- Det her er min adresse! Det er her, jeg bor. Og jeg kan se Freddy. Hej, Freddy!

Sådan udbryder en kvinde, der har fået øje på sin lejlighed ude fra gaden, selvom hun sidder i en sofa på et værested i Horsens. Hun er forsøgskanin på et par virtual reality (VR) briller til stor fornøjelse for både hende selv og medarbejderen på stedet.

Brillerne er udleveret af Horsens Kommune, der har taget teknologien til sig med IKT konsulenterne Arman Asović og Jesper Ingberg Laursen i front.

- Vi ser en øget vækst i borgerantallet, vi servicerer. Derfor er der nogle ledere, der skal træffe nogle anderledes valg. Det har de gjort i Horsens, siger Jesper Ingberg Laursen.

Han har sammen med Arman Asović og resten af kommunikation- og teknologiafdelingen i Horsens både lavet en teknologiagentuddannelse og drifter en teknologicafé, hvor medarbejdere kan lære teknologien at kende, og deres primære arbejde er at integrere virtual reality i forskellige projekter under flere forvaltningsområder.

Her får både borgere på væresteder, medarbejdere og ældre glæde af virtual reality-programmer, der kan forskellige ting, som konsulenterne præsenterede under KL's handicap- og psykiatrikonference.

På ældreområdet er der efterhånden en række kommuner, der hjælper demente med at huske eller motionere gennem teknologien, men i Horsens ser man også et kæmpe potentiale på socialområdet.

Derfor har kommunen introduceret VR for borgere på bosteder og for borgere, som er handicappede eller psykisk udsatte. Det smarte er, at man kan tilpasse teknologien til den enkelte borgers ønsker og behov.

- Hvis borgeren altid tager bus 3A, kan vi filme lige præcis den og på den måde tilpasse til borgerens situation, siger Arman Asović.

Har man for eksempel social angst og derfor svært ved at komme ned til dagtilbuddet, kan konsulenterne spille filmen for borgeren, som på den måde kan opleve nøjagtig samme rute i VR-brillen som i virkeligheden - og på den måde lære at tage bussen på egen hånd.

Showstoppere
Kommunikation og teknologiafdelingen arbejder også på at give medarbejdere i kommunen en teknologisk intuition. Deres oplevelse er nemlig, at medarbejderne i begyndelsen har en masse bekymringer på borgernes vegne, og at det oftere er dem end borgerne, som er showstoppere.

- Der er få mennesker, som bliver ansat på det specialiserede socialområde, fordi de kan lide teknologi. De vil arbejde med mennesker. Derfor har vi arbejdet med at give dem et fedt værktøj, de kan bruge i det arbejde, så det er noget, de synes er fedt at arbejde med, siger Jesper Ingberg Laursen.

Derfor startede de med at introducere virtual reality for en gruppe borgere på et værested, som skulle flytte til en ny adresse. De optog vejen til den nye adresse, så borgerne kunne afprøve, hvordan det ville være at komme derhen i stedet for til den adresse, de var vant til.

For at vænne medarbejdere til virtual reality har alle ansatte fået en arbejdsdag i teknologicaféen, hvor kommunens ansatte kan prøve alle de forskellige ting, der kan bruges som teknologier i det daglige arbejde.

- Når de her værktøjer kommer i brug, begynder medarbejderne at se muligheder og ikke begrænsninger. Nogle har for eksempel foreslået, at man som ny medarbejder kan se en gennemgang af alle nødudgangene på VR i stedet for at skulle følges rundt af en for at se dem alle, siger Jesper Ingberg Laursen.

- Og det er jo et rigtig godt eksempel på, hvordan vi vil give vores medarbejdere en teknologisk intuition, siger han.

Teknologien kan derfor også mindske sidemandsoplæring. For eksempel på plejehjem, hvor en film på VR kan instruere medarbejdere i, hvordan de vender de ældre og sengeliggende borgere på den korrekte måde, uden at der står en garvet medarbejder ved siden af.

Eller til at øve konflikthåndtering. Her kan man for eksempel optage en ansat, som agerer en rasende borger, der sviner en medarbejder til. Så kan medarbejderen øve sig i at reagere, og her kan der forholdsvis simpelt optages forskellige film alt efter, hvilken måde medarbejderen vælger at håndtere borgeren på.

Rema 1000
Virtual reality egner sig særligt godt til social angst, lyder det fra IKT konsulenterne, der skal til at starte et projekt, hvor de træner borgere i selv at gå i supermarkedet. Et helt bestemt et: Rema 1000 lige rundt om blokken. Derfor har de optaget vejen fra værestedet og ned til butikken.

- I stedet for at filme butikken får vi lov til at scanne, hvilket vil sige, at vi kan zoome ned på skiltene i butikken og ind på priserne. Vi kommer også til at have talefunktioner, så borgeren kan blive udsat for, at der pludselig kommer en, der prikker dem på skulderen og spørger, hvad klokken er, siger Jesper Ingberg Laursen.

Det nyeste område, hvor IKT konsulenterne vil implementere virtual reality, er misbrugsbehandling. Her er første trin at tilbyde virtual reality som et alternativ til lindrende eller afslappende tilbud til urolige borgere.

- Det beroligende alternativ kunne være en tur i skoven eller noget afslappende musik, mens man ligger på stranden og kigger på havets bølger. Altså nogle ting, hvor man kan se naturen fra indendøre, siger Arman Asović og understreger, at det selvfølgelig ikke er en one size fits all:

- Det er en individuel vurdering fra borger til borger. Ud af 10 virker det måske kun på to, men så er vi nået så langt. Det er ikke en direkte erstatning, det er et ekstra værktøj i behandlerens værktøjskasse.

Andet step er at afprøve teknologien på døgnpladser med henblik på at flytte borgerne ud i egen bolig, så de har et redskab til at falde til ro med i pressede situationer, forklarer Arman Asović.

Tredje og sidste trin er at bruge virtual reality direkte i rusmiddelindsatser ved at afprøve, hvordan borgeren reagerer, når han eller hun går forbi steder, hvor de normalt køber rusmidler.

- Vi er ved at få det sidste på plads i forhold til den økonomiske ramme. Det sidste, som jeg synes er mest interessant, er VR i eksponeringsterapi. Her kan man sætte personen i en situation, som fremkalder uro, og så spørge ind til, hvad der sker under oplevelsen, siger han.

Med kommunernes udsigt til et mere belastet socialområde i fremtiden, hvor flere syge og handicappede lægger mere pres på de kommunale kompetencer og på økonomien, kan en del af løsningen altså foregå i et virtuelt univers, som Horsens Kommune er bannerfører for.