Udviklingen i kommunernes samlede likviditet efter kassekreditreglen i kr. pr. indbygger.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Flere børn i klasserne, billigere anbringelser, mindre rengøring hos de ældre eller færre kroner til kulturen. Det er nogle af de prioriteringer, som vil blive diskuteret rundtom i landets byråd i løbet af efteråret.

En undersøgelse foretaget af Offentlige Ansattes Organisationer (OAO) peger på, at 70 kommuner forventer at skulle finde besparelser på budget 2011, som samlet løber op i fire milliarder kroner. Oven i det har 43 kommuner ifølge opgørelsen haft behov for større revideringer af budgettet i 2010 for at undgå for store overskridelser.

”Som situationen er nu, så har kommunerne på mange måder aldrig været i en vanskeligere situation,” siger Kurt Houlberg, programchef ved Anvendt KommunalForskning (AKF).

Dyrt valg
Han peger på, at kommunerne står med nye økonomiske udfordringer, som er spid­set til gennem de seneste år.

Det drejer sig ifølge Kurt Houlberg især om det økonomiske pres på det specialiserede socialområde og til sygedagpenge. Samtidig slår den økonomiske krise nu også igennem i stor stil og rammer kommunerne på såvel indtægtssiden i form af faldende skattegrundlag og udgiftssiden i kraft af stigende behov for aktiv beskæftigelsesindsats.

Oven i det bød 2009 på ekstraordinært store budgetoverskridelser, der skal neutraliseres. Overskridelser, der i vidt omfang er blevet finansieret ved træk på likviditeten, som derfor også skal rettes op mange steder i landet.

”Det er almindeligt kendt, at et budget pustes op, når der er valg, for så umiddelbart efter at blive strammet hårdt op. Men jeg erindrer ikke, at man tidligere har haft så mange eksempler på budgetter, der bliver genåbnet. Det er et tegn på, at situationen er mere kritisk og tilspidset, end man har oplevet tidligere,” siger Kurt Houlberg.

Frugterne hænger højt
Råskitserne til de kommunale budgetter er ved at være på plads, og de første udkast præsenteres for økonomiudvalg og byrådene i løbet af august og september. Flere steder er der som optakt til forhandlingerne advaret om, at kommunen styrer direkte mod at blive sat under administration. Det gælder blandt andet Guldborgsund og Allerød.

”Det er en historisk udfordring. Vi har haft nogle skævheder i budgettet, som har kostet over 240 millioner kroner siden sammenlægningen. Og det skal der rettes op på nu. Vi er i gang, men det betyder også, at de lavthængende frugter er plukket. Så når vi skal finde de sidste millioner kommer det til at gøre rigtig ondt,” siger Guldborgsunds borgmester, John Brædder (Guldborgsundslisten).

18 kommunerne mere end halverede deres gennemsnitlige kassebeholdning i løbet af 2009.
17 kommuner har en gennemsnitlig beholdning på under 1.000 kr. pr. borger.
Odsherred er den eneste kommune, der ikke opfyldte kassekreditreglen 1. kvartal 2010.

For Allerøds borgmester Erik Lund (K) er likviditeten også en højt prioriteret udfordring. Men her er det knapt så smertefulde prioriteringer, man skal igennem.

”Vi ligger i forvejen med et af landets højeste serviceniveauer, så på den måde har vi lettere ved at reducere, end mange andre,” siger Erik Lund.

I Sønderborg har man måtte revidere budgettet for at finde 36 millioner kroner for at kompensere for et merforbrug i 2010. Og samtidig har de sidste par års store træk på likviditeten lagt et yderligt pres for servicereduktioner i 2011.

”Bare for at undgå regeringens sanktioner skal vi nedbringe vore udgifter med 42 millioner kroner. Og med vores øvrige udfordringer vil mit forslag til vores ekstraordinære økonomiudvalgsmøde på torsdag lyde på 100 millioner kroner besparelser i 2011. Det håber jeg så, at der er opbakning til,” siger stabsdirektør Michael Holst.