Kommunen.dk
MENU

Hovedstaden genoptager FMK i august

Region Hovedstadens midlertidige stop for Det Fælles Medicinkort kommer til at vare op mod halvandet år 

Hovedstaden genoptager FMK i august

Region Hovedstadens midlertidige stop for Det Fælles Medicinkort kommer til at vare op mod halvandet år 

Region Hovedstaden har nu fastsat en tidsramme for, hvornår brugen af Det Fælles Medicinkort (FMK), som blev midlertidigt lukket ned i april, kan genoptages.

- Som det ser ud lige nu forventer vi at starte op i pilotdrift i slutningen af juni og udvide til hele regionen sidst på sommeren siger projekt- og implementeringschef i Region Hovedstaden, Niels Reichstein Larsen.

Han fremhæver, at de fejl, der i foråret førte til pausering af FMK i regionen, er rettet. Til gengæld arbejder regionen stadig sammen med National Sundheds-it (NSI) om at forbedre arbejdsgangene og brugervenlighed i FMK. Det skal føre til en øget patientsikkerheden  og sikre driftsstabilitet og fejlrettelser, forklarer Niels Reichstein Larsen.

- Forudsætningen for, at vi går i fuld drift er, at de udfordringer skal være løst, og at FMK også anvendes i praksissektoren, siger han.

I dag har cirka 40 procent af de praktiserende læger i regionen den teknologi, der skal bruges for at registrere og hente medicinoplysninger gennem FMK.

DK-Sundhed har tidligere beskrevet, at både Region Hovedstaden og Region Syddanmark har måttet opgive at følge tidsplanen og implementere Det Fælles Medicinkort inden udgangen af 2012. Ifølge den oprindelige tidsplan skulle alle regioner have været klar til at gå i luften med systemet allerede ved årsskiftet sidste år. Region Syddanmark har tidligere vurderet, at alle regionens hospitaler vil være i drift i sommeren 2013.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR