Det er det store samtaleemne i mange danske kommuner: Samskabelse. Borgere, virksomheder og organisationer skal med ind på rådhuset, så politikken ikke kun skabes af politikere og embedsmænd, men også af dem, der påvirkes af den.

I sidste måned lanceredes en ny national samskabelsesbevægelse, der holdt sit første møde på Christiansborg med deltagelse af flere forskere, kommuner, organisationer, virksomheder, folketingspolitikere og repræsentanter fra centraladministrationen. En bevægelse, der skal “tage de næste skridt for samskabelse i Danmark”, som bevægelsen selv beskrev det.

Men i virkeligheden er samskabelse slet ikke noget nyt. Politikudvikling i samarbejde med mennesker udenfor rådhuset er lige så gammelt som det kommunale selvstyre, mener Henrik Kolind, der er formand for kommunaldirektørforeningen Komdir.

– Jeg opfatter ikke samskabelse som et paradigmeskift i kommunal opgaveløsning. Samskabelse er noget, vi faktisk altid har gjort i den kommunale verden, vil jeg vove at påstå. Nu er det blevet sådan en tænkning indenfor samfundsforskningen, som gør, at det kommer rigtig meget op i tiden, siger Henrik Kolind, der foruden at være  formand i Komdir er kommunaldirektør i Roskilde Kommune.

– Hver gang vi udvikler ny politik her i Roskilde, kunne vi aldrig finde på at gøre det uden at involvere borgere og interessegrupper for at høre deres synspunkter, tilføjer han.

Gentofte ikke alene

Samskabelse er “mere udbredt end de lysende eksempler, der er blevet fremhævet”, siger Kolind med henvisning til Skanderborg og ikke mindst Gentofte Kommune. De to kommuner har fanget mediernes og andre kommuners opmærksomhed med deres projekter med opgaveudvalg – eller såkaldte paragraf 17, stk. 4-udvalg – hvor kommunalpolitikere og borgere mødes og udvikler politik sammen.

– Der er mange politikere, der arbejder sammen med borgerne, men udenfor formelle fora, for man kan sagtens samskabe, uden at man har det bygget ind i sin politiske struktur. Og i Roskilde har vi for eksempel i dag tre paragraf 17, stk. 4-udvalg, som ikke er sammensat af politikere og borgere, men af politikere og andre aktører, typisk foreningsrepræsentanter, siger Henrik Kolind og fortsætter:

– Det, der er det nye i Skanderborg og Gentofte, er, at man inviterer borgere direkte ind og samskaber, uden at de nødvendigvis repræsenterer en bestemt forening. Det synes jeg da kun er spændende, men jeg tvivler bare på, at det er den eneste løsning. Jeg synes, hver kommune skal finde sin model, som passer til dens egen politiske kultur og til egne lokale dagsordener.

Man udelukker andre

Presser man den samme model nedover alle landets 98 kommuner, risikerer man at presse forskellige udfordringer ned i den samme firkantede kasse, mener Henrik Kolind. Og det kan få konsekvenser for demokratiet.

– Vi skal huske, at der også er nogle kvaliteter i det repræsentative demokrati og i den mere bureaukratiske måde, traditionelle kommuner agerer på, hvilket er rigtig godt til at sikre ligebehandling af borgerne og så videre, siger han.

– Det skal man passe på,ikke at kaste ud med badevandet i iveren for at få mere samskabelse.

Ser du reelt, at det er ved at ske nu?

– Nej, men jeg gør bare opmærksom på, at når man inviterer nogle borgere ind, er der også en række borgere, der ikke er med. Derfor skal man tænke over, om det, man sidder og udvikler mellem politikere og borgere, i sig selv er repræsentativt for det, som kommunens borgere ønsker. Heldigvis er det mit klare indtryk, at de kommuner, der i dag arbejder med samskabelse, er opmærksomme på dette. Men hvis man skruer hastigheden for højt op, risikerer man at glemme den del, siger Henrik Kolind.

Når det er sagt, beskriver kommunaldirektørformanden sig selv som “varm tilhænger” af samskabelse. Og udover de forholdsregler og overvejelser, hver kommune skal tage, mener han ikke, at der er noget lovgivningsmæssigt, der står i vejen for, at kommunerne kan eksperimentere med, hvordan de vil inddrage borgere, virksomheder eller organisationer i politikudviklingen.

– Det er bare om at gøre det, hvis man vil. Jeg er ikke sikker på, at vi har fundet den endelige model for samskabelse endnu, så derfor så jeg gerne, at endnu flere kommuner kastede sig ud i at eksperimentere med det.