Snart vil pedeller med helt almindelige ansættelser være en minoritet blandt kommunernes tekniske servicemedarbejder. Over 49 procent af alle ansatte på området er ansat i enten løntilskud, fleksjob, skånejob eller lignende støttede stillinger. 

Det viser tal, som 3F har genereret fra Det Fælleskommunale Løndatakontors statistikker. 

”Det er et uacceptabelt højt niveau. Det er svært at fralægge sig tanken om, at det her område er særlig hårdt ramt af kommunal kassetænkning, og at mange ledige parkeres her uden udsigt til at blive indsluset i en almindelig stilling,” siger David Gibson fra 3F’s Offentlige Gruppe. 

Knap 4.000 er ansat i ordinære stillinger, mens 3.400 er ansat i enten løntilskud eller fleksjob, hertil skal lægges pulje- og skånejobs m.m. I 2008 var der tilsvarende 3.500 i ordinær ansættelse, mens 1.800 – godt og vel hver tredje – var ansat i en støttet stilling.

Det ser med andre ord ikke ud til, at personer i løntilskud og fleksjob fortrænger ordinært ansatte. Der er til gengæld kommet betydeligt flere af dem.

Særtilfælde

KL peger da også på de sidste par års stigende ledighed som en afgørende forklaring på, at der er kommet flere støttede stillinger på området. Samtidig er kommunerne efter aftale med regeringen forpligtiget til at stille 17.500 offentlige løntilskudsstillinger til rådighed.

Den forklaring har ifølge lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet Thomas Bred­gaard meget på sig. Men han kalder alligevel andelen af støttede stillinger på området for usædvanlig høj.

”Det er et særtilfælde. Men det kan hænge sammen med, at kommunerne har let ved at finde tilskudsstillinger inden for egne rækker netop på det her område, fordi det ikke nødvendigvis kræver de store faglige kompetencer,” siger Thomas Bredgaard.

David Gibson fra 3F er bekymret for, at kommunerne vil fortsætte med at sende stadig flere i tilskudsjob som pedeller og lignende.

”Jeg frygter, at vi allerede om nogle måneder når over 50 procent. Det vil være naivt at tro andet,” siger David Gibson.

Ingen effekt

Thomas Bredgaard mener, at fagbevægelsen har god grund til at være bekymret. De nye refusionsregler, der trådte i kraft ved årets begyndelse, giver udelukkende kommunerne høj refusion for den virksomhedsrettede aktivering som eksempelvis løntilskudsansættelser.

”Jeg tror, at mange kommuner nu har øjnene stift rettet mod at få fyldt deres kvote af offentlige løntilskudsjob helt. Mange bruger kun omkring halvdelen af kvoten,” siger Thomas Bredgaard.

Selv om KL peger på, at hver tredje, der har været i ansat med løntilskud i det offentlige, er i arbejde et halvt år efter, så mener Thomas Bred­gaard, at der er besynderligt, at løntilskud i det offentlige skal være en så væsentlig del af aktiveringsindsatsen.  

”Det bygger jo sådan set på de historiske erfaringer med, at navnlig private løntilskudsstillinger tilsyneladende har virket. Men det har man ikke mig bekendt kunnet dokumentere i forhold til løntilskud i det offentlige. Jeg tror, at man har taget med i den høje refusion for at få tilstrækkelig volumen i indsatsen,” siger Thomas Bred­gaard.