Kommunen.dk
MENU

Grotesk søndag for lærernes formand

Netop genvalgt til posten som formand for Danmarks Lærerforening er 52-årige Anders Bondo Christensen kommet i vælten, fordi han har accepteret en lønnedgang. Sagen er blevet udlagt som en kritik af de kommunale chefers høje lønninger.

Grotesk søndag for lærernes formand

Netop genvalgt til posten som formand for Danmarks Lærerforening er 52-årige Anders Bondo Christensen kommet i vælten, fordi han har accepteret en lønnedgang. Sagen er blevet udlagt som en kritik af de kommunale chefers høje lønninger.

”Jeg er stærkt overrasket over, at det her overhovedet blev en episode. Vi havde kongres i forrige uge, og der blev jeg genvalgt som formand. I den forbindelse fastsætter man formandens løn. Det sker normalt uden nogen form for dramatik. Søndag (forrige uge, red.) stod så både Danmarks Radio og TV2 Nyhederne hjemme i min indkørsel med sendevogne, så jeg måtte stå og plukke æbler i mit fine søndagstøj. Det var en lidt grotesk situation. Før var min løn koblet direkte op på børne- og ungechefen i København. Her er der sket en hel ekstraordinær lønudvikling, samtidig med at vi lavede et meget dårligt resultat til medlemmerne, så det kan vi ikke blive ved med at følge.” 

Hvad er dine stærke sider? 

”Det er, at jeg er god til at analysere en situation, og at jeg er god til at finde kompromiser og finde løsninger. Nogle menneskers kreativitet ligger i, at de er dygtige til at male eller dygtige til at spille. Jeg er meget kreativ i forhold til at finde løsninger.” 

Hvad er dine svage sider?

”En af dem er, at jeg vil alt for meget. Den afgående næstformand, Stig Andersen, takkede af på kongressen, og han sagde: Husk nu at uddelegere, Anders. Du behøver ikke at lave det hele selv. Det er jeg ikke for god til, og det er bestemt ikke en styrke at lave det hele selv. Tingene bliver ofte bedre af, at der er flere om det.”

Hvilken indflydelse har det på din fritid? 

”Den har jeg ikke meget af. Jeg er i København fra mandag til fredag.  Min kone bor lige uden for Sønderborg, og det vil sige, at der ikke er nogen, der venter på mig om aftenen. Derfor sidder jeg tit på mit kontor til både ni og halv ti, og ofte har jeg også opgaver i weekenden. Det værste er sådan set, når vi sidder ved spisebordet, og børnene siger, far nu er du her ikke igen, fordi jeg sidder og tænker på alt muligt andet. Det er ikke så rart.” 

Har du nogle forbilleder?

”Dem har jeg mange af, men den helt store lysende stjerne for mange mennesker over hele verden er et menneske som Nelson Mandela. Han er helt speciel. Jeg kan huske, jeg engang hørte Peter Bas­tian holde et foredrag om, at vi alle sammen er sultne. Vi gør, som vi gør, fordi vi vil opnå et eller andet for os selv. Nelson Mandela har et projekt, et livsmål, som han forfølger uden hensyn til sig selv. Jeg beundrer også hans evne til at kunne skabe enhed i et så splittet land som Sydafrika. Det er jeg dybt imponeret over.” 

Hvor ser du dig selv om ti år?  

”Det ved jeg simpelthen ikke. Mit liv er en stor række af tilfældigheder. Jeg blev kongresdelegeret i Danmarks Lærerforening, da jeg var 25 år gammel. Jeg var aktiv blandt de arbejdsløse og arbejdstruede i vores lokale kreds nede i Sønderborg, og de opstillede mig. To år efter blev jeg som 27-årig lokalformand. Det havde jeg ikke drømt om, at jeg skulle være. Da jeg i sin tid stillede op mod tidligere formand Anni Herfort, havde jeg kæmpet for at få en anden til at stille op. Da jeg ikke kunne overbevise vedkommende om, at det var en god idé, besluttede jeg at stille op. Vi kunne ikke kritisere vores formand uden at komme med et alternativ. Det kunne lige så godt være blevet en anden på det tidspunkt, og hvad jeg så havde lavet i dag, det er ikke godt at vide.” 

Er der et sted, du kunne tænke dig at være om ti år? 

”Jeg vil i hvert fald være stærkt optaget af den danske folkeskole stadigvæk. Jeg synes, det er den vigtigste samfundsinstitution, vi overhovedet har. Jeg synes simpelthen ikke, at man har stor nok opmærksomhed på, hvor stor betydning folkeskolen har for samfundet på en hel række fronter. Det er en kulturbærende institution. Den er helt grundlæggende for, at vi kan sikre, at vi har en demokratisk aktiv befolkning.”

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR