Kommunale og regionale ledere er særdeles aktive i eksklusive netværk med erhvervsledere. Det viser den første kortlægning af området, som Kommunen bringer i denne uge. I alt er 81 ledere medlem af enten VL-grupperne eller Institut for Selskabsledelse, der begge er fortrolige, lukkede grupper for topchefer. 

”Jeg synes ikke, kommunale og regionale ledere bør være medlemmer af sådanne lukkede og elitære grupper. Formålet med at invitere dem er, som jeg fortolker det, at øve indflydelse på dem. Det er godt at være i kontakt med folk uden for rådhuset, men det skal foregå åbent, og det skal ikke være med en lille indspist gruppe,” siger lektor Thomas Schøtt fra SDU, der har forsket i relationer og indspisthed i danske bestyrelser i forbindelse med magtudredningen.

Professor i offentlig ret ved Københavns Universitet Steen Rønsholdt mener også, at tilliden til embedsværket og politikere kan blive svækket af, at de mødes i en lukket kreds med private topledere. 

”Det kan svække befolkningens tillid, når de fornemmer, at nogle har fortrinsret frem for andre. Alene på den baggrund kan der opstå et habilitetsproblem,” siger Steen Rønsholdt. 

Hvis de gerne vil sparre med erhvervsledere, burde de gøre det i et offentligt tilgængeligt forum, mener han.

Drop det ekstravagante

Han er på linje med Anders Fogh Rasmussen, der som statsminister i 2008 sagde til Politiken, at ”ministre som departementschefer – bør beskytte sig mod uberettiget kritik for, at der kan være en interessekonflikt”.

Undersøgelsen viser, at 63 får betalt deres abonnement af det offentlige. Det løber op i cirka 700.000 kroner. Dertil kommer bl.a. rejse- og overnatningsudgifter. 

Formand for Kommunaldirektørforeningen Jens Christian Birch synes ikke, det er et problem:

”Kommunale topfolk lever i en kompleks verden. Det er nyttigt at være i netværk med den private sektor. Danske embedsmænd har en meget høj etik og kan sagtens skelne tingene fra hinanden,” siger Jens Christian Birch, der mener at netværkene skal ses som supplement til uddannelser, der ofte er langt dyrere:

”Så længe det er økonomisk forsvarligt, og netværkene ikke bliver ekstravagante,” siger han.  

Morsom konspiration

Medlemskab af en VL-gruppe koster typisk et par tusinde kroner, hvor det i Institut for Selskabsledelse koster 18.900 om året. Direktør Christian Engelsen afviser på trods af fine rammer, at pengene går til ekstravagance:

”Rammerne er ikke dyre. Pengene går til det høje niveau af oplægsholdere og den professionelle facilitering. Man får otte møder med faglig sparring om året for prisen. Hvis man sidestiller det med, hvad det ellers kan koste i dyre konsulenter, er det meget billigt,” siger Christian Engelsen, der afviser kritik af medlemmers habilitet.

”Når man læser konspirationer om magtens korridorer, så synes jeg det er morsomt. Det er jo professionelle netværk, hvor man sagtens kan skille tingene ad. Det er ikke anderledes, end hvis lederne tager en uddannelse. Der tages heller ikke referat,” siger han.