Mens grundvandet flyder frit fra borgernes haner, hæmmer det væksten i en række kommuner. Flere af dem har store områder, hvor der kan indvindes grundvand, såkaldte OSD-områder, hvor de ikke kan byudvikle på grund af risikoen for at forurene drikkevandsressourcer. Men der er ingen hjælp at hente fra miljøminister Troels Lund Poulsen (V).

I Favrskov er 80 procent af kommunen et særligt grundvandsfølsomt område. Derfor har kommunen sammen med Århus og Randers Kommuner bedt miljøministeren redegøre for, hvordan de kunne komme videre med byudvikling. Men svaret fra ministeren er en skuffelse. Han henviser blot til et afslag på byudvikling fra By- og Landskabsstyrelsen.

”Vi har et stort behov for at finde nye byudviklingsområder, men er ude af stand til at planlægge konkret, når styrelsen kan tilsidesætte godkendte kommuneplaner uden at se nærmere på området,” siger Favrskovs plan- og byggechef, Helle Jacobsen.

Sammen med det statslige Miljøcenter Århus gennemførte Favrskov sidste år projektet ’Grundvand og byudvikling’. Det førte til en række forslag til grundvandsvenligt byggeri – for eksempel at der ikke måtte anvendes pesticider i de pågældende områder. Alligevel blev forslagene forkastet af By- og Landskabsstyrelsen. Dermed var to dele af den samme statslige enhed uenige – og kommunerne var forvirrede. 

Styrelse forstår ­forvirring

I By- og Landskabsstyrelsen forstår kontorchef Sanne Kjær godt kommunernes utilfredshed. Konkret har både Favrskov og Randers foreslået sokkelbyggeri som en mulighed. Dvs. byggeri, hvor køber kun ejer selve bygningen, mens den omkringliggende jord er offentligt fællesareal med det formål at kunne styre brugen af pesticider. Men styrelsen har altså afvist modellen – dog uden at have et bud på, hvordan man så kan bygge i stedet for. 

”Jeg kan godt forstå, de er forvirrede. Vi er selv i tvivl om, om sokkelgrunde er en god idé, men der er blandt andet et tilsynsproblem. Vi kan samtidigt se, at der under byer er massiv pesticidforurening, så derfor er der stor forsigtighed på OSD-arealer, og der vil altid være arealer, hvor vi siger nej,” siger Sanne Kjær. Hun påpeger, at der mangler overblik over, hvad de forskellige pesticider betyder for grundvandet, hvorfor man er nødt til at være meget forsigtige.  

Det samme mener kommunerne, men omvendt har de også brug for at kunne udstykke nye arealer for at skabe vækst, og den manglende hjælp fra staten er et problem. 

”Jeg mener ikke, at styrelsen reelt har forholdt sig til vores konkrete forslag, og det er vi utilfredse med. Vi har brug for dialog og konkret hjælp,” siger stadsarkitekt Henri Amsler fra Randers Kommune.  

Planer på standby 

Et andet problem er, at analysen af OSD-områderne har taget mange år. Områderne blev udpeget af amterne i 1998, og først i 2015 vil alle være sårbarhedsvurderede. På analyserede områder skal kommunen føre bevis for, at grundvandet ikke trues. Men netop kompleksiteten i det – og det faktum, at kommunernes forslag er blevet forkastet – betyder, at aktuelle udstykningsplaner i Randers og Århus lige nu er på standby.  

Efter mødet er embedsmændene nu enige om, at kommunerne må tage kontakt til KL for derigennem at opnå dialog med staten.  Som enkeltkommuner føler de sig fastlåste. 

”Samtidig har vi også brug for KL’s hjælp til at fortolke det juridiske. Hvorfor kan man forbyde brug af sorte glaserede teglsten i et boligområde, men ikke brugen af pesticider? Det forstår vi simpelthen ikke,” siger Henri Amsler. :