Fire måneder efter Kristine Kaas Krog fra Fanø Lokalliste for første gang satte sine ben i byrådssalen i den lille ø-kommune på Vestkysten, var det slut. Ikke med at være byrådspolitiker, men med at være på arbejdsmarkedet. For nu i hvert fald.

- Det var min første periode som folkevalgt, og jeg havde ingen indsigt i, hvad arbejdspresset var. Man sidder på sidelinjen og tænker, at det måske drejer sig om et byrådsmøde og to udvalgsmøder om måneden. Aller-højst 3-4 møder om måneden. Men sådan er det jo slet ikke. Der er jo også alt det ved siden af, som også følger med. Jeg blev uden tvivl over-rasket over, hvor meget arbejde der er ved siden af byrådspolitik, siger Kristine Kaas Krog.

Efter 4 måneder hang hun i en klokkestreng. Hun nåede ikke sit arbejde helt, og tid til familien var der slet ikke. Byrådsarbejdet nåede hun kun nødtørftigt. Det var ikke tilfredsstillende.

- Jeg ville gerne det her by-råd-sarbejde, og så var det bedre at gøre én ting helhjertet end tre-fire ting halvt. Man kan jo ikke slække på at være kone eller mor. Det er ikke et valg, man har. Så det var byrådsarbejdet, hobbyer eller arbejdet, der måtte slækkes på. Samtidig følte jeg også, at man ikke kan komme, lige efter man er blevet valgt, og sige, at man ikke vil alligevel.

Hun traf derfor beslutning om, at hun måtte sige sit job som kommunikationschef op, hvis hun ikke skulle gå ned med stress over både arbejde, byråd, ægteskab og moderskab.

Hun mener, det er et stort problem, at arbejdsbyrden er så stor.

- Det danske demokrati skal afspejle bredden i vores samfund, og hvis det er en flok pensionerede gamle mænd, der sidder og bestemmer over demokratiet  - som det ofte er - så er det jo ikke en afspejling. Men jeg er da klar over, at vi er privilegerede hjemme hos os, når vi har en økonomi, hvor vi kan tillade os det her, siger hun.

48 timers arbejde om ugen

I en trivselsundersøgelsen, som Kommunen har foretaget blandt landets byrådsmedlemmer, svarer 46,7 procent, at de ikke har tid nok til familie- og privatliv ved siden af jobbet som byrådsmedlem. Af de 46,7 procent mener 93,8 procent, at de ville have tid nok til familie og fritid, hvis de ikke sad i byrådet.

Blandt de 597 respondenter svarede 9,4 procent, at de var sikre på, at de ikke ville stille op ved næste kommunalvalg, mens 25 procent var i tvivl om, hvorvidt de skulle stille op. Blandt de to grupper svarede 25 procent, at det især var den store arbejdsbyrde, som gjorde, at de ikke længere vil være en del af byrådet.

[wpv-post-body view_template='visualisering-gratis' id='51944']

Ser man nærmere på, hvor mange timer politikerne rent faktisk lægger på deres arbejde, så er gennemsnitsarbejdstiden for en byrådspolitiker cirka 31 timer, mens der i gennemsnit lægges cirka 17 timer i byrådsarbejde, viser trivselsundersøgelsen. Det giver 48 timers arbejde i gennemsnit om ugen for menige byrådsmedlemmer, mens udvalgsformænd lægger 26 timer om ugen i gennemsnit i byrådsarbejde og dermed arbejder 57 timer om ugen i gennemsnit.

Den store mængde arbejde skyldes især kommunalreformen fra 2007, siger ph.d. i statskundskab og forskningschef i samfundsfag ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch:

- Det er jo meget naturligt, at byrådspolitikerne føler sig presset, for med kommunalreformen fra 2007 fik vi meget større kommuner. Dermed steg arbejdspresset på byrådspolitikerne med 50-100 procent i forhold til før reformen i 2007.

