Fortvivlet, vred og alene i verden. Tankerne løb forvirrede rundt i Helles hoved, da hun for snart otte år siden var udsat for et seksuelt overgreb. Hun var 18 år gammel. Overfaldsmanden kendte hun ganske godt. Han var kæreste med hendes bedste veninde, og tanken om, hvad en anmeldelse ville få af konsekvenser for veninden, venindens familie, ham og ikke mindst hende selv, var uoverskuelige. Hun lod det ligge.

- Jeg tænkte, at hvis det først kommer ud, så er der ingen vej tilbage. Hele situationen er bare så uvirkelig, når det lige er sket, og derfor endte jeg simpelthen med ikke at foretage mig noget, siger hun.

Ifølge en spørgeundersøgelse foretaget af Kommunen blandt studerende på ti videregående uddannelsessteder i Danmark er Helles historie langt fra enestående. Cirka hver fjerde af de adspurgte har været udsat for et seksuelt overgreb, og en stor del af dem har aldrig anmeldt episoden. Det er en problematik som flere eksperter nikker genkendende til.

- Danske undersøgelser viser, at op mod hver femte unge pige eller kvinde har været udsat for krænkelser fra en jævnaldrende. De viser også, at problemet er særligt udbredt i ungdomsårene, og derfor er Kommunens undersøgelse også meget relevant, siger Mette Riisgaard Hansen, forebyggelseskonsulent ved Det Kriminalpræventive Råd.

En uven i vennen

Kommunens undersøgelse viser, at venner og familiemedlemmer samt andre personer i nærmiljøet meget ofte står bag de seksuelle overgreb. Da Helle havde været udsat for et overgreb fra venindens kæreste, tænkte hun rigtigt meget på, hvordan omverdenen ville reagere, hvis hun fortalte om overgrebet.

- Jeg var i tvivl om, hvad der egentlig var foregået. Har jeg selv lagt op til det her, hvor går grænsen? Og så er det bare ikke noget, man taler om. Man ringer ikke bare til en veninde og siger: ‘Hey, jeg har lige været udsat for det her, hvordan vil du vurdere det?’

- Jeg tænkte også på, hvad konsekvensen ville være for ham. Hvad ville han få af problemer, hvis jeg gik videre med det her?

Annalise Rust, psykolog ved Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet, fortæller, at mange danskere stadig render rundt med en forestilling om voldtægtsmænd, der springer ud af en busk og overrasker en fremmed.

- Langt de fleste overgreb sker med folk, man kender. Man tror, det sker dunkle steder. Men det sker hyppigt i forbindelse med alkohol og fest. Og hvis det er inden for familien, så betyder det ofte fætter eller onkel, siger hun.

Inden for forskningen skelnes der mellem partnervoldtægt, som dækker over en nuværende eller tidligere partner.

Så er der kontaktvoldtægt, som dækker over overgreb, hvor man på et eller andet niveau har en kontaktflade til gerningspersonen. Den sidste kategori er overfaldsvoldtægter, som er den mere ‘traditionelle’ forestilling om en helt fremmed, der overfalder ofret.

- Ifølge vores undersøgelser står partnervoldtægten for 40 procent af alle voldtægter. Kontaktvoldtægter er 25 procent, og overfaldene er 31 procent. Så i langt de fleste tilfælde kender offer og gerningsmand hinanden, siger Mette Riisgaard Hansen.

Anmeldelser er ikke alt

Hos Joan-søstrene, en forening i kvindecentret Dannerhuset, der rådgiver kvinder som har været udsat for seksuelle overgreb, er det ikke altid, at man råder ofret til at anmelde et overgreb, selv om personalet helst ser det.

- Der er to måder at se det på. Fra et samfundsperspektiv skal overgreb selvfølgelig anmeldes, da det er den eneste måde, vi kan registrere det og få det anerkendt. Men på den anden side er vi også nødt til at huske, at det er den enkelte kvinde, som skal gå igennem det her forløb og hende, der skal leve med beslutningen, siger rådgiver hos Joan-søstrene Dorte  – der ikke ønsker at optræde med efternavn – og tilføjer:

- Personligt kan det godt være den rigtige beslutning for nogle kvinder ikke at anmelde en episode, selvom samfundets overordnede syn på sagen er noget andet.

