Spørg mere om prisen, lød opfordringen fra Venstre til kommunerne, da de sidste år fremlagde deres modsvar til SR-regeringens finanslovsforslag for 2015.

Partiet mente, at man med en tillægsaftale med kommuner og regioner kunne finde 1,5 milliard kroner ved at konkurrenceudsætte flere offentlige opgaver. Men hverken i sommerens økonomiaftale eller i det netop fremlagte finanslovsforslag for 2016 lægger Venstre nu op til at finde det ellers ganske betragtelige pengebeløb, de altså selv mente de kunne finde sidste år.

- Tingene gik meget hurtigt på grund af det sene folketingsvalg. Normalt laver man en kommuneaftale i maj eller juni måned, men på grund af valget skred hele den planlægning, og vi måtte hurtigt lave en kommuneaftale i juli måned, hvor vi stadig har udestående spørgsmål, som vi diskuterer løbende, fortalte finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), da Kommunen spurgte til, hvorfor forslaget ikke er på bordet nu.

Finansministeren gav nemlig selv til pressemødet om finanslovsforslaget udtryk for, at der måtte skæres til og styres stramt for at få plads til nye prioriteringer.

Der kommer en plan

Under den tidligere VK-regering var der skrevet måltal for konkurrenceudsættelse ind i de årlige økonomiaftaler med kommunerne. En metode, som SR-regeringen afskaffede til glæde for KL, og siden har kommunerne faktisk fortsat øget graden af konkurrenceudsættelse år for år. I Venstres regeringsgrundlag er der dog alligevel lagt op til en decideret plan for at sende flere opgaver i udbud.

- Det er en konstant diskussion, vi vender tilbage til. Og for os er det afgørende, at vi får nogle måltal, som man kan styre udviklingen efter, fortalte Claus Hjort Frederiksen ved pressemødet i Finansministeriet.

Han vil heller ikke udelukke, at et udbudskrav bliver lagt oven i omprioriteringsbidraget i de kommende års økonomiaftaler.

- Selvfølgelig skal vi altid være opmærksomme på, hvordan pengene bruges bedst alle steder. Og mere konkurrenceudsættelse er en af metoderne til at få mere ud af pengene, lød det. :