Det sker, dels fordi kommunen voksede rent volumenmæssigt, dels fordi kommunerne samtidig fik flere opgaver, som tidligere hørte til i amterne, forklarer Roger Buch.

- Effekten af det er, at nogle får sværere ved at være kommunalpolitiker. Der er helt klart nogle, som forlader kommunalpolitik på grund af arbejdsbyrden, mens andre ganske enkelt vælger det fra på forhånd, siger han.

Levebrødspolitikere

Selvom Kristine Kaas Krog mener, det er problematisk, at byrådspolitikerne føler sig klemt, mener hun ikke, løsningen er at hæve lønnen for lokalpolitikerne.

- Satte man lønnen op, havde flere muligheden for at vælge det, men så ville vi alle potentielt blive levebrødspolitikere, der aldrig havde prøvet andet og blev der lidt for længe - lidt ligesom Folketinget er ved at udvikle sig til, siger hun.

Det mener til gengæld Arne Spicer Lindgren (V), der sidder i byrådet i Skive Kommune.

- Hvis jeg havde en medarbejder, som ville stille op til byrådet, så ville jeg med det samme sige til ham, at han skulle tænke sig alvorligt om, før han gjorde noget ved det. Jeg tror faktisk ikke på, at man kan ændre sig til, at by-råds-arbejde kan forenes med et fuldtidsjob. Den eneste vej frem er at ændre det til en fuld-tidsbeskæftigelse, siger han.

Dermed følger Arne Spicer Lindgren 63 procent af sine politikerkolleger i byrådene rundtom i Danmark, som ikke mener, betalingen for byrådsarbejdet er høj nok.

Men at ændre på lønnen er ikke noget, man bare lige gør, forklarer Roger Buch. For selvom det er en løsning på arbejdspresset, følger der også nye udfordringer med.

- Noget af det, der er så værdifuldt ved kommunalpolitik, er, at politikerne er folk, som har et arbejde ved siden af og har en fast kontakt til samfundet. Forankringen i virkeligheden er jo noget, der med det samme går tabt, hvis man laver fuldtidspolitikere. Og det er jo det, man ofte hører folketingspolitikerne blive kritiseret for, nemlig at de har dårlig føling med virkeligheden, og at de har dårlig fat i, hvad der er hverdagen for den almindelige dansker.

Han peger samtidig på de økonomiske udgifter ved at indføre fuldtidspolitikere, hvilket politikerne på Christiansborg nok næppe vil være med til at indføre, ligesom han frygter, at politikere og embedsmænd vil smelte mere sammen, så politikerne i højere grad vil se sammenhænge fra kommunens side og ikke fra borgernes side.

Tænker sig gevaldigt om

Når kommunalvalget løber af stablen i 2017, ved Arne Spicer Lindgren endnu ikke, om han er til at finde på valgplakaterne i Skive. For mængden af arbejde i byrådet har fået ham til at tænke gevaldigt over, om det er byrådsarbejdet eller jobbet som selvstændig erhvervsdrivende, der skal skæres i. Noget skal der i hvert fald skæres i.

Inden Arne Spicer Lindgren stillede op til kommunalvalget i 2013, havde han fået at vide, at det var tidskrævende, men han havde aldrig forestillet sig, at det nogle gange kunne løbe op i fuld tid. Det er især de mange møder, der kom bag på Arne Spicer Lindgren, der er formand for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget og også sidder i teknik- og miljøudvalget.

- Som formand for et udvalg er der pludseligt en lang række råd og nævn, hvor man automatisk også er formand. Det er faktisk ufattelig så meget, der er, siger han og fortæller, at han selvfølgelig også oplever, at der er andre, som ikke bruger lige så lang tid på byrådsarbejde, som han selv gør.

- Der er nogle, som er pressede og derfor slækker lidt på arbejdsindsatsen. De får måske ikke lige læst og sidder i stedet bare og er til stede under debatterne, men det er ikke godt nok. Og der ser jeg et stort problem: Hvis man vil udføre det her job ordentligt, så hænger det ikke sammen med et fuldtidsjob ved siden af.