Det er udtryk for dårlig skik, når indkøbere spiller leverandører ud mod hinanden. Med de nuværende regler i tilbudsloven er det imidlertid svært at kontrollere, lyder det fra Håndværksrådet.

De danske udbudsregler for bygge- og anlægsarbejder i tilbudsloven giver nemlig et helt andet spillerum for forhandling sammenlignet med et udbud inden for EU-reglerne, fortæller chefjurist Peter Andersen fra Håndværksrådet. For eksempel har indkøberne mulighed for at forhandle med de tre bedste tilbudsgivere i en priskonkurrence, hvis tildelingskriteriet er det ”økonomisk mest fordelagtige bud”. I EU er der forhandlingsforbud.

”Man kan i hvert fald sige, at man har givet køb på de retsgarantier, der skal sikre, at alle bliver behandlet lige, og ingen bagefter kan regulere rundt med sine tilbud og eventuelt blive presset til at spille sig ud mod hinanden, når man kan forhandle med flere end vinderen af et udbud,” siger Peter Andersen.

Svært at kontrollere

Håndværksrådet ser gerne, at man afskaffer muligheden for at forhandle med flere parter, men at man bevarer muligheden for at forhandle med den tilbudsgiver, der har givet det bedste bud. Ligesom det i dag sker, når tildelingskriteriet er laveste pris. Peter Andersen pointerer, at den anden model gør det fuldstændigt umuligt at kontrollere, hvad der foregår bag de lukkede døre.

”Der er regler, der siger, at man skal forhandle, inden for det enkelte tilbuds egne rammer, men jeg tror ikke, at der er mange, som tror på, at det bliver holdt i praksis,” siger han.

Konsulent Eva Holmark fra den merkantile og juridiske rådgivningsvirksomhed IMM advarer dog mod kun at kalde den billigste tilbudsgiver ind til forhandling. Årsagen er, at det vil skabe meget lidt reel forhandling. Eva Holmark er dog enig i, at der i dag forekommer uhensigtsmæssige episoder med indkøbere, der spiller leverandører ud mod hinanden.

”Der er eksempler på denne her Hjallerup Marked-model, hvor man prispresser lidt. Jeg kan få det her til 785 rundt om hjørnet, hvor langt kan jeg få dig ned?” siger Eva Holmark.

Hun mener dog ikke, at der er tale om en bevidst uetisk adfærd fra indkøbernes side.

”Det handler om, at indkøbsafdelingerne er presset enormt hårdt, fordi de skal ’redde verden’. De skal redde den kommunale økonomi, og de skal redde de grønne indkøb. Det er to meget svære hensyn at forene på én gang,” siger Eva Holmark.

Etisk kodeks

I en lidt anden situation føler it-firmaet Comcare sig i hvert fald taget med bukserne nede af en række kommuner. De har netop fået Klagenævnet for Udbuds ord på, at kommunerne ikke løftede deres pligt til udbud ved køb af et kataloghåndteringssystem. I forløbet hæfter projektleder Jan Egert Nielsen sig ved fremfærden fra kommunernes repræsentant under det indledende forløb, som han finder ”meget, meget angribelig.”

Han fremhæver blandt andet, at repræsentanten gerne ville have en kravsspecifikation udleveret meget tidligt i forløbet, selv om kommunerne kort tid efter gik i gang med selv at udvikle et system sammen med et andet firma. Odense ønsker ikke at kommentere på det konkrete forløb med ComCare, men siger som generel kommentar til hele forløbet, at man kun har handlet i god tro.

Chef for offentlig-privat samarbejde i Dansk Erhverv, Marie Louise Løvengreen Rasmussen, fremhæver et initiativ fra regeringen tidligere i år om at udfærdige et kodeks for god udbudsadfærd, som hun hilser velkommen.

”Et af elementerne kunne være, hvad der er god etik i forhold til dialogen,” siger hun.