Iltsvind tegner værre end rekordåret 2023
Iltsvind tegner værre end rekordåret 2023
Iltsvindet i de danske farvande var sidste år det værste i 21 år. Men lige nu tegner det markant værre.
I år er iltsvindet startet tidligere. Så nu gisper livet under havoverfladen på et område på størrelse med Fyn. Det er tre gange så stort et område som på samme tid sidste år.
Det viser årets første iltsvindsrapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.
- Lige nu står vi et meget dårligt sted set fra havmiljøets side og værre end det historiske iltsvind i 2023. Så der er grundlag for, at det i år kan blive rigtigt, rigtigt slemt, siger seniorforsker Jens Würgler Hansen fra DCE ved Aarhus Universitet.
Som det skete i 2022, kan forholdene ændre sig til det bedre, hvis det bliver køligere og mere blæst.
- Men de nyeste data i denne rapport er fra 28. august. Lige siden har vi haft høje temperaturer og kun lidt vind. Så aktuelt tror jeg, det står endnu værre til end beskrevet i rapporten, siger han.
Sidste år dæmpede blæst og kølige perioder i sommeren iltsvindet, indtil vi kom til september, hvor udviklingen så tog fart.
- Men vejret de seneste måneder har ikke været med havmiljøet. Desværre kan vi ikke gøre noget her og nu for at rette op på den aktuelle situation. Vi skulle have gjort noget for 20 år siden, siger Jens Würgler Hansen.
- På dette tidspunkt var det sidste år ikke så slemt ude i Kattegat og Storebælt med lavere iltindhold tæt på grænsen til iltsvind, som vi ser nu. Det kan ret hurtigt udvikle sig til iltsvind og dermed påvirke fisk og bunddyr i de områder.
Giftig svovlbrinte til bundvandet
Sidst i august blev der i de indre danske farvande målt udbredt iltsvind i det nordlige Bælthav, det sydlige Lillebælt samt tilstødende østjyske fjorde, Femern Bælt, Hjelm Bugt og det nordlige Øresund.
I visse af farvandene var iltsvindet intenst, og på adskillige lokaliteter var der iltfrit eller næsten iltfrit ved bunden.
På flere lokaliteter bevirkede iltsvindet, at der blev frigivet giftig svovlbrinte til bundvandet.
De voldsomme mængder regn i år betyder, at mængden af næringsstoffer, der føres ud i havet, stimulerer produktionen af plantemateriale og dermed iltforbruget.
For formand Torben Kaas fra Danmarks Sportsfiskerforbund er det ikke en overraskelse, at havmiljøet atter styrer mod et rekordstort iltsvind.
- Vores indsats for at nedbringe udledningen af kvælstof til vores havmiljø er over de sidste ti år gået i helt stå, siger han.
- Der er tale om et langvarigt politisk svigt, hvor den ene vandmiljøplan efter den anden er mislykkedes. Nu lurer en miljøkatastrofe lige rundt om hjørnet, og der skal handling til med det samme, for ellers risikerer vi, at vores fjorde og kystnære områder kollapser fuldstændigt.
Nu må politikerne vise ansvar og handlekraft...
I efteråret skal politikerne forhandle detaljerne i den omtalte grønne trepartsaftale på plads, og Landbrugspakken fra 2021 skal genbesøges. Begge aftaler har til hensigt at få nedbragt kvælstofudledningen markant.
- Den årlige udledning af kvælstof til vores vandmiljø skal reduceres fra 56.300 tons til 38.400 tons. Det bliver ikke en nem opgave, men vi kender løsningerne. Nu må politikerne vise ansvar og handlekraft, så vi ikke efterlader et stendødt hav til de kommende generationer, siger han.
Anders Panum Jensen, miljødirektør i Landbrug & Fødevarer, kalder det ekstremt trist, at der nu for andet i træk ses ind i omfattende iltsvind.
Han siger, at det understreger vigtigheden af den grønne trepartsaftale, der leverer konkrete løsninger og vil bidrage til et godt vandmiljø.
Sådan rammer iltsvind
- Iltsvind opstår, når fosfor og kvælstof skylles ud i vandmiljøet primært fra landbrugets marker under regnvejr.
- Her giver stofferne næring til alger, der vokser i løbet af forår og sommer især ved høje temperaturer.
- Når algerne dør, falder de til bunds og nedbrydes under forbrug af ilt.
- Det betyder, at vandet ved bunden gradvist tømmes for ilt.
- Iltsvind forstærkes ved stigende vandtemperatur, fordi ilten ædes hurtigere i varmere vand, og fordi det varmere vand ikke indeholder så meget ilt som koldt vand.
- Stille vejr forværrer situationen, da blæst kan piske ny ilt ind i vandet. Ellers kan havbunden afgive giftig svovlbrinte til vandet og dræbe både bunddyr og fisk.
- Endelig kan voldsom nedbør som det seneste år betyde yderligere udvaskning af kvælstof.
Kilde: Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet.
- Iltsvind dækker over, at iltindholdet i vandmiljøet falder i en sådan grad, at fisk og andre dyr har svært ved at overleve.
- Iltsvindet i fjorde og farvande skyldes især udledning af kvælstof, hvor 70 procent er fra overskydende gødning fra markerne.
- Kvælstofudledning fører også til såkaldt fedtemøg, som er klumper af alger, og det dukker op i større omfang end før i tiden.
- I den grønne trepartsaftale er der lagt en plan for, hvordan landbrugsjord skal udtages og gøres til skov. Det vil mindske gødningen og dermed udledningen af kvælstof til de danske fjorde og have. Penge til det kommer fra en ny arealfond, hvori der ligger 40 milliarder kroner.
Kilder: Ritzau, regeringen og DR.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
