På papiret ser det ikke godt ud. En hollandsk klimaforandringskommission forudser stigninger i vandstandene på op til 1,3 meter inden for dette århundrede. Samtidig spås der mere vand fra oven og store ændringer i udløbet fra floderne. Og Rotterdam er placeret lige i udløbet af to af slagsen i et af de mest komplekse deltaområder, Europa har at byde på.

Alligevel har byen ved mundingen af Rhinen og Meuse, der huser Europas største containerhavn, valgt ”ikke at se vandet som et problem, men som en mulighed”, som programleder for Rotterdam Climate Proof-afdelingen i byens kommune, Arnoud Molenaar, forklarer det.

”Vi er en meget sikker havneby. Men hvis vi vil blive ved med at være det, så bliver vi nødt til at agere nu. Det er slet ikke en mulighed ikke at gøre noget, for vi forventer en betydelig stigning i vandstandene,” siger han.

Hans afdeling har fået til opgave at klimasikre den lavtliggende storby, hvis kvarterer nogle steder ligger seks meter under havoverfladen. Men i stedet for at forskanse sig bag høje diger har kommunens klimafolk arbejdet tæt sammen med byplanlægningsafdelingen for at få gjort vandet til en attraktiv del af byen. Og kommunen er startet med at poste 30 millioner euro (ca. 225 millioner kr.) i et omfattende program, der i sin første fase blandt andet har fundet kreative løsninger på udfordringerne fra massiv nedbør og stigende vandstande, samtidig med at der investeres i forskning, der skal gøre det muligt for Rotterdam at være klimasikker fra 2025.

Dige-butikker

Blandt projekterne hører diger med indbyggede butikker og flydende bygninger. Men i første omgang handler det i høj grad også om at tage sig af det vand, der kommer fra oven.

Her skal der bygges parkeringshuse, hvor de nederste etager kan oversvømmes, når der kommer pres på systemerne. Og legepladser, der kan fungere som vandreservoirer, så børnene på våde dage kan sejle med skibe, mens de i tørvejr kan køre på rulleskøjter på bunden. Samtidig satser kommunen massivt på såkaldte grønne tage, der fungerer som en svamp, når den heftige regn kommer. Tiltag som disse gør, at kommunen ikke behøver at udvide kloakkerne til at tage imod de større mængder vand, der ventes at falde ad gangen.

”Vi gør det mere fleksibelt i stedet for at gå ud og brække alle de gamle gader op, hvilket er meget dyrere,” siger Arnoud Molenaar.

Den røde tråd gennem projekterne er, at alt, hvad man bygger, skal kunne tilpasses til de nye udfordringer fra klimaforandringerne, efterhånden som konsekvenserne bliver mere klare. Sådan at det er mindre interessant, om havene stiger en halv eller en hel meter, så længe man kan omstille sig.

”Vi ved, det kommer, men vi ved ikke hvor meget eller hvornår. Derfor skal vi blive bedre til at kunne tilpasse os,” siger Molenaar, der i høj grad ser det som en investering, der kan komme til at trække penge til byen på sigt.

”Hvis det lykkes os at holde os tørre, så har vi muligheden for at udnytte det økonomisk. For der er en masse andre byer, der har fokus på præcis de samme problemer,” understreger han.

Og modellen bliver studeret af delegationer fra hele verden. Han har haft besøg af folk fra USA, Vietnam, Indonesien og Kina, der alle kommer for at se, hvad deres deltaområder kan lære af Rotterdam.

Chris Roorda fra Rotterdams Erasmus Universitet mener, at kommunen har fat i det rigtige.

”Man har været meget fremsynet i måden at tage sig af udfordringerne fra klimaforandringerne på,” understreger Chris Roorda fra universitetets DRIFT-institut, der forsker i forandringsprocesser. 

Tænk på tværs af skel

Han fremhæver, at kommunen forholder sig til problemet med vandet, samtidig med, at man giver borgerne mere adgang til at nyde godt af at være tæt på det, for eksempel i de flydende bygninger.

”Løsningerne gør op med forandringerne, samtidig med at det giver ny merværdi til byen,” siger han.

Roorda mener, at andre kommuner især kan lære noget af Rotterdams evne til at tænke på tværs af normale skel.

”Rotterdams klimasikring går gennem hele organisationen og på tværs af alle sektorer,” siger han.