Kommunen.dk
MENU

Ikke hver dag, man er vært for 20.000

Bornholms borgmester, Winnie Grosbøll (S), har sommerfugle i maven. I disse dage har hun nemlig inviteret hele Danmark til politisk havefest.

Ikke hver dag, man er vært for 20.000

Bornholms borgmester, Winnie Grosbøll (S), har sommerfugle i maven. I disse dage har hun nemlig inviteret hele Danmark til politisk havefest.

Folkemødet er lige rundt om hjørnet. Hvad glæder du dig mest til?

Det er svært at pille nogle elementer ud, men jeg glæder mig til fire intense dage fra morgen til aften med politik og gamle venner fra DSU-tiden og en masse almindelige mennesker. Der er en helt særlig stemning af fest og demokrati, og i år er det jo vokset helt eksplosivt, så der kommer dobbelt så mange mennesker som sidste år. Det bliver vildt.  

Hvad er det største scoop i år?

Det er, at vi har formået, at få Folkemødet plantet solidt i folks bevidsthed. Den massive interesse er faktisk kommet bag på mig, og det gør mig lidt stolt at huse sådan et arrangement. I løbet af fire dage rykker vi jo hele det politiske centrum mod øst.

Hvad betyder det for Bornholm?

Det betyder rigtig meget, at der sker så meget, og at man lige pludselig kan støde ind i finansministeren mens man går rundt herhjemme. Det giver jo et helt andet forhold til Christiansborgpolitikerne, at man kan møde dem og tale med dem. Det er bornholmerne meget glade for og stolte af.

Så du har ikke indtryk af, at der er nogen, der er trætte af al den tumult?

Nej egentlig ikke. Vi er jo en turistø og lever af at tage imod gæster, så folk er bare glade for, at der kommer så mange, og at vi får så meget opmærksomhed.  

Er der noget, du er nervøs over?

Jeg har været meget nervøs over, at der er så mange, der har meldt sig til. Det er jo en åben havefest, og vi ved ikke, hvor mange der kommer. Folk har måttet sprede sig ud over hele øen i år for at finde steder at bo, så jeg er lidt spændt på, hvordan det kommer til at gå med logistikken. Vi har både måttet sætte politiet og hjemmeværnet ind for at holde styr på trafikken. 

Så jeg er da lidt nervøs. Det er heller ikke hver dag, man er værtinde for så mange mennesker. Og hvis der er noget, der går galt, sker det jo for åben skærm, fordi tv og aviserne allesammen er herovre. 

Kan Folkemødet blive større?

Nu ved vi jo ikke, hvor mange der dukker op i år, men det er da meget muligt, at det får den størrelse i år, som det skal have. Jeg tror lige, at det kommer til at tage nogle år, før det finder sit naturlige leje. 

Så I har ikke tænkt jer at lægge jer i konkurrence med den svenske Almedags Veckan?

Nej, det er jo kæmpestort og løber over en hel uge. Jeg synes, at det er meget vigtigt, at det beholder den intime og festivalagtige stemning, hvor folk kan være der alle fire dage, så der ikke bliver et rend frem og tilbage.   

Hvad gjorde du, da Folkemødet var slut sidste år?

På det tidspunkt havde jeg ikke sovet i fire dage, så jeg gik hjem og sætte mig på terrassen og kiggede ud i luften. Når du går og er værtinde hele tiden, så befinder du dig i en tilstand, hvor du hele tiden er på. Så jeg brugte lige nogle dage på at falde ned igen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR