De flankerer borgmesteren til møder, konferencer og til tider til fest. De er med kommunen i med- og modgang og politikerne på tværs af partier. Positionen som kommunaldirektør er både krævende, flygtig og offentlig.

Kommunen har opgjort alle skift af kommunaldirektører fra marts 2015 frem til april 2016, og i 21 af landets 98 kommuner har man enten allerede eller også skal man til at sige goddag til en ny topchef. Otte er enten er gået på pension eller har ikke forlænget deres åremålskontrakter, mens fire er rykket til andre kommuner for at søge nye udfordringer. Seks kommunaldirektører er blevet fyret - heraf flere med mange års erfaring på CV’et.

- Jeg oplever ikke, at der sker en voldsom stigning i udskiftningen af kommunaldirektører, men der har været en del sager, hvor begrundelsen har været, at kommunen havde brug for noget nyt - en anden måde at tænke på, fortæller formand for Kommunaldirektørforeningen Henrik Kolind, der til daglig er kommunaldirektør i Roskilde Kommune.

Han har bemærket et stærkt forandringsfokus i kommunerne, som ikke bare går på at rykke rundt på brikkerne på den kommunale spilleplade, men på nu at forsøge at vende spillepladen helt på hovedet for at gentænke sin forvaltning mere grundlæggende. Det stiller selvsagt høje krav til de kommunale topchefer, der som oftest må tage deres gode tøj og gå, hvis der opstår uenigheder med politikerne om den generelle linje, eller hvor kommunen skal hen i fremtiden.

- Vores verden som offentlige topchefer er begyndt mere at ligne den, som vi kender fra private virksomheder. Her ser vi, at når man ønsker at dreje virksomheden i en anden retning, så skifter man ofte også topchefen ud med en anden profil, konstaterer Henrik Kolind.

Koncernfokus

Professor i statskundskab og forsker i offentlig ledelse Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet genkender det stærke ønske om forandringer i den kommunale forvaltning. Overordnet set har det siden kommunalreformen handlet om at sammensmelte administrationen til en mere samlet enhed, der kunne lave mere tværgående opgaveløsning og stå for et opgør med silotænkningen. Derfor har flere kommuner de senere år ændret organisation til den såkaldte koncernmodel, hvor administrationen typisk slankes for at skabe mere handlekraft.

[intense_collapsibles content_border="1px solid #d6d6d6"] [intense_collapse title="Flere i 40’erne end 60’erne" external_link_target="_self"]27 kommunaldirektører er i dag i 40’erne, 44 er i 50’erne, mens 21 er i 60’erne. Landets yngste kommunaldirektør er Stine Johansen fra Helsingør med sine 41 år, mens landets ældste er Anders Lou fra Brøndby på 69. Gennemsnitsalderen blandt landets kommunaldirektører ligger ret solidt i midten af halvtredserne. [/intense_collapse] [/intense_collapsibles]

- I en koncernstyret kommune er der en forventning om, at direktionen og den øverste topledelse evner at flytte kommunen i en ny retning med en koordineret indsats. Magten er mere centreret og kravet om tværgående tænkning på tværs af forvaltninger og sektorer er langt større, forklarer Kurt Klaudi Klausen.

Netop den øvelse er de i gang med i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor borgmester Christian Thygesen (V) sammen med resten af byrådet kæmper med det, mange kalder udkantsproblemer: Færre og færre af de borgere, der har gode job og børn i kommunens institutioner.

- Udkant er for mig en mental tilstand, og vi vil gerne tage vores skæbne i egen hånd og arbejde os ud af det. Derfor har vi en konkret målsætning om at være 2000 flere borgere i år 2030, og det har selvfølgelig sat sig spor nede i vores organisation for at finde ud af, hvad der skal til for at vi kan nå i mål, siger borgmesteren, som derfor i sommer sagde farvel til kommunaldirektør Benny Balsgaard, der ellers havde besiddet jobbet siden 2002.

Dernæst blev der sat gang i en organisationsanalyse, der har ført til, at man har skåret halvdelen af kommunens stabs- og fagchefer fra, så man nu er nede på seks i stedet for 12. Målet er at skabe kortere beslutningsveje og fremprovokere mere tænkning på tværs af de traditionelle faggrænser.

- Det er da givet, at det var en svær beslutning. Benny Balsgaard har været en god mand for Faaborg-Midtfyn Kommune - meget loyal gennem mange år. Men det var min vurdering, at der skulle noget nyt til, og det er jo mit privilegium som borgmester at kunne mene det, fortæller Christian Thygesen.

Leder mere udad

Forandringen i Faaborg-Midtfyn bygger også på, at hele lokalsamfundet med dets borgergrupper, ngo’er, politikere og den kommunale forvaltning i fællesskab skal være med til at vende udviklingen. En organisatorisk opgave, som kommunaldirektørerne i dag mere end tidligere skal stå for.

- Den ledelsesdisciplin, der går på at lede udad mod civilsamfundet, mod andre aktører i lokalsamfundet og internationalt, er nok øget de senere år. Man prøver at aktivere forvaltningen på helt nye måder og prøve at finde løsninger på de mest komplekse velfærdsproblemer sammen med andre parter, siger Henrik Kolind.

[intense_collapsibles content_border="1px solid #d6d6d6"] [intense_collapse title="Få kvinder i jobbet"]Kun 10 kommunaldirektører er p.t. kvinder, og aldersmæssigt ligger de klart i den yngre del blandt kommunal­direktørerne. Kvinder har længe været under­repræsenteret på den kommunale toppost - i 2008 var andelen faktisk nede på to procent efter strukturreformen. Kilde: Hvem sidder på toppen af kommunen?
[/intense_collapse] [/intense_collapsibles]

Samtidig er der sket en stigende djøfisering af erhvervet. Den gammeldags idé om at arbejde sig op fra kontorassistent til fuldmægtig og videre til tops i en kommune ses stadig sjældnere. Kommunens gennemgang peger på, at den typiske kommunaldirektør i dag er uddannet statskundskaber eller økonom, har arbejdet i Finansministeriet eller Københavns Kommune og har skaffet sig ledelseserfaring fra mindre offentlige enheder. De er oftere generalister end fagnørder.

- Vi har nok oplevet det samme, som man har med departementscheferne i ministerierne, nemlig at mange af os i dag i højere grad har nogle brede forvaltningspolitiske uddannelser. Der er ikke så mange klassiske jurister tilbage, siger Henrik Kolind, der heller ikke anser jobbet for at være en specialiststilling.

Kurt Klaudi Klausen peger på, at det er en trend på tværs af både styrelser, regioner og kommuner.

- Man ser den her udvikling i hele den offentlige sektor. Toplederne udvælges i dag ud fra en generel erfaring med ledelsesopgaven og ikke så meget med den konkrete produktion af velfærdsydelser. Det kan både være en fordel og en ulempe, siger han og påpeger, at det svarer til diskussionen om, at for mange politikere i dag er djøf’ere.

Politisk motiv

Et andet sted, hvor der er sket en professionalisering, er i afskedigelsen af kommunaldirektørerne, mener Henrik Kolind. Før kunne den slags sager til tider trække i langdrag på grund af diskussioner om, hvem der havde ret til hvad i forhold til ansættelseskontrakten. I dag er kommunerne blevet bedre til at få den slags på plads uden så megen diskussion om, hvad det koster.

- Det skal altid være sådan, at en kommunaldirektør kan afsættes af byrådet. Men vi holder selvfølgelig øje med, at det sker på en måde, hvor både den afskedigede og det politiske niveau kan komme hurtigt videre, siger formanden for Kommunaldirektørforeningen, der selv har 18 års erfaring som øverste chef i flere kommuner.

[intense_collapsibles content_border="1px solid #d6d6d6"] [intense_collapse title="Undtagelsen ..."]Mens langt de fleste kommunal­direktører i dag er akademikere, ansatte Ballerup Kommune sidste år en uddannet pædagog som kommunaldirektør i form af den tidligere børnechef i kommunen, Eik Møller. Det skal dog tilføjes, at han siden pædagogstudiet også har taget en master­uddannelse i public governance.
[/intense_collapse] [/intense_collapsibles]

Benny Balsgaards afskedigelse i Faaborg-Midtfyn kostede kommunen cirka 3,5 millioner kroner. Hans Søies farvel kostede Holbæk Kommune godt fire millioner kroner. Og senest har Slagelse Kommune måttet punge ud med 4,5 millioner kroner for fyringen af Søren Lund Hansen - en afskedigelse, hvor byrådet ikke var fuldstændig enigt om, at det var en god idé, da de ikke kunne få begrundet, hvad uenigheden mellem borgmester Stén Knuth og Søren Lund Hansen egentlig byggede på.

- Posten som kommunaldirektør er nok mere vanskelig at bestride end andre toplederposter, fordi man ikke bare er leder af en stor organisation, men også skal håndtere kontakten til det politiske system. Hvis der er uenighed med borgmesteren, så må kommunaldirektøren smutte, siger Kurt Klaudi Klausen.

Han mener, at afskeden med kommunaldirektørerne oftest skyldes en eller anden form for politisk uenighed med borgmesteren; i nogle tilfælde kan det ligefrem være politisk motiveret. Men det ses slet ikke i lige så høj grad i Danmark som i andre lande.

- Det er faktisk lidt bemærkelsesværdigt, at vi ikke ser flere skift på posten, end vi gør. Det skyldes nok vores embedsmandstradition medat være partipolitisk neutral. Der sker altså ikke den politiske udskiftning ved et valg, som man ellers kunne forvente, siger professoren.

Henrik Kolind anser dog det politiske spændingsfelt som en mere tiltalende end besværlig del af jobbet.

- Du er topleder og skal kunne navigere i en rimelig kompliceret virkelighed bestående af en masse politisering og mange modstridende interesser både internt og i omverdenen. Det er et dødspændende job, som jeg bestemt ikke vil klage over, siger han.

[intense_responsive_utility visible_small="1" visible_extra_small="1"]

[/intense_responsive_utility]