Lisbeth Bech Poulsen har fået travlt. Ikke at hun ikke altid har haft mange jern i ilden, men alligevel. Efter en hektisk valgkamp på tre uger, hvor det gik over stok og sten i næsten døgndrift, var hun pludselig og noget overraskende valgt til Folketinget. Nu havde hun pludselig fået en arbejdsplads, der ligger meget langt fra hjemmet i Aalborg.

Og det er ikke lige sådan at få en aftale klemt ind i hendes pakkede kalender. Den første aftale glipper, fordi hun på vej i bil fra Nordjylland til Christiansborg bliver opholdt af flere trafikuheld. Anden aftale måtte også flyttes et par gange, men så kom der en mail fra Lisbeth: ”I morgen klokken 14.14?” Jeg slog straks til, men var lidt i tvivl – var 14.14 ikke en tastefejl? Så jeg mailede tilbage: ”Fint, selv om 14.13 nu havde passet mig bedre.” Svaret lød: ”Haha:-) Vi ses kl. 14.13!”

Og så kom hun stæsende klokken 14.16 – med frisk luft i det blonde hår og røde kinder efter en hastig tur fra et møde ovre i Undervisningsministeriet. Jo, SF’s nye kommunalordfører har fået travlt.

Høje krav

Hendes valg var lidt af en overraskelse. Den 28-årige projektkoordinator ved Aalborg Universitet var opstillet sideordnet på SF’s liste i Nordjyllands Storkreds. SF opnåede ét kredsmandat og ét tillægsmandat i Nordjylland. Hun fik næstflest stemmer i storkredsen, 3.113 – heraf 1.334 personlige, kun overgået af Pernille Vigsø Bagge, der løb med kredsmandatet. Lisbeth kunne sætte sig på SF’s tillægsmandat i det nordjyske, mens veteraner som Karl H. Bornhøft ikke opnåede valg.

Nu er virkeligheden så livet på Christiansborg. Lisbeth Bech Poulsen er medlem af en folketingsgruppe, der blev skrumpet med syv mandater i forhold til forrige valgperiode. Derudover stiller partiet nu med seks ministre, hvoraf de fem er medlemmer af Folketinget. Så der er arbejdsopgaver nok til de resterende 11 menige folketingsmedlemmer.

For Lisbeths vedkommende har det udmøntet sig i ikke færre end fem ordførerskaber. Og det er ikke inden for områder i småtingsafdelingen: EU, udvikling, miljø og ungdomsuddannelser. Og så altså et kommunalt ordførerskab, der er grunden til, at dknyt har fået klemt sig ind i den travle kalender.

Og ind mellem flyttekasser og hjemløse møbler. For på SF’s gang på Borgens mellemetage hersker der et gennemført kaos – i hvert fald ude på gangene. Stedet bærer i dén grad præg af, at det har været store skiftedag. Gamle flytter ud, nye flytter ind, nogle flytter til andet kontor – og alt sammen kaster det flyttekasser, indrammede billeder, mere eller mindre udtjente møbler, bøger og lamper af allehånde karakterer osv., osv. af sig i det gamle slots snævre gange og korridorer. 

Hendes kontor er ganske lille – ikke nogen luksus dér. Et skrivebord, en lænestol, en løjerlig chaiselong-lignende sofa og et lille bord. Der sidder vi så bænket, mens hun får pusten og beklager, at hun ikke nåede at lave kaffe.

”Jo, det var en overraskelse, at jeg blev valgt ind. Og jo, jeg har fået travlt. De fem ordførerskaber kan godt virke overvældende. Blandt andet fordi der jo så er fem gange diverse interesseorganisationer at forholde sig til,” siger Lisbeth Bech Poulsen.

Trækker på bagland

Når det gælder EU og udvikling, så har hun trods alt en vis ballast i sin uddannelse, der er en bachelor i politik og administration, Aalborgs udgave af den på Christiansborg så udbredte cand.scient.pol. – statskundskab – og specielt i overbygningen i internationale udviklingsstudier. Men når det gælder kommunalpolitik, er hun næsten på bar bund. 

