Både ejere og brugere af havnene er enige om, at havneloven trænger til en revision, men parterne er langtfra enige om, hvad en lovændring skal fokusere på. Det står klart, allerede inden transportministerens Havnelovudvalg har holdt sit første møde.

Transportminister Hans Christian Schmidt (V) har på forhånd gjort det klart, at han vil have svært ved at overhøre udvalgets anbefalinger, hvis udvalget kan blive enige – men det er langtfra givet, at det vil ende sådan.

”Det bliver en stor udfordring, for det er store ting, som vi skal rydde op i, og vi står skarpt over for Danske Havne,” lyder meldingen fra Klaus G. Andersen, formand for Danske Havnevirksomheder, der er brancheforening for virksomheder, som driver forretning på havnene.

Unfair konkurrence

Han mener især, at der er behov for at rydde op i organiseringen af opgaverne på havnene. Konkret mener Danske Havnevirksomheder, at det er et problem, at nogle havne ikke bare tager sig af infrastruktur som kajer, lys og kraner, men også løser opgaver med at lodse og laste skibe.

”Det er uheldigt, hvis den, der ejer infrastrukturen, også fungerer som operatør. Det svarer til, at A/S Storebælt også kørte busser mellem Sjælland og Fyn. Det skaber en unfair konkurrence. Vi har brug for en skarp skillelinje, så havneejerne står for infrastrukturen, og de private virksomheder konkurrerer om operatør-opgaverne,” siger Klaus G. Andersen.

I Danske Havne, som repræsenterer havneejerne, ser man helt anderledes på sagen. Formand Uffe Steiner Jensen afviser, at den nuværende lov giver unfair konkurrence.

”Havnene har ingen interesse i at lave unfair konkurrence over for en eneste havnevirksomhed. Det ville være helt urimeligt,” siger han.

Men også Danske Havne mener, at der er behov for at se på opgavefordelingen. Men hvor Danske Havnevirksomheder ønsker at begrænse havnejernes muligheder, så ønsker Danske Havne flere muligheder.

”Jeg appellerer til, at vi stikker hovederne sammen og finder ud af, hvordan vi får lagkagen til at blive større til gavn for alle. Det er her, potentialet i en revision af loven ligger,” siger han og fortsætter:

”Vi er optaget af, at havnene fremover kan bidrage mere, men havneloven giver os i dag nogle begrænsninger. Men det skal være på fair vilkår.”

Elitehavne eller ej

Et andet emne, som Havnelovudvalget skal drøfte, er, om man i fremtiden skal udpege havne med særlig national interesse.

I Danske Havnevirksomheder er man umiddelbart tilhænger af en sådan udpegning.

”En havn er jo en del af den nationale infrastruktur, ligesom broer. Men nogle kommuner er ivrige efter at omdanne deres havneområder til boliger for at få en skatteindtægt. Derfor kan det være en idé i at udpege nogle havne, fordi deres betydning rækker langt ud over den enkelte kommune. Der er helt sikkert behov for at beskytte nogle havne mod deres ejere,” siger Klaus G. Andersen, der også påpeger det uholdbare i, at staten investerer i infrastruktur til trafik-havne, som derefter bliver omdannet til boligområder.

De andre bliver sure

I Danske Havne er man derimod modstander af forslaget. 

”Hvis man udpeger nogle særlige havne, er der en masse andre, som bliver sure. Man kan godt finde ud af, hvor staten skal investere i infrastruktur, uden at lave sådan en udpegning,” siger Uffe Steiner Jensen, som også afviser billedet af, at mange havne omdannes til boligområder:

”Undersøgelser viser, at arealet til trafikhavne vokser, så det er helt fejlagtigt at påstå, at det er boliger, som overtager havnene,” siger han.

Havnelovudvalget skal ­aflevere sin betænkning i april 2011.