Henrik Skov, der er arbejdsmarkedschef i Slagelse, spærrede øjnene noget op, da han fik beskeden: Du er anklaget for sexchikane. Hvor? Hvornår? Af hvem? 

Ifølge et brev, der er sendt til hans chef, til byrådet i Slagelse og til avisen Sjællandske, skal han både have kysset og befamlet kvindelige ansatte under et seminar. Det er der dog ingen ansatte, som kan huske, siger Henrik Skov om det anonyme brev, der sætter navn på konkrete medarbejdere, der angiveligt skal være blevet krænket:

- Alle i afdelingen er rystede. For alle har jo kunnet se, hvad der foregik til det seminar. Men hele afdelingen har stillet sig bag mig, og langt de fleste er især vrede over, at det er en anonym henvendelse. Så kan alle jo føle sig ramt, og så kan det jo være en kollega, som har skrevet det her brev. 

Det er ikke udspecificeret i brevet, hvad den såkaldte uterlige opførsel er gået ud på:

- Men vi har forsøgt at grave ned i det, for hvis nogen har haft en ubehagelig oplevelse, vil vi gerne høre det. I samtalerne med erhvervspsykologen er alle medarbejdere kommet til orde, og ingen kan genkende sig i det, siger Henrik Skov.

Men der var et brev mere, der fik ham til at spærre øjnene endnu mere op. Vedlagt lå nemlig også en kopi af et brev sendt til Henrik Skovs kæreste om, at han angiveligt skulle have haft en affære med en anden mands kone.

Det stod der altså. 

Ulykkeligt for alle
Ifølge Malene Saaby, der er advokat og teamchef hos medlemsrådgivningen i Ledernes Hovedorganisation, er det atypisk, at den slags anklager om sexchikane fremsættes anonymt. For som udgangspunkt vil der jo være en krænket part, som ønsker oprejsning. 

- Jeg har haft en del med sexchikane-sager at gøre – også i forlængelse af hele MeToo-debatten. I den debat var der helt berettiget meget fokus på den potentielt krænkede part, men som faglig organisation har vi også et beskyttelseshensyn i forhold til dem, der er beskyldt for at krænke. For uanset hvor meget eller lidt, der er i sådan en sag, så kan det være meget indgribende i ens liv at blive beskyldt for sexchikane, lige meget hvad udfaldet af sagen bliver, siger Malene Saaby.

Hun forklarer, at i de tilfælde, hvor der faktisk er tale om sexchikane, er det ikke sikkert, hensigten har været at gøre nogen fortræd eller at krænke nogen:

- Som beskyldt bliver man jo både maximalt presset og set skævt til. Det er ikke sjovt. Og så kan der være gråzoner i sådanne sager, hvor der ingen onde hensigter har været, men hvor man har misforstået et signal og måske ikke har opfattet en afvisning. Det er ikke altid sort/hvidt, siger Malene Saaby.

I modsætning til sagen i Slagelse, så ved man som oftest godt, hvem der står bag anklagen om sexchikane. Men uanset om man ved, hvem der står bag eller ej, så er det ikke en situation, den enkelte som udgangspunkt har erfaring med. Det har ens faglige organisation til gengæld, siger Malene Saaby, så derfor anbefaler hun, at hvis man bliver indblandet i en sag, som det første tager fat i den – alternativt en advokat. Og så skal man spørge sin leder eller HR-afdeling, hvordan man bedst forholder sig. For det kunne jo være en sag, der kan løses i dialog, siger Malene Saaby.

Hun understreger, at uanset om man er den krænkede, eller den krænkende part i en sag om sexchikane, så er det en ulykkelig situation for begge parter.

Chok og krise
I Slagelse sidder Henrik Skov nu og undrer sig over, hvem der mon har sendt brevet. 

- Én ting er, at jeg skal befinde mig i en situation, hvor jeg bliver beskyldt for noget, jeg ikke har gjort. Men noget andet og meget værre er, at det er en anonym henvendelse, så alle de ansatte er bekymrede for, hvem der har sendt det. Da de fik det at vide for nogle uger siden, var folk både vrede og meget rystede, for hvis der virkelig var noget om sagen, hvorfor går folk så til medierne i stedet for at gå af de reglementerede kanaler til den slags, spørger Henrik Skov. 

Derfor indkaldte kommunen hurtigt en erhvervspsykolog, som kunne tale med alle medarbejderne. De fleste i gruppe, men enkelte også i enesamtaler. 

- Hun var dygtig til at manøvrere os rundt i, hvordan man agerer, når man er i chok og i krise. Og hun sendte os i en retning, hvor det skal blive muligt at genopbygge tilliden i afdelingen igen, siger Henrik Skov. 

Tilliden til genovervejelse
Erhvervspsykologen, som arbejdsmarkedsafdelingen i Slagelse Kommune talte med, hedder Lone Cantio. Normalt, siger hun, har et sådant forløb tre faser. Afdækning, reparation og at kigge fremad:

- Sådan en anonym henvendelse giver både chok og forskellige krisereaktioner. Folk bliver jo ramt på forskellig måde, men det er de samme mekanismer, som gør sig gældende ved andre kriser. Det rammer samtidig tilliden, fordi man mistænker alle, og man oplever sig selv mistænkt, siger hun. 

Derfor har tillid netop også været i fokus i arbejdet i Slagelse. 

- Medarbejderne i Slagelse havde brug for, at nogen fritog dem fra ansvaret for, at der er sket noget i organisationen. Det eneste, medarbejderne har ansvar for, det er at komme videre, siger Lone Cantio. 

Skyldig søges
I Slagelse Kommune ser de nu fremad, siger Henrik Skov. Men der er stadig masser af ubesvarede spørgsmål blandt medarbejderne, og der er stadig et ønske om at finde den skyldige:

- Hvem har fundet på det og hvorfor og hvorfor på den måde –  men også om der sker mere. For hvis de kan finde på at beskylde mig for det, kan andre så også blive ramt, spørger han. 

Noget peger ifølge Henrik Skov på, at der er tale om en beskyldning, der kommer udefra, men han vil ikke komme det nærmere.

I afdelingen har de nu givet håndslag på, at beskyldningerne ikke skal ødelægge det arbejde, de i afdelingen allerede har lagt i at skabe et bedre arbejdsmiljø. 

- At jeg bliver hængt til tørre offentligt må jeg leve med, men det skal ikke få lov at ødelægge tilliden, vi har til hinanden.