Energikoncernen E.ON skal tilbagebetale 13,9 mio. kr. Det har Energistyrelsen besluttet i en tilkendegivelse, som kom onsdag i denne uge.  Millionerne skal kanaliseres tilbage til varmekunderne, fordi der i 2010 er blevet opkrævet for høje priser for fjernvarmen, har Energistyrelsen vurderet. De 13,9 mio. udgør halvdelen af de opkrævede udgifter til administration, og her mener styrelsen altså ikke, at E.ON har kunnet dokumentere tilfredsstillende, hvad pengene er gået til.

Fjernvarmebrugerne kalder sig selv for ’stavnsbundne’ i en ’håbløs situation’. I et brev til klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) har repræsentanter for fjernvarmebrugere i Gørløse, Hjortekær, Skævinge, Slagslunde og Ørslev-Terslev skrevet, at de nu vil kræve handling: De vil have deres penge retur, og de fremtidige varmeregninger sat ned. De frygter, at det vil trække ud, inden tilsynets tilkendegivelse fører til en endelig afgørelse i sagen. 

Og noget tyder på, at afslutningen ikke ligger lige rundt om hjørnet. I E.ON er man uenig i styrelsens vurdering af den manglende dokumentationen.

- Vi mener fortsat, at denne her afgørelse er forkert og fejlagtig. For det første er det aftalesæt, vi har, og den måde, vi dokumenterer omkostninger på, ikke anderledes end dem alle andre energi- og forsyningsselskaber i denne her branche anvender, siger Henrik Rasmussen, direktør for E.ON Varme, til dk-teknik.

- Rent faktisk mener vi, at vores dokumentation er bedre end det, der findes flere andre steder på markedet. Vi har tænkt os stadig at bringe afgørelsen for 2010 i spil, for vi mener fortsat, at vores dokumentation for 2010 er tiptop og er fuldt ud tilstrækkelig – set i lyst af hvad andre også gør, fortsætter han.

Dybt betænkeligt
E.ON driver ni af landets 436 fjernvarmeværker. Fem af de ni værker er blandt landets seks dyreste. Men direktøren henviser til, at E.ON ikke adskiller sig markant fra landets øvrige fjernvarmeværker.

- Jeg ved ikke, om vi er markant dyrere. Der ligger jo en række andre små værker i præcis samme situation. Vi har en portefølje af varmeværker som lider under præcis de samme problemer som alle andre varmeværker, dvs. der er alt for høje omkostninger i forhold til det varmegrundlag der er og derfor er varmeprisen jo høj – vi har også flere, som fungerer vældig godt, og hvor vores kunder modtager gunstig fjernvarme. Så det jeg siger er, at vores varmeværker adskiller sig ikke væsentligt fra de øvrige varmeværker, de lider af præcis den samme syge med at der er et lavt kundegrundlag og en relativt stor anlægsgæld ect. ect. Forhold som gør, at det er svært at drive en fornuftig forretning, siger Henrik Rasmussen.

I Folketinget har Liberal Alliance tidligere været ude med et forslag om, at man burde afskaffe tilslutnings- og forblivelsespligten til energiselskaberne, så kunderne ikke per automatik var bundet til selskaberne. Så kritikken af de høje varmepriser og den uigennemsigtige dokmentation kan kommunalordfører for Liberal Alliance Leif Mikkelsen nikke genkendende til. Han har ikke læst styrelsens tilkendegivelse endnu, men han mener, at meget tyder på, at den type selskaber generelt er lidt for gode til at bruge penge.

- Og så skal de tvinge nogen til at være med for at få pengene hjem igen. Og det er jo dybt betænkeligt, hvis man kan drage den sammenhæng, at de faktisk overadministrerer eller bruger for mange penge, så de er nødt til at tvangstilslutte folk, for at der er økonomi i det, siger Leif Mikkelsen.

Han ser Energistyrelsens afgørelse som en mulig anledning til igen at bringe det op i Folketinget.

- En sag som denne kan sagtens være en anledning til, at vi igen må rejse spørgsmålet. Det bekræfter bare det, der fik os til at foreslå, at man ikke skulle kunne tvangstilknytte, for det burde under alle omstændigheder være frivilligt.

Energitilsynet og E.ON skal nu drøfte sagen for at få tilsynets tilkendegivelse ført ud i livet. Hvis de ikke kan finde en fælles løsning, vil Energitilsynet alene træffe den endelige afgørelse i sagen.