Herning er hedens hovedstad. En stor by med et kæmpe opland og et meget aktivt handelsliv. Det er tydeligt at se på Herning, at byen har haft og stadig har ambitioner, og at man omkring århundredeskiftet og de efterfølgende årtier ville vise sig selv og omverdenen, at man havde magt over tingene. På den måde kom der stolte og næsten majestætiske bankbygninger til. Der kom arresthus, hotel og andet i den store og stolte skala. Herning skulle være noget.

Og den idé har man siden med stor succes bygget videre på – visse steder i Herning. Især i Birk, hvor de driftige brødre Damgaard byggede stolt, hvor der opstod smukke kunstmuseer, bl.a. i en periode i Angli-skjortefabrikken, og sidst er det smukke nye kunstmuseum Heart kommet til. I Birk var bl.a.  arkitekten Jørn Utzon med til at præge bybilledet. Birk er Hernings stolthed, og man bygger nu om dage videre på den – med held. I virkeligheden er Birk kontrasten til store dele af det gamle Herning. For her har man som så mange andre steder mange gange ladet hånt om den eksisterende bygningskultur, når man skulle udvikle og forny. Store brutale og uskønne indgreb i bybilledet taler deres tydelige sprog … styggerter er presset ind mellem de stolte ældre huse, og det uden at have haft ambitioner om, at også det nye her skulle være af kvalitet. Det er pudsigt, at man ikke har haft øje for kvalitet her, når man samtidig havde det få km herfra. F.eks. røg Hernings gamle stationsbygning ned til fordel for byens absolut værste nyskabelse … en slemrian af en ny stationsbygning, der er så dårlig og trist en velkomst til Herning, at byen snarest bør fortryde og sammen med DSB gøre noget effektivt ved miseren. 

Drop det kunstige fis

Nu om dage fornyr Herning sig dog også visse steder fornuftigt, både i midtbyen og i andre områder. Der er etableret et strømlinet og elegant, nyt torv ved kirken og rådhuset, og der bygges nyt ved omfartsvejen langs banen, hvor bl.a. Henning Larsens tegnestue har tegnet et fint højhus. Men også i forstaden Tjørring få km fra centrum opleves positive nyskabelser. Her er etableret en helt ny ring af kunstige søer. Hullerne opstod, da man skulle grave grus til etableringen af den nye motorvej i området. Søerne er endog til at bade i, og nybyggeriet her er bestemt i den positive ende: kvalitet og gode materialer.

Så Herning kan både forny sig godt i yderområderne og også skabe godt nyt i centrum, men opgaven med at værne om det eksisterende sakker stadig noget bagud, f.eks. i Hernings egen ’Jomfru Ane Gade’ – den er altså for kikset. Respekter dog husene noget mere, før man klasker alt det kunstige fis på, som om bajere kun kan indtages bag grimme facader. Dog er skiltningen på butiksfacaderne de fleste steder i Herning i dag langt bedre end for bare 10 år siden. Her er Herning med på den gode trend, der kunne hedde: Jo pænere man gør sig, jo flere trækker man til. 

I mange byer skulle man ellers tro, at mantraet gennem mange år har været: Jo grimmere man gør sig, jo mere omsætning. Den er heldigvis ude nu, den teori, de fleste steder. For midtbyen i Herning har det som så mange andre danske midtbyer: Den er i skarp konkurrence med de store indkøbscentre ved byens udkant. Den konkurrence kræver altså, at midtbyen tager sig indbydende og attraktivt ud, så flere vælger at handle mellem de gamle huse frem for bare med en kæmpe indkøbsvogn i et stort, charmeforladt indkøbscenter.