Det bliver kommunerne selv, der skal levere svaret på, hvordan den øgede flygtningestrøm skal finansieres lokalt.

Ved et samråd onsdag slog finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) endnu en gang fast, at regeringen kun åbner op for at lempe regler, men ikke for at sende flere penge til kommunerne, når de senere på måneden mødes med KL for at drøfte flygtningesituationen. Dog var al snak om jammer og klynk fra kommunerne pakket væk.

- Regeringen anerkender, at det vil stille krav om både prioritering og effektivisering i kommunerne. Derfor har vi også gjort det klart, at vi ønsker en dialog med kommunerne om, hvordan vi kan gøre integrationsindsatsen bedre og billigere med konkrete og betydelige lempelser af deres integrationsopgaver blandt andet med afsæt i kommunernes egne forslag, sagde finansministeren indledende, hvorefter han selv lagde op til, hvad der konkret kan tænkes at blive rykket på.

Det gælder for eksempel kravene til helbredsvurderinger, modtageklasser og boligplacering.

Tvivl om KL-tal

Ifølge KL’s beregninger vil der blive brug for flere milliarder ekstra kroner, hvis kommunerne skal kunne løfte den integrationsopgave, der er opstået på baggrund af flygtningestrømmen. Derfor mener Socialdemokraternes finansordfører Benny Engelbrecht, at det lyder bekymrende, hvis man kun vil finde finansiering ved at spare på indsatsen.

- Jeg kan forstå, at svaret er givet på forhånd: Der kommer ikke flere penge, uanset hvad man siger. Og jeg kan da godt være bekymret for, at det vil føre til de voldsomme besparelser rundtom i kommunerne, som flere borgmestre allerede har sagt de er i gang med at gennemføre, sagde han ved samrådet.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen virkede dog ikke til at være påvirket af KL’s regnestykke, som han gav udtryk for ikke at have set igennem. Alligevel såede han tvivl om, hvorvidt KL havde regnet rigtigt, når de angav, at der kommer 60.000 flygtninge i 2016.

- De 60.000 er summen af nytilkomne siden 2013 udover et såkaldt normalniveau på 6.000. Det virker altså besynderligt at fremlægge en historisk opgørelse tilbage til 2013 som en del af en helt ny situation, der er opstået, sagde han og karakteriserede regnestykket som en tilsnigelse.

Ingen von And

Inden længe vil embedsmændene i regeringens finansieringsudvalg fremlægge deres regnestykke over, i hvilket omfang statens tilskud dækker kommunerne ind økonomisk  på integrationsområdet. Men selv hvis det også skulle vise manglende finansiering, bliver der altså ikke slækket på det aftalte loft over kommunale serviceudgifter i 2016.

- Det er ikke sådan, at jeg som finansminister sidder på en Joakim von And-pengetank, der kan deles ud af. Hele den offentlige sektor i Danmark er under pres, lød begrundelsen fra Claus Hjort.

Dog var han meget positiv overfor KL’s udspil til at gøre integrationsindsatsen mere jobrettet.

- Jeg fornemmer, at der er bred enighed om, at en treårig integrationsfase er for lang. Og at der skal ske en meget hurtigere overgang til et job. Personligt synes jeg også, at man hellere skulle satse på turbodansk i de allerførste måneder, når man som asylsøger er overgået til kommunerne, fortalte ministeren.