Finn Sørensen, socialordfører i Enhedslisten ser meget gerne flere anmeldelser af seksuelle overgreb. Han mener dog, at det er vigtigt at ofrene føler, at der findes nok trygge steder, hvor de kan henvende sig, uden at politiet nødvendigvis er med fra start.

- Man skal ikke ensidigt fokusere på politianmeldelser. Måske skal man have en funktion i kommunen, hvor man kan henvende sig og få en socialfaglig rådgivning. Der skal være et sted, hvor man kan kan angribe den slags problemstillinger. Man skal også have fat i de mindre grove tilfælde. Det involverer også krænkeren. Måske skal det være et sted, hvor man også taler med krænkeren. Vedkommende skal jo lære at forstå, at han ikke har ret til at begå denne type krænkelse, siger han.

Mette Riisgaard Hansen mener, at undervisning på området er lige så vigtigt som etableringen af flere behandlingstilbud til ofre. Derfor hilser hun ideen om mere forebyggende undervisning velkommen.

- Noget af det, vi mener, man kan gøre, er i højere grad at fokusere på at forebygge de seksuelle overgreb tidligt, i stedet for kun at satse på den efterfølgende behandling. En måde at gøre det er at lære de unge om grænser. Hvordan man sætter dem og overholder dem. Og hvordan man siger fra, og om hvad sunde relationer i det hele taget er, siger hun.

Mai Mercado, socialordfører i for De Koservative, mener, at alle tilbud tilbud af både forebyggende og rådgivende karakter bør have som mål, at forbrydelsen bliver anmeldt.

- Ellers betyder det jo, at nogen rent ustraffet kan gå rundt og begå overgreb mod kvinder. Jeg synes, at alle overgreb bør anmeldes.

Flere forhindringer

Helle anmeldte som beskrevet ikke det overgreb, som hun var udsat for for otte år siden. Hun mener, at det ville hjælpe mange unge, hvis sexforbrydelser blev en del af pensum i seksualundervisningen, som flere politikere foreslår over for Kommunen.

- Jeg tror, det ville være en god ide at indføre det som en del af sexundervisningen allerede tidligt i folkeskolen. Så man gør de helt unge bevidste om, at det er en naturlig del af det at have et sexliv, at man kan komme til at føle sig trådt på, og ikke mindst at man kan komme til at krænke andre. Det, tror jeg, vil også være med til at gøre det lettere at tale med sine omgivelser om, siger Helle.

Joan-søstrenes erfaring er, at anmeldelsesmulighederne også er afgørende for at få flere til at kontakte politiet.

- En af de erfaringer er, at der er rigtig mange politistationer, hvor man til den første afhøring befinder sig i et helt åbent rum, hvor alle andre kan høre, hvad man taler om. Derfor har vi arbejdet meget målrettet mod at få etableret det, man kalder voldtægtsmodtagelser på forskellige hospitaler i Danmark, blandt andet Rigshospitalet i København, siger Dorte.

Medieomtale af kvinders falske anmeldelser og beskyldninger om voldtægt har en afskrækkende effekt hos ofrene for sexforbrydelser, mener hun:

- Det er noget, som politiet er meget optaget af. Det skal de selvfølgelig også være. Men omvendt så skader det også hele processen, hvis det eneste, det handler om, er, om der er tale om en falsk anmeldelse.

- Hvis det er hovedfokus fra myndighederne, så bliver oplevelsen også mere fjendtlig for kvinden, og det mener vi ikke er hensigtsmæssigt.

Joan-søstrene oplever også, at ofrene for sexforbrydelser ikke altid oplyses om deres rettigheder.

- Ofte glemmer politiet at tilbyde ofrene hjælp fra en bistandsadvokat, som man ellers har ret til allerede under den indledende afhøring. Sådan en form for vejledning kan være altafgørende, hvis man lige har oplevet et overgreb og derfor ikke er ved sine fulde fem. Så det kæmper vi meget for, at politiet skal blive bedre til at tilbyde, siger Dorte.