”Du har svangerskabsforgiftning. Vi indlægger dig resten af graviditeten.”

Cirka tre procent af alle gravide udvikler svangerskabsforgiftning. Hos andre går vandet for tidligt, ligesom gravide med diabetes i nogle tilfælde indlægges af frygt for komplikationer.

For kvinderne er det en belastning, navnlig hvis de i forvejen har børn derhjemme. Og for sundhedsvæsenet koster det dyre sengedage og mange personaletimer.

Men det behøver ikke at være sådan, viser et projekt fra Region Midtjylland. Her får de gravide mulighed for at blive hjemme og overvåge deres blodtryk, infektionstal og temperatur og hver morgen sende resultaterne digitalt ind til fødeafdelingen ved hjælp af en tablet eller en mobiltelefon. Kvinderne kan også selv overvåge det ufødte barns hjertelyd.

Det indledende projekt har i Midtjylland sparet 70 procent personaletimer og 44 procent sengedage i forhold til den traditionelle behandling af gravide med komplikationer, viser evalueringen. Og kvinderne har været glade for at kunne blive hjemme og have en hverdag med familien.

Projektet fra Midtjylland er bare ét eksempel på, hvordan telemedicin breder sig. Mulighederne for selv at tjekke for eksempel blodtryk, blodsukker og lungefunktion hjemmefra og digitalt sende data til en læge eller sygeplejerske sparer i stigende grad borgere i Danmark for at skulle en tur omkring sygehuset. Om ikke så mange år vil det kun være dem med de mest komplicerede sygdomstilfælde eller patienter med særlige behov, som bliver indlagt, forudser eksperter. Hospitalerne bliver for de få, og de medicinske afdelinger vil skrumpe ind, efterhånden som teknologien udvikler sig.

Men selvom patienterne med de nye tekniske muligheder ikke længere er syge nok til at blive indlagt, er en del af dem heller ikke raske nok til at klare sig selv. Derfor er besparelserne ved telemedicin ikke nødvendigvis noget, som rent økonomisk er til kommunernes økonomiske fordel, fordi de får ansvaret for borgere, som regionerne før tog sig af. Det gælder især udgifter til hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Det vender vi tilbage til.

Glade patienter

Danmark er langt fremme med telemedicin, og hvor det i begyndelsen ikke mindst var udsigten til at spare penge i et presset sundhedsvæsen, som var drivkraften, er det i dag ikke mindst patienterne selv, som efterspørger løsninger, hvor de ikke behøver at blive indlagt.

Lektor og forskningsleder Kristian Kidholm fra Center for Innovativ Medicinsk Teknologi ved Odense Universitetshospital forklarer, at det for mange patienter med langvarige og kroniske lidelser som KOL (før i tiden kaldt rygerlunger) og diabetes med fodsår og hjertelidelser er en stor lettelse ikke at skulle til kontrol regelmæssigt på en hospitalsafdeling, som måske tilmed ligger langt væk, når de i stedet så at sige kan gå til lægen i frokostpausen ved at fremsende de relevante målinger og supplere med et videomøde.

– For mange er det en kæmpe gevinst, at de kan holde fast i hverdagen samtidig med, at de får en tryghed ved selv at kunne overvåge, om alt er, som det skal være, kombineret med en tæt kontakt til sundhedsvæsenet, hvis de får brug for det, siger Kristian Kidholm.

Telemedicin er ikke løsningen til alle, understreger forskerne. Nogle tilfælde er så komplicerede, at det i hvert fald i en periode er nødvendigt med indlæggelse.

Men også dér kan telemedicinen være en hjælp, siger professor og centerleder Morten Kyng fra Alexandra Instituttet, som er projektleder for den tværgående indsats for telemedicin i Danmark.

– I tilfældet med de komplicerede graviditeter kan de gravide nu ofte indlægges på en almindelig medicinsk sengeplads i stedet for på intensiv. Det var en patient, som kom med ideen. Hun sagde, ‘nu er jeg jo vant til at overvåge mig selv – hvorfor kan jeg så ikke bare fortsætte med det på en almindelig stue?’ Det er billigere, og for patienten er det også langt mindre belastende end at ligge på intensiv, siger Morten Kyng.

Penge at spare?

Der har efterhånden været en del telemedicinske forsøg i Danmark, og hvor forventningerne til at begynde med var enorme i forhold til besparelserne, er de økonomiske forventninger dæmpet noget siden. De indledende forsøg med for eksempel KOL-patienter har vist, at der er penge at spare, men at det foreløbig har været på et beskedent niveau.

Til gengæld har patienternes tilbagemeldinger fra de regionale forsøg været så positive, at staten, regionerne og kommunerne er blevet enige om at udbrede tilbuddet til KOL-patienter over hele landet i løbet af det næste par år.

Kristian Kidholm forventer, at besparelserne følger med, efterhånden som de forskellige parter får flere erfaringer og lærer nye måder at organisere arbejdet på.

