Mens mange kommuner slider for at følge ethvert komma i udbudsreglerne, ser andre højt på, om de konkurrenceudsætter alle de opgaver, som de er forpligtede til.
- Der er steder, hvor man simpelthen vælger at sige, at man går efter laveste fællesnævner. Og så længe man kan slippe udenom, så går det jo godt, siger Tom Wienke, formand for IKA, foreningen af offentlige indkøbere.
Han finder adfærden problematisk og undrer sig over, at de pågældende kommuner ikke bekymrer sig mere om at overholde reglerne i EU’s udbudsdirektiv.
- Det svarer jo til, at når jeg kører på motorvejen og ser et skilt, hvor der står, at jeg må køre 130 km/t., så kører jeg 150 km/t. Og når jeg så bliver stoppet af politiet, så siger jeg bare, at jeg ikke behøver at overholde loven, siger Tom Wienke, der til daglig er indkøbschef i Tønder.
Kommunerne prioriterer indkøbsfunktionen meget forskelligt. Mens nogle kommuner har 20 folk til at stå for opgaven, så klares opgaven andre steder af helt ned til to ansatte eller måske endda en enkelt. Og trods forskel i kommunernes størrelse, så er udbudsporteføljen slet ikke så forskellig fra kommune til kommune, pointerer Tom Wienke.
- Det er langt hen ad vejen det samme arbejde, der skal laves, men nogle steder vælger man så bevidst at sige, at man ikke behøver at udbyde det hele.

Flere opnormerer
Tom Wienke opfordrer de pågældende kommuner til at komme i gang. Han sætter ingen navne på, men indikerer, at der ikke blot er tale om en enkelt eller to syndere.
- Jeg vil sige det sådan, at det ikke er flertallet, der gør det hele korrekt, men det vil også næsten være umuligt. Det er heller ikke flertallet, der gør det her bevidst med, at man ikke vil udbyde. Jeg tror, at flertallet ligger inde i denne her mellemzone, som balancerer tingene.
Når det er sagt, så oplever Tom Wienke, at der stadig bliver opnormeret massivt rundt omkring, og dermed fortsætter en efterhånden mangeårig udvikling. Tom Wienke tror ikke, udviklingen stopper foreløbigt.
- Jeg ser lidt udviklingen som den samme, it-området gennemgik fra starten af 90’erne, hvor de kun sad to-tre personer på et it-kontor. I dag sidder der otte-ni personer og måske mange flere.
Han er ikke i tvivl om, at netop konkurrenceudsættelse er og kan være med til at løse en del af problemet med de knappe ressourcer i samfundet.
- Det er en måde at få borgernes penge til at slå til og få mest muligt kvalitet for pengene.

Mindre tvang
Regeringen har besluttet, at der ikke længere skal stilles krav til, hvor stor en andel af kommunernes opgaver, der skal sendes i udbud. Samtidigt har regeringen bebudet, at man til efteråret vil fremsætte et lovforslag, der fjerner kravet om at lave en udbudsstrategi hvert fjerde år.
Protesterne har tidligere været højlydte over udbudskravene, men Tom Wienke ser forholdsvis positivt på de krav, der har været.

- Det har måske været en nødvendighed for at få sat skub i processen, men så kan du sige, at man kommer til et punkt, hvor man igen kan afbureaukratisere, fordi det nu er blevet en langt mere indarbejdet arbejdsgang hos myndighederne.
Og tvang kan måske også bruges til at få andre positive udviklinger i gang, mener Tom Wienke. En undersøgelse fra Udbudsrådet viser, at myndighederne i Sverige er langt mere opmærksomme på at udbrede e-udbud. Det er udbud, hvor hele processen foregår digitalt, og de svenske myndigheder tror på, at e-udbud kan effektivisere udbudsprocessen og reducere de omkostninger, der er forbundet med at gennemføre udbud.

Flere e-udbud
Tom Wienke ser også en udvikling i Danmark, hvor mere bliver digitaliseret, men medgiver, at udviklingen godt kunne gå stærkere.
- Jeg oplever egentligt, at det allerede er på vej ind ad frivillighedens vej mange steder, men hvis du laver en decideret bekendtgørelse eller lovgivning omkring, at nu skal man til at udbyde det her elektronisk, så gør man det jo.
Tom Wienke nævner digitaliseringen af e-fakturaer som eksempel på, at lovgivning virkelig satte skub i den udvikling.
I samme undersøgelse fra Udbudsrådet bliver det påpeget, at Danmark kan lære af Sverige, når det kommer til såkaldte funktionsudbud, hvor der ikke er detaljerede krav til, hvordan opgaven skal løses, men i stedet opstilles der en række krav til funktionen eller målet.
Ifølge en rundspørge angiver 45 procent af de svenske indkøbere, at de har anvendt udbud af tjenesteydelser med en teknisk karakter mod 18 procent af de danske indkøbere.

Lommen sidder foran
Tom Wienke er enig i, at funktionsudbud bør udbredes mere i Danmark, selv om det allerede er i gære mange steder. IKA-formanden tror det hænger sammen med, at Danmark generelt tolker udbudsdirektivet meget restriktivt. Mange er utrygge ved juraen, blandt andet på grund af et højt antal klagesager.
Tom Wienke mener roligt, at de danske indkøbere kan give lidt slip på restriktionerne. Han ynder gerne at bruge et eksempel med indkøb af arbejdstøj. Danske indkøbere har en tendens til meget detaljeret at fortælle, hvordan tøjet skal se ud, hvor lommen på en trøje skal sidde og næsten også, hvilken tråd, der skal benyttes.
Der kan man med fordel nøjes med at sige, at man skal have tøj i flere størrelser, at der skal være en lomme, der kan indeholde en pda, iphone eller lignende, ligesom der skal være nogle nøgler og en kuglepen.
- Og så tror jeg godt, at leverandøren ved, at lommen ikke skal placeres på ryggen, konstaterer Tom Wienke tørt.

Bureaukratiet fortsætter
De danske indkøbere har selv efterspurgt færre proceskrav i lang tid, og der har været store forventninger til den revision af udbudsdirektivet, der forventes at blive vedtaget inden årets udgang. Intet tyder dog på, at kommuner skal forvente store resultater i den retning.

- Det er ikke vedtaget endnu, så det er lidt svært at sige, hvor det havner henne, men de steder hvor vi havde forventninger til, at det kunne gøres nemmere, tror jeg ikke lige, at der er de helt store forbedringer i sigte. Jeg tror, at vi ender i en situation, der kan blive status quo.
Intet tyder heller på, at kommunernes store håb om en hævet udbudstærskel får nogen gang på jord. Blandt andet fordi en aftale under WTO slår fast, at tærskelværdien for udbud ikke må stige.
- Derfor tror jeg ikke på, at man kommer igennem med endnu højere tærskelværdier. Omvendt vil jeg også sige, at jeg ikke tror, at det er tærskelværdierne, der er problemet. Det er derimod, at det bliver nemmere at udbyde det, som vi skal i forhold til tærskelværdien.
En af de ting, som revisionen af udbudsdirektivet vil bringe, kan meget vel blive skærpede krav til at inddrage hensyn til CSR og bæredygtighed.