I byen Jiangmen i Kina knokler 60 ansatte på en fabrik med at producere farvede papirprodukter til skoler og institutioner i Sverige og Danmark. Arbejdstiden ligger på små 80 timer om ugen eller i gennemsnit 11-12 timer ugens syv dage i strid med kinesisk lovgivning. Løn for overarbejde er en by i Kina. Eller sådan var det i hvert fald i sommeren 2009, hvor medarbejdere fra organisationen Swedwatch besøgte tre legetøjsfabrikker i Kina for Göteborg.

Den svenske kommune har for længst besluttet at kæmpe sig op i førerfeltet af etisk indkøbsbevidste kommuner. De første spæde tråd tog Göteborg allerede i 2004. Indkøberne begyndte her at spørge efter code of conducts hos udvalgte leverandører. Dengang for blot at få en fornemmelse af den etiske modenhed på forskellige markeder. I 2008 blev det officielt. Göteborg skal inddrage etiske hensyn i alle de indkøb, hvor det er muligt og realistisk. 

Ved indgåelse af nye kontrakter er det i dag obligatorisk for leverandørerne at præsentere en code of conduct. Ingen retningslinjer om etik, ingen kontrakt.

Etik sat i system

Indtil videre har Göteborg spurgt ind til leverandører på områder som elektriske produkter, arbejdstøj, sportsudstyr, lamper og materialer til køkkener, herunder knive.

Kommunen har desuden indført samarbejder med CSR-auditører verden over, og de har som noget ganske unikt lavet rammeaftaler med auditørerne, som forvaltningerne kan bruge i deres opfølgning. Stemmen udstråler da også en vis stolthed, da administrerende direktør for indkøb i Göteborg, Inger Ek, konstaterer, at ”det er første gang, at det er gjort i hele Europa”. Göteborg er også blandt de fremmeste i Sverige, når det kommer til sociale og etiske indkøb, fortæller forbundsjurist og ekspert i offentlige indkøb Mathias Sylwan fra Sveriges Kommuner och Landsting, SKL. Det unikke er deres opfølgning.

”De følger ikke bare op. De gør det også på en organiseret måde,” siger han.

Ikke et etisk politi

Samarbejdet med Swedwatch om turen til Kina var i sig selv unikt. Fabrikken i Jiangmen leverer papirprodukter til firmaet Lekolar AB, som blandt andre Göteborg køber legetøj af. Ud over ovennævnte arbejdsforhold blev fabrikken kritiseret for manglende kontrakter og sikkerheden på fabrikken. Kommuner i Danmark køber formentlig også produkter herfra. Lekolar, der også er kendt under produkterne Brio, Rabo, Krea og Padborg, skriver selv på deres hjemmeside, at de er førende på markedet som leverandør af møbler, legetøj og materialer til skoler og institutioner i Danmark.

Inger Ek er godt klar over, at kommunen hverken kan eller skal snuse rundt på alle fabrikker i Kina og agere etiske politimænd.

”Selvfølgelig kan vi ikke gøre dette på alle områder, men vi ønskede at deltage for at følge indkøbet hele vejen op. Bare for at få erfaringen og lære af det,” forklarer hun.

Rapporteringen fra Swedwatch har ført til en række spørgsmål til leverandørerne. Er leverandørernes code of conduct for eksempel oversat til sproget i det land, hvor varen bliver produceret? Er retningslinjerne kommunikeret ud til rette underleverandører, og bliver der stillet spørgsmål til arbejdsforholdene? Leverandørens besvarelse risikerer at skulle følges op af en handlingsplan for, hvordan de vil rette op på eventuelle mangler.

Inger Ek er overbevist om, at det ikke er sidste gang, at kommunen vil foretage denne eller andre slags kontroller. Formentlig i samarbejde med andre. For kommunen er det helt afgørende, at leverandørerne ”ikke skal føle sig sikre på, at ingen har tænkt sig at kontrollere dette”, forklarer Inger Ek.

De små skridts politik

Hun kan ikke sætte pris på etikken, og hvad indsatsen har kostet kommunen. Men økonomien indgår naturligvis som en parameter. Flere firmaer delte omkostningerne til turen i Kina, og derfor sagde Göteborg ja tak. I Göteborg overvejer man desuden, om det er muligt i fremtiden at indføre et kontraktpunkt, der forpligter leverandørerne til selv at betale omkostningen til kontroller.

Inger Ek ved godt, at kommunen ikke ændrer verden med sine initiativer. Men hun føler sig overbevist om, at hun og kollegaerne er med til at foretage små skridt i den rigtige retning. Formentlig er arbejdsforholdene på legetøjsfabrikken i Jiangmen allerede forbedret. I hvert fald har Lekolar AB offentligt udtalt, at de tager kritikken til sig. En plan er udarbejdet for mere rimelige arbejdstider og lønforhold. Lekolars code of conduct er blevet oversat til mandarin og vil blive sendt ud til leverandører i Kina. Retningslinjerne skal så sendes tilbage i underskrevet version.

Inger Ek håber, at flere andre kommuner vil arbejde med etiske indkøb.

”En lille by som Göteborg kan ikke være naiv og tænke, at vores krav kan ændre et helt land som Kina. Det er ikke muligt. Men hvis mange kommuner og forvaltninger i den offentlige sektor har disse krav, så er det en måde at tage et skridt i den rigtige retning mod, at ILO-konventionen kan blive opfyldt.” :