af politiske og økonomiske institutioner er meget vigtig. I Norden har I højst sandsynlig en meget høj kvalitet i jeres institutioner, og man kan ikke drage den konklusion, at det, der ser ud til at virke i Danmark, Finland eller Norge, nemt kan overføres til lande med korruption og en meget dårlig institutionel kvalitet. Effektiv og vækstskabende omfordeling har meget trange kår sådan nogle steder, understreger han.

Ny politik?

Indtil videre ser researchafdelingens arbejde ikke ud til at spille den store rolle i forhold til IMF’s politiske arbejde. For nylig udstedte organisationen 90 milliarder kroner som en slags hjælpepakke til den skrantende ukrainske økonomi. Og det som sædvanlig med medfølgende krav om hestekurlignende reformer, der risikerer at skabe større ulighed i befolkningen.

Alligevel mener Jonathan Ostry, at ulighedsdebatten på længere sigt vil præge organisationen.

- IMF’s generelle politik står nok ikke til at blive ændret på baggrund af vores studie alene. Der er mange flere faktorer i spil. Men jeg tror, at vores konklusioner har vundet genklang internt i organisationen og især udenfor IMF, så de vil nok have en effekt over tid, fortæller han.

Han understreger dog igen, at det har været evidens og ikke politik, der skulle komme ud af deres undersøgelser.

- Vores studie skal ikke fungere som en fortaler for noget eller en form for politisk påvirkning. Den er tænkt som et forsigtigt kig på, hvad de nyeste data kunne fortælle os. Og vi håber, at vi har gjort vores arbejde ordentligt på en objektiv måde, siger Jonathan Ostry.