Klimaet står højt på dagsordnen i Sønderborg, hvor kommunen har sat et mål om CO2-neutralitet i 2029. Som et skridt i den grønne retning fik Sønderborg derfor sidste år ideen til at bygge Danmarks første energirigtige skole gennem et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) med Sydenergi. Men det skulle hurtigt vise sig, at ideen allerede blev aflivet på tegnebrættet.

”Det viste sig, at kommunen skulle deponere det fulde beløb af, hvad det ville koste at bygge skolen, hvilket var urealistisk,” forklarer Sønderborgs borgmester Aase Nye-gaard (Fælleslisten).

Regeringen går i øjeblikket med tanker om at forbedre kommunernes muligheder for at gennemføre investeringer ved at lempe på vilkårene for at indgå i OPP-samarbejder. Derfor har Aase Nyegaard skrevet til økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) med håb om, at reglerne ændres.

”Vi tror på, at når vi arbejder sammen på tværs af det offentlige og private, så kan vi mere. Derfor er der et behov for at slække på reglerne, så OPP kan blive en realitet,” siger hun. 

Modernisering af reglerne

Hos KL har man formuleret 10 konkrete forslag til bedre rammer for det offentlige og private samarbejde, der bakker op om en lempelse af de rigide regler.  

”Formålet med deponeringsreglerne er at undgå situationer, hvor kommuner forpligter sig til høje løbende udgifter langt ud i fremtiden, så kommende generationer kommer til at hænge på regningen. Omvendt skal det heller ikke være så svært at finansiere et OPP-projekt, som det er i dag,” fortæller Rikke Thorlund Haahr, chef for offentlig-privat i Udbudsportalen hos KL. 

KL foreslår derfor en modernisering af låne- og deponeringsreglerne.

”I dag er der afsat en pulje på 100 millioner, som kommunerne kan søge deponeringsfritagelse indenfor, og selve ansøgningsprocessen er ret bureaukratisk. Vi efterlyser i stedet en højere grad af automatisk låneadgang med faste regler for, hvornår kommunerne kan fritages for deponering,” siger Rikke Thorlund Haahr.

KL mener, at en højere grad af automatisering af låneadgangen gør det muligt at gennemføre rentable investeringer, som i dag ikke gennemføres på grund af ufleksible låneregler. 

Professor Christina D. Tvarnø fra Juridisk Institut på CBS mener også, at tiden er kommet til at give OPP-reglerne et eftersyn.

”Hvis staten gerne vil OPP, så skal der juridisk set ændres på reglerne. Hvis ikke det gøres, kommer der ikke gang i projekterne, for der er ikke et marked, sådan som reglerne er nu. Fjernes deponeringsreglerne, når der er tale om OPP-projekter,  vil der være et mindre behov for, at kommunerne skal låne penge til finansiere dem,” forklarer Christina D. Tvarnø og påpeger:

”Det er vigtigt at fastholde, at OPP ikke er et spørgsmål om blot at leje sig ind i nogle lokaler, men er et partnerskab med deling af ansvar, hvor kommunen har et politisk ansvar for projektet, og den private part har det forretningsmæssige ansvar. Vil vi have den samme succes med OPP, som Tyskland, England og Frankrig har, bør blandt andet deponeringsreglerne lempes, så kommunen ikke skal lægge det samme beløb til side, som det koster at bygge eksempelvis en skole, men i stedet årligt betale af på brugen af den.”