Når mænd mødes på Samsø, står de ikke længere og sparker til hinandens bildæk. I stedet hiver de smartphonen frem for at vise, hvor meget strøm de har produceret i dag.

Øens beboere, der på bare ti år omstillede al deres energi til at blive vedvarende, er gode til at fortælle om projekt Vedvarende Energi Ø. Og det virker såre simpelt: Samsø fik en pose penge, opførte 11 landvindmøller, ti havvindmøller, omstillede øens varmeværker og udbredte miljørigtige varmepumper. Samsingerne udleder i dag minus 3,7 ton CO2 per indbygger, hvis den slags opgørelser ellers giver mening, og det næste mål er nu at blive en fossilfri ø allerede i 2030.

- Vi har et mentalt fællesskab her på øen. Når folk flytter herover, bliver de set som en ressource af os andre, og vi starter med at spørge dem, hvad de kan gøre for øen. Du skal melde dig ud af fællesskabet for ikke at være med, fortæller Michael Larsen, der er daglig leder på Samsø Energiakademi - et slags kulturhus, der blev bygget af overskudspenge fra øens vindmølleprojekt.

Sommeren igennem har de holdt åbent for øens turister og holdt rundvisninger om Samsøs omstilling.

- Vi har altid gjort meget ud af at være folk, der har arbejdstøjet på, når folk kommer på besøg, siger øens tidligere borgmester John Sander Petersen (V), der tilfældigvis er mødt op for at følge en af rundvisningerne.

Småt er godt

Hvor historien om Samsø gennem flere år har handlet om udkantskrise med fraflytning af arbejdspladser og befolkning, forsøger øboerne nu at få den omskrevet til at handle om at holde sammen og tænke ind i fremtiden. De vil kaldes Forkantsdanmark fremfor Udkantsdanmark. Og energiomstillingen har været nøglen til, at omverdenen nu også begynder at skrive med på fortællingen.

- De samske unge er enormt dygtige. Det kan vi se på de arbejdspladser, de kommer til at bestride. Og deres samske forfædre var også dygtige. De har altid set lyset i tunnelen og i stedet for at fortsætte mod det taget fat om problemerne, siger John Sander Petersen og påpeger, at øen gennem mange år har haft nogle fremsynede fyrtårne, hvis sønner og sønnesønner Samsø nu nyder godt af.

[caption id="attachment_32024" align="alignnone" width="830"] Samsø Energiakademi er placeret nord for Ballen havn og fungerer som et forsamlingshus for øens foreninger. Mere end 5.000 politikere, ambassadører, embedsfolk, journalister, forskere, skoleklasser og privatpersoner fra ind- og udland lægger årligt vejen forbi det energirigtige hus. Foto: Samsø Kommune[/caption]

Et af fyrtårnene er i dag Søren Hermansen, som har stået i spidsen for energiomstillingen og er direktør for Energiakademiet. Sønnen Mads Hermansen viser rundt på akademiet om sommeren og fortæller livligt om de mange forsøg, der bliver udført. Samsø har for eksempel en økologisk golfbane, der bruger koldpresset tang som gødning. De har CSA-finansieret økologisk landbrug, hvor folk køber en andel af produktionen på forhånd. Og de har fire ladestandere, hvor du gratis kan få opladet din elbil.

Fordelen for samsingerne er, at de er små, og at der ikke er langt fra tanke til handling. Og så viser forandringerne sig hurtigt i statistikken. For eksempel er Samsø i dag det sted i verden med flest elbiler per indbygger. De har cirka en per hundrede indbyggere - det vil sige 37.

Handling fremfor alt

Samsingerne har altid haft en Georg Gearløs-kultur på deres ø. Der skulle efter sigende både være opfundet biler, der kører på rapsolie, og et hus med gulvvarme fra nymalket mælk. Men øens store energiomstilling er indtil videre sket med aldeles velkendt teknologi.

- Kan det betale sig for folk, omstiller de sig. 67 procent af alle oliefyr på øen er udskiftet med varmepumper. Halvdelen af bilerne skal køre på el inden 2020. Lige nu er det fire procent, så vi mangler kun 46, siger Michael Larsen med et glimt i øjet.

Elbilisme og biogas er de næste skridt på Samsø, og selvom mange er skeptiske omkring, hvorvidt det kan lade sig gøre på øen, har samsingerne lært at gå deres egne veje. Da TDC ikke ville lave hurtigt internet, lavede de deres egen internetforening. Deres kommunalt ejede gasfærge sejler lige nu på hollandsk biogas, så her vil de gerne være selvforsynende. Og hvis Midttrafik ikke vil køre med elbusser på øen, vil de også lave deres eget busselskab fra 2017. Viljen til at være Forkantsdanmark virker stor.

- Vi skulle gerne fastholde vores befolkning og arbejdspladser i grøntsagsproduktionen. Jeg tror ikke på en tilflytning til øen, men jeg håber på, vi kan stabilisere udviklingen. Og jeg vil stadig mene, at 3.000 borgere, der er engagerede, er bedre end et passivt samfund på bistandshjælp, siger John Sander Petersen, som fortsat holder ø-rundvisninger trods en alder tæt på de 80.