Silkeborg har ikke haft sit eget nationale lotteri til at dække over et eskalerende overforbrug. Men ellers er der mange paralleller til økonomistyringen i den græske stat. Med en gabende tom kommunekasse skal der historisk store besparelser til for at rette op på økonomien. 

Skoler lukkes, plejepersonale afskediges, anbringelser gøres billigere, og bybusser forsvinder. 

Nogle ansvarlige politikere har trukket sig, mens andre nu sidder på mere magtfulde poster. De kendte udviklingen, men greb ikke ind. Nu skal de finde 250 millioner kroner, svarende til over fem procent.

Vi lukkede øjnene

Omfattende besparelser har ikke på noget tidspunkt kunnet undgås. Regeringens stramme styring af den kommunale økonomi kombineret med en medfødt økonomisk skævhed i den nye Silkeborg Kommune levner ingen andre veje. 

Men Silkeborg kunne have gennemført gradvise besparelser eller sat ind tidligere. I stedet begyndte man i 2007 at finansiere budgetter, der var i ubalance, med at trække penge op af en relativt velpolstret kommunekasse. Det har øget behovet for besparelser.

”Man kunne godt have sat ind med besparelser dengang.  Det skulle have været i samme størrelsesorden som i dag, og den slags kræver politisk flertal. Og det politiske flertal var for de budgetter, der blev vedtaget,” siger kommunaldirektør Jann Hansen.

Hvert år blev underskuddet større, end der var budgetteret med. I 2009 gik det helt skævt. Ambitionen var at få underskuddet ned på 23 millioner kroner. I stedet blev det ti gange så stort, og så var kistebunden nået.

”Vi vidste præcis, hvordan det stod til hele tiden. Men det var valgår, og da vi kom hen på den anden side af sommerferien, sad borgmesterkandidaterne fortsat i økonomiudvalget og diskuterede situationen uden at handle på den,” siger Jørgen S. Rask (V), der sad i økonomiudvalget i sidste valgperiode.

Han mener ikke, at udviklingen kunne komme bag på hans daværende kolleger. 

”Man så tendenserne med det voksende underskud, og man har bare skubbet det foran sig. Og så har det fået lov til at udviklet sig,” siger Jørgen S. Rask.

Falske forudsætninger

Alligevel præsenterede daværende borgmester Jens Erik Jørgensen (K) og økonomiudvalget i efteråret et budgetforslag, hvor der blot var lagt op til servicereduktioner på 25 millioner kroner i 2010, uden større justeringer i overslagsårene. Da budgettet blev vedtaget, fjernede man endda en besparelse på nogle millioner for bostøtte til handicappede.

Men forudsætningen for det pæne budget var, at man kunne fortsætte med at trække penge op af kassen. Og økonomiudvalget var på det tidspunkt vel vidende om, at kassen var tom.

”Budgettet kunne kun hænge sammen, når det blev vedtaget med en præmis om, at der var en kassebeholdning. Og den var forsvundet med ekspresfart i løbet af 2009,” siger kommunaldirektør Jann Hansen.

Steen Vindum var Venstres borgmesterkandidat i valget og medlem af økonomiudvalget. I dag er han 1. viceborgmester og erkender, at man vedtog et budget, der var baseret på uholdbare præmisser.

”Men det var det, der var politisk muligt,” siger han.

Nu skal der spares, og kassen skal fyldes op igen. Steen Vindum erkender, at økonomiudvalgets linje ikke har været synderlig ansvarlig.

”Nej. Jeg vil da håbe, at vi i fremtiden vil lave en mere langsigtet politik, for det har det ikke været. Det er det, vi er i gang med nu,” siger Steen Vindum.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Silkeborgs tidligere borgmester Jens Erik Jørgensen.