Stridigheder mellem naboer kan være langvarige og stikke dybt. Ikke mindst, når striden handler om hegnet.

I Gladsaxe er hegnssynet næsten tre gange bedre end landsgennemsnittet til løse nabostridighederne.

Tal fra Foreningen af Hegnsyn i Danmark viser, at der i 2016 for 69 kommuner i gennemsnit blev indgået forlig i 28 procent af sagerne. I Gladsaxe er der de seneste knap fire år lavet forlig i 22 ud af 32 hegnsynssager, svarende til 68 procent af sagerne.

- Først og fremmest drejer det sig om viljen til at ville et forlig, og jeg kan forstå, at det ikke er alle kommuner, der tilstræber forliget, men at nogle i stedet fokuserer på at få lavet kendelser. Og det fatter jeg ikke en pind af, for det er faktisk sådan, at hegnsloven direkte forpligter til, at der forsøges at indgå et forlig. I Gladsaxe har vi haft tradition for at bestræbe os på at få indgået forlig, siger Peter Nellemand, tidligere formand for hegnssynet i Gladsaxe.

Det er ikke i alle kommuner, at det lykkes at lave forlig og undgå kendelser. I flere kommuner er forligsandelen på 0 procent, viser de seneste tal.

Ifølge det lokale hegnssyn i Gladsaxe og landsforeningen af hegnssyn er det alfa og omega, at kommunerne selv søger forlig, og at medarbejderne, som borgerne møder i allerførste led, hurtigt kan identificere, hvorvidt det overhovedet drejer sig om en hegnssynssag.

Det fremhæves også som særligt vigtigt, at kommunerne hjælper med at uddanne de fagkyndige synsfolk i både jura og konfliktmægling.

Én taber eller to vindere

- De fleste sager opstår, hvis der flytter nye beboere ind i et sølvbryllupskvarter. De nye synes måske, at der skal skiftes et gammelt hegn ud eller vedligeholdes på en anden måde. Og det er her, at uenighederne kan opstå, siger Jens Ernst Nielsen, formand for Foreningen af Hegnsyn i Danmark og fortsætter:

- Men de store hegnsynssager findes, hvor det drejer sig om dyre grunde med udsigt. Det kan i høj grad skabe nabokonflikter, hvis der er forskellige interesser. Derfor er andelen af hegnssager også så forskellig fra landsdel til landsdel – alt efter demografi.

Ligesom i Gladsaxe understreger formanden, at det som udgangspunkt er bedst at sikre, at de stridende naboer indgår et forlig i sagerne.

- Grundlæggende er der jo to vindere ved et forlig, mens der kun er én vinder og samtidig én taber ved en kendelse. Og så skal man jo tænke på, at naboerne har meget svært ved at flytte fra en konflikt, så det er meget afgørende, også for en kommune, at de har et velfungerende hegnssyn, der er gode til at lave sine forlig. Hvis de kan få to vindere ud af det og få folk til at blive gode venner, så de kan leve ordentligt sammen, så er det jo også godt for alle, siger Jens Ernst Nielsen.

Kommuner kan hjælpe med uddannelse

Selvom lovgivningen opfordrer til forlig frem for kendelser, så oplevede man for år tilbage, at andelen af forlig faldt. Derfor har foreningen de senere år fokuseret meget på netop forligsraten, og det er lykkedes at få den til at stige, fortæller formanden og fortsætter:

- Der er blevet lagt meget vægt på uddannelse inden for konfliktmægling. I gamle dage var konfliktmægling noget, som de fleste bare gik ud fra, at det kunne hegnssynssfolkene i grove træk finde ud af - uden uddannelse. Men metoderne til konfliktmægling er blevet meget bedre belyst, og derfor er der også et godt grundlag for at udnytte al den viden, og det er vi så begyndt at gøre.

Hvordan kan kommunerne hjælpe til i den anledning?

"Det er meget vigtigt, at kommunerne hjælper med at bevilge penge til uddannelse inden for både konflikthåndtering og jura," siger Jens Ernst Nielsen.

Handler om noget helt andet

Når hegnssynene bliver tilkaldt for at løse problemerne, erfarer de ofte, at de slet ikke kan hjælpe.

- Det drejer sig rigtig mange gange ikke om hegn, men om noget helt andet. Eksempelvis at folk er kommet helt skævt ind på hinanden. Vi ser jo eksempler på, at folk ikke engang vil hilse på hinanden, og de vil ikke gå ind på hinandens grund. Der gør vi os frygtelige anstrengelser og er meget insisterende på forlig. Vi prøver at sige til dem, at det vil være bedst for alle parter, hvis de kan indgå et forlig. Fordi så kan de se hinanden an og starte forfra, siger Peter Nellemand fra Gladsaxe og fortsætter:

- Hunden ligger tit begravet et andet sted ved, at en af parterne måske er irriterede over folks måder at leve på eller manglende pasning af haven, og så kommer konflikten mange gange til udtryk via en hegnssynssag, da det er ret billigt at løse en konflikt på.

Hvad kan kommunerne selv gøre bedre, hvis de gerne vil øge antallet af forlig?

- Der findes jo en hegnssynssekretær, som er kommunalt ansat. Mange kommuner kan blive bedre i deres kommunikation og via den rådgivning, som de giver borgerne, der henvender sig for at starte en sag, siger Peter Nellemand og fortsætter:

- I virkeligheden bør kommunerne forsøge at undgå, at der overhovedet kommer en sag ud af det. Allerede rådgivningen fra sekretæren bør fokuseres på, hvordan der findes en løsning. Vi skal have kommunikationen mellem de stridende folk i gang, for så kan vi som regel også finde en god løsning.

Sat på spidsen handler det om, at kommunerne kan sine paragraffer, forklarer han.

- Kommunen skal jo også kunne rådgive om, hvorvidt det her overhovedet er en sag for hegnssynet i det hele taget.