– Vi havde nok nogle urealistiske forventninger i begyndelsen, og jeg var også lidt skuffet over det, som ikke lykkedes. Måske er der 70 procent, som ikke gav det resultat, vi ventede. Men når jeg så taler med IT-eksperter, som er vant til at arbejde med digital udvikling, siger de, at hvis mellem en og ti procent lykkes, er det en succes. På den baggrund må vi sige, at det går rigtig godt.

Morten Kyng er også optimistisk.

– Vi er stadig i en fase, hvor vi prøver os frem. Men efterhånden som vi kommer op i stor skala og finder en måde at organisere arbejdet på og får udvalgt de rigtige tilbud til de rigtige patientgrupper, vil økonomien blive bedre.

Tryghed og sikkerhed

En af de kommuner, som er gået systematisk ind i arbejdet, er København. Her ser sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF) store muligheder særlig i forhold til borgernes egen tryghed.

– Det giver en frihed, når man selv kan passe sit liv og ikke er afhængig af at blive indlagt og gå til konstante kontroller. Samtidig kan teknologien hjælpe til at opspore tidligere, for eksempel tidlige tegn på demens og andre sygdomme, og det øger muligheden for en god behandling, siger Ninna Thomsen.

– Men vi skal blive bedre til at sikre, at teknologien passer ordentligt til borgeren. I første generation har vi nok været lidt for tilbøjelige til at sige, at ‘det er godt nok’ uden at tænke borgerne ordentligt ind i det, og så har udstyret samlet støv uden at blive brugt efter hensigten.

Sundheds- og omsorgsborgmesteren finder det afgørende, at teknologien er så intuitiv at bruge, så alle kan mestre den. Ellers bliver det kun de mest ressourcestærke, som benytter sig af mulighederne, advarer hun. Også datasikkerheden er helt afgørende.

– Borgerne skal kunne være trygge ved, at deres data behandles fortroligt og sikkert. Det er en forudsætning.

Fordelingen af opgaver

For kommunerne ser Ninna Thomsen på nogle områder en mulighed for at spare penge.

– Vi har en del korte hjemmebesøg, som udelukkende er kontrolmålinger eller består i at hjælpe en borger med at tage sine piller. Hvis teknologien kan spare de besøg, frigiver vi ressourcer, som kan bruges andre steder, siger hun.

Men derudover er teknologien ikke nødvendigvis til kommunernes fordel, hvis organiseringen og finansieringen af sundhedsvæsenet ikke kommer til at afspejle udviklingen, siger hun.

– Det er regionerne, som sparer indlæggelserne, mens kommunerne kan få flere borgere, som kræver hjemmebesøg. Samtidig koster det noget at efteruddanne personale i at bruge telesundhed rigtigt sammen med borgerne, og hvis vi skal prøve nye løsninger af, er det heller ikke gratis. Så vi kommer til at se på økonomien for kommunerne, siger Ninna Thomsen.

Det er KL’s formand for social- og sundhedsudvalget, Odsherred-borgmesteren Thomas Adelskov (S), enig i.

– Regeringen har sammen med regionerne og kommunerne nedsat en kommission, som skal kigge på det nære sundhedsvæsen. Kommissionen kigger blandt andet på telemedicin, og om vi har den rigtige fordeling mellem sygehusene, kommunerne og de praktiserende læger. Når vi har fundet ud af, hvem der skal gøre hvad, er det oplagt, at vi kigger på de økonomiske rammer, siger Thomas Adelskov. Han vil ikke på forhånd sige, hvordan han ser fordelingen mellem regioner og kommuner.

– Det vigtigste er, at vi får den opgavefordeling, som er mest hensigtsmæssig for patienterne og samfundet. Så må vi diskutere økonomien ud fra det, siger han.

Kassetænkning skal væk

Kristian Kidholm er ikke i tvivl om, at telemedicin vil ændre organiseringen af sundhedsvæsenet markant.

– Telemedicin vil flytte en større del af behandlingsforløbet til patienternes eget hjem, og derfor bliver det også afgørende at få en organisering og et financieringssystem, som afspejler det, siger han.

Morten Kyng siger, at det er afgørende at få udryddet kassetænkningen, hvis telemedicinen skal blive en succes.

– Vi skal have fjernet barriererne, hvis det offentlige skal tage teten på det her område. Jeg kan frygte, at hvis det offentlige bliver fodslæbende, så er det en trussel mod hele sundhedsvæsenet. Så vil de mest ressourcestærke borgere selv købe det udstyr og de digitale muligheder, de efterlyser, for meget af det findes allerede i et eller andet omfang på markedet, og det udvikler sig hurtigt. Og hvis de først gør det og tager vare på deres egen sundhed på den måde, så vil deres vilje til at bidrage til det fælles sundhedsvæsen måske ikke være så stor.