”Jeg har jo været formand for SF i Aalborg i tre år og i den sammenhæng også haft kontakt til både de lokale kommunalpolitikere om for eksempel budgetforhandlinger og i partisammenhæng med de mange dygtige folk, vi har rundtomkring i landet,” siger hun.  

”Men jeg vil bestemt ikke foregive, at jeg ved alt om kommunalpolitik – jeg har meget at lære. Det kommunalpolitiske ordførerskab er det af de fem, der ligger mig fjernest, så det er guld værd, at jeg har en god kontakt med mange af vores kommunalpolitisk aktive.”

Har du aldrig haft ambitioner om selv at sidde i byråd eller kommunalbestyrelse?

”Jeg har været opstillet for ’at fylde ud’ på listen, men jeg har aldrig rigtig haft ambitioner om at komme ind. Og det skyldes først og fremmest, at vi havde så gode og engagerede folk, der meget gerne ville ind. I det hele taget er det klart, at med så mange ordførerskaber har jeg rigtig meget at sætte mig ind i – jeg er jo ikke ekspert på nogen af områderne. Men heldigvis har vi i partiet gode fag-rådgivere.”

Selvstyre til debat

Lisbeth Bech Poulsen kommer i Folketinget på et tidspunkt, hvor der har været rigtig mange spændinger mellem regeringen og centralmagten og den kommunale verden. Og der har været mangen et tilløb til opgør om økonomisk spændetrøje, central detailstyring af kommunerne og hvad kommunerne opfatter som manglende respekt for det lokale selvstyre. 

Og hun repræsenterer et parti, der har stået for en skarp kritik af den tidligere regerings detailstyring af kommunerne.  Men en ændring er ikke sådan lige at lave, erkender hun.

”Et opgør med detailstyringen af kommunerne er jo ikke klaret ved et snuptag med en lovændring. Det kræver en kulturændring. For eksempel bør folketingspolitikerne udvise mere selvdisciplin og ikke kaste sig ud i skarpe og kontante krav om indgriben overfor kommunerne, hver gang en eller anden sag dukker op i medierne.  Vi skal ikke hele tiden gå og blande os i kommunale anliggender.

”Og så synes jeg, vi bør have en god debat om, hvordan vi får genskabt den gensidige respekt mellem Christiansborg og det lokale demokrati. For det lokale demokrati skal ikke blot administrere, det skal have mulighed for virkelig at lave politik og tage ansvar.” 

Da dknyt spørger ind til den stormomsuste mellemkommunale udligning og den for mange længe ventede reform af systemet, så bliver Lisbeth Bech Poulsen lidt fjern i blikket. Og også lidt hektisk. Det er for det første svært stof, og så har der været øretæver i luften – igen mellem kommuner og regering – fordi den nye regering har mere end antydet, at en gennemgribende reform, det bliver der næppe tale om.  Men nu venter alle foreløbig på den rapport, der til foråret skal komme fra Finansieringsudvalget. 

Så banker det på døren. Og ind kommer en anden ung, nyvalgt politiker, Socialdemokraternes kommunalpolitiske ordfører, Simon Kollerup. Han er fra Thy, så de er begge valgt i Nordjylland og har aftalt at mødes for at drøfte forskellige emner inden for deres fælles fagområde. 

Tiden er gået hurtigt, og dknyt må forlade det lille kontor og overlade de to unge politikere til deres drøftelser og udveksling af viden og erfaringer. Det ville være fyraften for mange, men ikke de to. Og da dknyt spurgte til Lisbeth Beck Poulsens fritidsinteresser, så hun ud, som om hun desperat ledte efter et fornuftigt svar. Men det endte med en tilståelse – det er nok politik, der fylder næsten det hele. Bortset fra, at hun også er vild med at rejse, og har gjort det flittigt – i Syd- og Nordamerika, Østafrika, Sydøstasien – og har boet i både London, New York og Montreal.