Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) har i dag fremlagt et virkemiddelkatalog med 78 klimatiltag, der kan tages i brug for at nå målsætningen og 40 procent CO2-reduktion i 2020. Men selvom ministeren flere gange har understreget, at alle værktøjer potentielt kan benyttes, er det store landbrugsparti Venstre oppe på dupperne.

- Jeg er dybt bekymret for, hvad det her vil føre til af omkostninger for erhvervslivet. Jeg frygter for konkurrenceevnen – mange virksomheder har jo allerede flyttet produktionen ud af Danmark, fordi det er blevet for dyrt at producere her, og vi risikerer nu en yderligere udflytning af arbejdspladser, siger klima-, og energiordfører Lars Christian Lilleholt (V) til dk-teknik og tilføjer:

- Regeringen går meget ensidigt efter landbruget i det her. Men det kan vel ikke overraske

En identisk bekymring blev i formiddags fremlagt af Landbrug og Fødevarers viceformand Lars Hvidtfeldt, der var blandt de inviterede i debatpanelet ved klimaplanens præsentation. Her pointerede han, at landbruget siden 1990 har reduceret sin udledning af klimagasser med 23 procent, samtidig med at fødevareproduktionen er øget med 20 procent. Derfor mener Hvidtfeldt ikke, at landbruget – som en af de nuværende største klimadukse – bør holde mere for.

- Vi har ikke behov for at påføre erhvervslivet øgede afgifter i en krisetid, appellerede han, og talte derefter om nødvendigheden af en øget fødevareproduktion indenfor landets grænser.  

Ingen gratis jord

Ifølge klimakataloget udgør de mulige CO2-nedsættende tiltag inden for landbrugssektoren en pæn del, og den samlede beregnede besparelse frem mod 2020 ligger her på 2.960.000 tons CO2, hvilket gør sektoren til den, der rummer det næststørste besparelsespotentiale efter energiområdet, hvor der kan hentes 3.697.000 tons indenfor de næste syv år.

Og det faktum har Martin Lidegaard heller ikke lagt skjul på. Ministeren har eksempelvis peget på statslig udtagning af lavbundsjorde som et ‘muligt’ tiltag. Det betyder, at staten opkøber den CO2-holdige lavbundsjord og kompenserer landmændene herefter.

Men Lars Christian Lilleholt er skeptisk.

-  Der er jo ingen, der vil give den jord væk gratis, så derfor vil landbruget jo kræve en kompensation i samme størrelsesorden, og det vil jo føre til øgede omkostninger. Det er bare et eksempel på, at det her kommer til at koste penge, siger han.

Et rædselskabinet

Også pressemeddelelser fra Konservative og Liberal Alliance vidner om en ensidig bekymring. Trods idékataloget synes at rumme en del håndtag, der kan skrues på, peger oppostitionspartierne primært på, hvad de ikke vil gå med til.

‘Flere af regeringens forslag på transportområdet – blandt andet at fjerne transportfradraget - er helt absurde og direkte angreb på ganske almindelige familiers økonomi og mobiliteten på arbejdsmarkedet. De bør pakkes definitivt væk, så familierne og virksomhederne ikke behøver frygte mere fra den kant. Der er ikke brug for at lægge flere omkostninger over på danskerne og dansk erhvervsliv. Nye skatter og afgifter til borgerne og virksomhederne dræber vækstmulighederne’, skriver energiordfører Mike Legarth (K).

Villum Christensen fra Liberal Alliance mener, der er tale om et rædselskabinet af forslag.

‘Regeringen har signaleret, at det i første omgang vil være landbruget, der skal holde for og blandt andet tvinges til at tage marker ud af drift og underlægges endnu flere lovkrav og regler. Den samlede pris for planen kan løbe op på en milliard kroner.’