Hvorfor skifter du ikke bare til Venstre? Som konservativ borgmester i Vesthimmerland har Knud Kristensen fået mange kvikke kommentarer med på vejen de seneste måneder. Med partiets udmelding i februar om, at statsministeren måtte vælge mellem Eva Kjer Hansen (V) eller nyvalg, blev landbruget kastet ud i et limbo mellem at beholde den mest populære minister, de har haft i flere år, eller at risikere at miste den blå regering, som har lovet bod og bedring i forhold til landbrugets økonomiske kvaler.

Det var det pinligste, Knud Kristensen havde oplevet i sin politiske karriere, fortalte han straks til Landbrugsavisen. Og byrådsgruppen på ti, hvoraf halvdelen er landmænd, måtte mødes til krisemøde kort efter og køre til København for at tale med partiformand Søren Pape Poulsen. Den vesthimmerlandske landbrugsjord skælvede under De Konservatives ellers markante eksistens i det nordjyske. Men Knud Kristensen og hans byrådskolleger er indtil videre blevet i partiet og har åbent fortalt om deres utilfredshed med partitoppens grønne profilering.

- Når nu jeg læser om vores nye tiltag og forslag, så kan jeg jo se, at de lægger megen vægt på den grønne omstilling. Jeg har ikke noget imod en grøn omstilling, men det tager altså tid at omstille et så stort erhverv som landbruget – og det skal vi hele tiden tage højde for i vores politik, siger borgmesteren, som mener, at det fortsat bør være muligt at være landmand og stolt medlem af De Konservative.

- For mit vedkommende har jeg ikke flyttet mig en millimeter i anden retning. Landbrugserhvervet betyder rigtig meget for mig og min politik. Det bør det også gøre for vores politikere på Christiansborg – der står da i hvert fald ikke andet i vores partiprogram, end at vi også favner landbrugserhvervet i Danmark, forklarer Knud Kristensen, der dog ikke selv er landmand, men entreprenør.

Agrar konservatisme

Konflikten om landbruget og regeringens overlevelse faldt sammen med festen for De Konservatives 100-års-fødselsdag. Dengang ved fødslen i 1916 hed det tredje punkt i partiets første partiprogram, at de ville arbejde for ‘oprettelse af selvstændige, ikke for små jordbrug’. Og den senere formand og ideologiske grundpille, John Christmas Møller, anså faktisk landmændene for at være en vigtig del af partiets udbredelse i middelklassen, da han mente, at man på landet helt grundlæggende var konservativt indstillet. Han beskrev det som en lønlig konservatisme, forklarer historiker og redaktør af det ideologiske årsskrift Critique, Christian Egander Skov.

- Hele den oprindelige idé med partiet var at gøre op med arven fra det gamle Højre, så man kunne få et parti, som også samlede opbakning fra middelstanden i byerne i form af mindre erhvervsdrivende og på landet, hvor man gik efter bønderne, siger han.

Og helt fra begyndelsen førte det til intern strid mellem land og by i partiet. Landbofløjen var fortalere for et samarbejde med Venstre, der stod for mere frihandel med udlandet til fordel for eksporten af landbrugsvarer. Storbyfløjen stod for at bryde samarbejdet med Venstre for at sikre industriens interesser med en mere protektionistisk handelspolitik. Det endte med, at partiet med John Christmas Møller i spidsen trak sin støtte til Thomas Madsen-Mygdals (V) regering i 1929. Idealet om den agrare konservatisme vandt aldrig rigtig indpas i partiet.

- Ligesom i det gamle Højre befinder flertallet af Det Konservative Folkepartis vælgere sig hurtigt i de store provinsbyer og i København. Det organiserede landbrugs indgang politisk har historisk set altid været Venstre, men der er stadigvæk en rest af den gamle landbrugsfløj hos De Konservative, fortæller Christian Egander Skov, som peger på, at konservatismen nok typisk har knyttet sig til de dele af landbruget, der også havde tilknytning til Indre Mission.

- Rent historisk plejer man at antage en sammenhæng mellem Indre Mission og De Konservative, mens grundtvigianerne stemte på Venstre. Uden at det er blevet nærmere undersøgt, er det jo nok i en vis forstand en videreførelse af det mønster, vi ser i nogle områder i Vest- og Nordjylland i dag, siger han.

Naturpakke har hjulpet

I slutningen af marts tog Søren Pape Poulsen til Aars for at snakke med partibaglandet i Vesthimmerland. Det skete kort efter et ultimatum på forsiden af Berlingske, hvor partiet krævede indrømmelser fra Venstre i den kommende naturpakke. Noget, der igen indbragte kritik fra Knud Kristensen i Landbrugsavisen.

- Jeg har været rigtig ærgerlig over, at når nu landbrugserhvervet står i den situation, det gør, så giver det alligevel anledning til at skabe sådan en stor turbulens at hjælpe erhvervet, som det har gjort på Christiansborg, siger den nordjyske borgmester.

Han er glad for, at Naturpakken nu har sat et foreløbigt punktum for stridighederne mellem hans parti og Venstre. Men han håber samtidig, at der vil blive gjort endnu mere - også fra hans eget parti - for at fremtidssikre landbruget økonomisk i den kommende tid. Folketingsgruppen må ikke glemme landmændene, lyder advarslen fra Knud Kristensen.

- Skellet mellem land og by eksisterer i den grad. Når vi ser på, hvor vores mandater er valgt, så er alle undtagen Søren Pape jo valgt i byområder. Derfor mangler der simpelthen viden om landbrugets udfordringer – også i vores parti, siger han og tilføjer, at godt nok har politikere som Connie Hedegaard tidligere tegnet en miljøvenlig profil hos De Konservative.

Men det har ikke været lige så skelsættende som nu.

- Jeg ved ikke, om det er sådan rigtig nyt for os. Det kan selvfølgelig være blevet styrket af nogle nye politikere, som er kommet til ved valget. Men det er bare vigtigt, at når vi snakker om en grøn profil, så skal vi tage udgangspunkt i, at det også skal kunne fungere for landbrugserhvervet, siger Knud Kristensen.

Regionalisering

Christian Egander Skov påpeger, at Connie Hedegaards grønne politik blev skabt sammen med Venstre i VK-regeringen, og at der i årene forinden havde været et heftigt fokus på at afvikle den miljøpolitik, som Svend Auken (S) havde stået for op igennem 90’erne. Landbruget stod altså ikke i en lige så kritisk situation som i dag efter finanskrisen, hvor erhvervet er i store økonomiske vanskeligheder. Og ligesom der er sket en stor centralisering af landbrugene fra mange små til få storlandbrug, er der sket en lignende udvikling hos De Konservatives vælgerkorps.

- I takt med, at partiet er blevet mindre og mindre vælgermæssigt, så er den skævhed, der altid har været i partiet, blevet mere og mere udtalt. Partiet er i dag i højere grad et hovedstads- og nordsjællandsparti, end det tidligere har været, siger Christian Egander Skov.

De små og lidt svagere partiforeninger på landet er dem, der har måttet give op, mens de stærke bastioner i hovedstadsområdet har fastholdt det, der efterhånden er tilbage af partiets vælgertilslutning.

- Der er simpelthen sket en regionalisering af Det Konservative Folkeparti til at være koncentreret især i ét område. Derfor har de valgte også mindre interesse i og føling med, hvad der foregår i eksempelvis landbruget, forklarer Christian Egander Skov.

Ideologisk brud

Knud Kristensen mener, at der generelt mangler politisk fokus på landbrugets vigtige rolle for Danmark og dansk økonomi. Skellet handler ikke kun om land og by, men også hvem det er, der bliver valgt som MF’er.

- Alt for mange politikere på Christiansborg har ikke nogen rigtig erhvervserfaring. Og det er en skandale for Danmark som sådan, siger Knud Kristensen.

Han anser derfor miljøpolitikken for at have lidt for lette kår i forhold til, hvor svær den er at administrere.

- I Folketinget handler det om en debat eller to og så en tredjebehandling af et lovforslag, og så tror man, at verden forandrer sig derefter. Men det er langt sværere at omstille ude i virkeligheden, siger Vesthimmerlands borgmester.

Men ifølge Christian Egander Skov skal Knud Kristensen ikke gøre sig store forhåbninger om, at hans eget parti vil være landbrugets bedste venner i den kommende tid.

- Den her sag omkring merudledningen har meget klart vist, at Det Konservative Folkeparti, som Søren Pape forsøger at genopbygge, er et parti, som vil stå meget stærkt på miljøpolitikken, og som også er parat til at ofre opbakningen i landbruget på den bekostning, siger han og tilføjer, at partiet efter hans vurdering også har fundet et andet ideologisk fikspunkt end den agrart indstillede John Christmas Møller.

- For mig har det været slående, i hvor høj grad han ikke har fyldt særlig meget i partiets fortælling om 100-året og det idépolitiske grundlag. Det har i langt højere grad handlet om Poul Schlüter – det er i dag ham, man støtter sig til politisk, siger Christian Egander Skov.