For knap to måneder siden gik 60 ansatte på et plejehjem i Gøteborg ned i tid. En arbejdsdag på 8 timer blev forkortet med 25 procent til 6 timer, men lønningsposen forblev intakt. 14 nye medarbejdere blev ansat for at få de nye vagtplaner til at hænge sammen, og allerede nu kan både personale og beboere mærke, at der er kommet mere overskud i hverdagen.

- De ældre oplever, at personalet har mere tid og er mere engagerede i deres arbejde. Og de ansatte føler, at de orker mere og at der er tid nok til deres arbejdsopgaver, siger Mats Pilhem, der som byrådsmedlem for Vänsterpartiet i Gøteborg var blandt de bærende kræfter for at få det kommunale eksperiment stablet på benene.

Forsøget har som udgangspunkt kostet kommunen omkring otte millioner svenske kroner til ekstra lønninger, men en stor del af de penge vil blive tjent ind på at aktivere arbejdsløse og opnå lavere sygefravær i fremtiden, forventer Mats Pilhem.

- Det, vi gør nu, er et vigtigt skridt til at forbedre arbejdsmiljøet for en profession med en krævende arbejdssituation og desuden lave lønninger, men det er også et forsøg på at vise, at kortere arbejdstid faktisk virker, og dermed komme tættere på en generel nedsættelse af arbejdstiden i Sverige, siger Mats Pilhem, der understreger, at det er for tidligt at drage store konklusioner, før den første videnskabelige rapport om forsøget kommer i slutningen af april.

Svensk succes

Forsøget med nedsat arbejdstid er langtfra det første i Sverige, og erfaringerne fra tidligere tiltag viser, at der er et stort potentiale ved at skrue ned for arbejdstiden og op for arbejdsintensiteten. Det fortæller økonom Birgitta Olsson på baggrund af flere forskellige forsøg i Stockholm, som hun over en tiårig periode har forsket i.

- Fordelene er indlysende. Mine undersøgelser viste, at folk følte sig bedre tilpas og arbejdede mere effektivt. De fik bedre tid til socialt engagement, oplevede en bedre sammenhæng mellem arbejde og fritid og fik generelt øget livskvalitet, fortæller Birgitta Olsson. Men den nedsatte arbejdstid kommer også samfundet til gavn, mener hun. Med en kortere arbejdsdag holder man flere år på arbejdsmarkedet og udsætter sin pensionering, ligesom der er positive økonomiske konsekvenser for arbejdsgiverne, der får mere effektive ansatte.

- En arbejdstidsforkortelse kan give flere job og skabe store helbredsgevinster. Der er mulighed for at gøre tingene på en ny, innovativ måde, og der er masser af arbejdskraft og penge til at gøre det, men magthaverne sover eller er bange for at give folket større frihed til at tilrettelægge deres liv, siger Birgitta Olsson.

Forudsætningen for at kunne lave en succesfuld forkortelse af arbejdstiden er dog, at man også overvejer, om man kan strukturere anderledes og indrette arbejdsgangene på en mere optimal måde, mener Birgitta Olsson.

Man må understrege, at en forkortelse af arbejdstiden ikke kan gennemføres, uden at man først gennemtænker og forandrer både arbejdstiderne og organisationen af arbejdet. Ved at fjerne unødig bemanding og opgaver kan man spare megen tid, siger hun.

Sort fritid

I Danmark er der ikke gennemført større forsøg med nedsat arbejdstid hverken i privat eller offentligt regi, oplyser Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, men spørger man fritidsforsker Jens Bonke fra Rockwool Fonden, er der også herhjemme potentiale i at afkorte arbejdstiden. Vores faktiske arbejdstid er nemlig markant lavere end den aftalte arbejdstid, fordi vi i højere og højere grad lader grænserne mellem arbejde og fritid flyde ud. Vi ordner vores regninger via netbank, tjekker Facebook og ser billeder på Snapchat og Instagram midt i arbejdstiden, og generelt set arbejder vi mellem fem og ti timer mindre, end vi siger, hver eneste uge, fortæller Jens Bonke på baggrund af forsøg, hvor de deltagende har  ført dagbog over deres arbejdsdag. Spildtiden kalder han sort fritid, og den rummer et potentiale for at effektivisere.

- Man kan sige, at der er et potentiale i at effektivisere  den tid, man rent faktisk arbejder, siger Jens Bonke. Han peger dog på, at der sker en polarisering på arbejdsmarkedet, hvor gruppen af kassedamer, buschauffører og andre lavindkomstgrupper arbejder mere og mere effektivt, mens den såkaldte kreative klasse og de mange, der arbejder ved computeren og på kontor, bliver mindre effektive. Den største del af internethandlen foregår eksempelvis i arbejdstiden, påpeger Jens Bonke. Derfor tror han også, at en effektiv arbejdsdag på 6 timer i nogle tilfælde kan være bedre end en ineffektiv arbejdsdag på otte timer.

- Når man ser på de deltidsbeskæftigede, så skærer de en masse pauser fra, og deres effektivitet er alt andet lige større end hos dem, der arbejder fuld tid, for de skærer fedtet fra, siger Jens Bonke.

Til samfundets gavn

For Bent Greve, der er professor i offentlig administration ved Roskilde Universitet, er en kollektiv nedgang i arbejdstid ikke bare til den enkeltes gavn, men af afgørende betydning for samfundet.

- Vi kommer til at se nogle meget markante forandringer på arbejdsmarkedet i de kommende år. Ganske mange job bliver helt overflødige og forsvinder. Hvis den udvikling indtræder, vil det betyde, at der er brug for færre ude på arbejdsmarkedet, fordi vi får automatiseret mange jobfunktioner i et stadig hastigere tempo, siger Bent Greve med henvisning til flere internationale rapporter, der viser, at op mod 50 procent af de nuværende jobtyper kan forsvinde i løbet af de næste 20 år.

- Vi bliver nødt til at tænke over, hvordan vi kan dele arbejdet på en anden måde, så flere får mulighed for at være på arbejdsmarkedet i fremtiden. Worst case-scenariet er umiddelbart, at vi får et endnu mere polariseret samfund, hvor der er mange, som står permanent udenfor arbejdsmarkedet. Vi risikerer, at uligheden vokser, siger Bent Greve.