Mennesker med handicap, der er under ordningen for borgerstyret personlig assistance, kan i Aarhus Kommune blive tvunget til at flytte sammen i såkaldte bofællesskaber, hvis de vil have den hjælp, de har krav på.

Det, vurderer Danske Handicaporganisationer og Institut for Menneskerettigheder, er en af konsekvenserne ved besparelser på området, som kommunen har lagt op til i en vurdering af mulige nedskæringer på BPA-ordningen.

Stig Langvad, formanden for Danske Handicaporganisationer, er rystet over sparegrebene.

- Man går ind og laver nogle kraftige reduktioner i bevillingerne, så borgerne ikke kan leve det liv, loven siger, de har krav på. Tankegangen er, at nogle af de mennesker, som har de største handicap, nok hellere skulle bo på et plejehjem – det kalder man det ikke, men det er det, boligerne er, siger han.

Mafiametoder kontra frit valg

Aarhus Kommunes nødvendige besparelser vil betyde et lavere serviceniveau for borgerne. Det kan gøre det sværere for dem at rekruttere hjælpere, og det problem kan imødegås ved, at BPA-borgerne flytter sammen i en art bofællesskaber og deler hjælpere i ydertimerne.

- Det er en slags mafiametode: Kommunen siger til borgerne, at de får nogle penge. Men for at få de penge kan de faktisk kun vælge denne her boform, mener Stig Langvad.

Carsten Wulff, handicapchef i Aarhus Kommune, påpeger imidlertid, at det er borgernes frie valg, om de vil flytte i bofællesskab.

- Der vil være et fremtidigt serviceniveau i ordningen, som for nogen borgere bliver anderledes, end det er i dag. For de mennesker ville det så blive en mulighed at flytte sammen. Men der er ingen der tvinger dem til det, siger Carsten Wulff. 

Han forklarer, at sparetiltaget bygger på en henvendelse fra en ældre BPA-borger med et ønske om at flytte sammen med en anden. Carsten Wulff afventer i øjeblikket tilbagemeldinger på, om det kunne være et ønske fra flere.

- Jeg kunne godt forestille mig, at det kunne være interessant for nogle af de ældre, fordi energien til at tage rundt svinder med alderen. Det at flytte sammen kan være en lettelse for dem, siger Carsten Wulff.

Dybt bekymrende udvikling

Stig Langvad mener, kommunen har tabt blikket for ordningens egentlige formål, som er muligheden for et selvstændigt liv inkluderet i samfundet så meget som muligt.

- Det er i stærk modstrid med BPA-ordningens grundtanke. Ved at bo sådan bliver man trukket længere væk fra samfundet, fra at gå i biografen, deltage i familieaktiviteter, gå på arbejde. De bliver frataget den inklusion, de allerede har opnået, siger Stig Langvad, som i et brev til socialministeren giver udtryk for en dyb bekymring for udviklingen på BPA-området, som han mener, er i strid med FN’s Handicapkonvention.

Sammenstuvning er problematisk

Hos Institut for Menneskerettigheder kan man ikke vurdere specifikt, om Aarhus bryder konventionen. Maria Liisberg, leder af handicapteamet på IMR, forklarer, at vurderingen af Aarhus’ tilfælde er svær, fordi konventionens artikel 19 om boform er en 'blød' rettighed, hvor man skal se på mange forskellige aspekter af en persons liv for at vurdere, om han eller hun lever et mere eller mindre selvstændigt liv.

- Jeg kan dog sagtens følge, at der er nogle udviklinger i gang på boligområdet, som giver anledning til stor bekymring – f.eks. at man flere steder begynder at bygge store boliger og flytte folk sammen i dem. Det er problematisk, hvis man sådan begynder at stuve dem væk i særlige boliger, siger Maria Liisberg.

Hun påpeger, at kommunerne er retligt forpligtede af FN’s Handicapkonvention, og de skal huske, at økonomiske stramninger rammer mennesker med handicap, som er meget afhængige af kommunale ydelser, meget hårdere end andre.

- Kommunerne kan ikke bare skære ned og skære ned, for det kan i sidste ende betyde, at mennesker med handicap ikke kan leve et selvstændigt liv, siger Maria Liisberg.